Jeg ejer ikke en pung til penge. Jeg har kun et etui til Dankort (hvor man også kan klemme nogle sedler ned i hvis det er nødvendigt). I Danmark, når jeg har brugt en seddel og har fået mønter tilbage, så propper jeg dem i en lille sparegris derhjemme.
I USA har jeg det med at få samlet en hel del mønter i løbet af en roadtrip. Jeg gider ikke gå rundt med mønterne i min lomme og når man står i en butik gider jeg ikke stå og tælle sammen i mønter, men bruge blot sedler eller kreditkort.
Det betyder jeg får samlet en hel del mønter sammen. For et par år siden fandt jeg så en praktisk måde at komme af med mine mønter på: Coinstar.
Der er nogle situationer hvor mønter er gode: Toll Roads og møntvaskeri. Til dem gemmer jeg en håndfuld quaters. Resten samler jeg i en pose eller andet.
Når de vejer/fylder for meget eller for at få brugt de sidste dollars inden hjemrejse så benytter jeg Coinstar.
Coinstar er en automat der står i de fleste supermarkeder. Den svare til den mønt-tælle-maskine du kender fra banken. Den har blot lidt flere udbetalingsmuligheder.
Hæld dine mønter i og vælg udbetalingmetode. Vælg en udbetalingsbon som kan indløses i supermarkedet (som vi kender det fra en flaskebon).
Bon’en skal benyttes inden 24 timer i det samme supermarked.
Hvis du ved du skal afsted til USA igen, så kan det være en god idé at tage en håndfuld quaters med hjem.
Når du veksler valuta hjemmefra inden turen får du typisk ikke 1 dollar sedler, så hvis du kører ud fra udlejningsstedet og skal igennem en tunnel, over en bro eller kører på en Toll Road, så er mønterne praktiske.
Hvis du synes om indlægget, så vil jeg sætte pris på en vurdering nedenfor. Du skal blot klikke på det antal stjerne du synes det fortjener. Du er også velkommen til at give en like på Facebook eller Google Plus. På forhånd tak.
2 Comments
Jeg holder så meget af dine opdateringer, på så at sige alt!
Vi har været i USA nogle gange efterhånden, og de bedste input, må jeg tilstå, kommer fra dine sider.
Tak for det♥️
Super info på siden. Giver godt overblik og informationen er nem at finde med den gode inddeling.
Tak for alle dine gode råd.