Efter et hurtigt skift af udlejningsbil satte vi kurs mod Olympic National Park i det nordvestligste hjørne af USA. Dagen bød på tæt tåge og en lidt for spændende køretur op ad Mount Walker, flotte udsigter over skydækkede dale fra Hurricane Ridge og et stop i Forks, som var blevet et populært rejsemål for Twilight-fans. Til gengæld blev dagens køretur alt for lang, og vi måtte opgive flere af de oplevelser, vi havde planlagt.
8. august, 2010
På vej mod Olympic National Park
Efter et hurtigt skift af udlejningsbil var vi klar til at fortsætte vores roadtrip mod Olympic National Park i Washington State.
Inden vi for alvor kunne begive os nordpå, skulle der dog provianteres. Vi manglede blandt andet en køletaske, vand og andre forsyninger til de kommende dage.
Året før havde jeg prøvet en elektrisk køletaske på en roadtrip. I påsken havde jeg i stedet brugt en almindelig køletaske med is, og den løsning havde fungeret så godt, at jeg havde besluttet mig for at gøre det samme denne gang.
Vi fandt en Walmart langs ruten ved hjælp af GPS’en, fik købt det nødvendige og kunne derefter fortsætte mod Olympic-halvøen.
Planen var at få så meget som muligt ud af nationalparken på én dag. Det skulle vise sig at være lige lovlig optimistisk.
Mount Walker: En bjergvej med masser af tåge
Nord for Brinnon valgte vi at dreje fra og køre op til udsigtspunkterne på Mount Walker.
En snoet grusvej fører op gennem skoven til toppen, som ligger i omkring 2.800 fods højde, svarende til cirka 850 meter. Herfra skulle der efter sigende være en rigtig flot udsigt over blandt andet Olympic Mountains og Hood Canal.
Hvis man altså er så heldig, at vejret tillader det.
Det var vi bestemt ikke denne dag.
Jo længere vi kørte op ad bjerget, jo tættere blev tågen. Da vi endelig nåede frem til udsigtspunkterne, var der stort set ingenting at se. Alt det landskab, vi var kørt op for at opleve, lå gemt bag et tykt lag tåge.
Det var selvfølgelig ærgerligt at have taget hele turen op uden at få udsigten med. Og tågen gjorde ikke ligefrem køreturen mere afslappende.
Den smalle, snoede grusvej krævede en hel del opmærksomhed, og nogle steder var sigtbarheden så dårlig, at både turen op og ned ad bjerget blev lidt mere spændende, end vi havde regnet med.
Vi kom heldigvis ned igen og kunne fortsætte mod dagens næste mål: Olympic National Park.
Hurricane Ridge i Olympic National Park
Da vi kom længere ind i området, fik vi udpeget nogle af de steder, vi burde prioritere. Vi havde nemlig ikke ret meget tid til at opleve den enorme nationalpark.
Første stop blev Hurricane Ridge, som er et af de mest tilgængelige bjergområder i Olympic National Park.
Hurricane Ridge ligger højt nok til, at vi heldigvis kom op gennem en stor del af den tåge, som havde ødelagt udsigten fra Mount Walker.
Det var stadig overskyet, så vi fik ikke ligefrem den klassiske postkortudsigt med blå himmel og sol over bjergene. Til gengæld var der noget helt særligt ved at stå oppe i højden og se ned over de dale, der stadig var fyldt med tåge.
Det gav landskabet en ret dramatisk stemning og var faktisk en ganske flot oplevelse.
Hurricane Ridge ligger omkring 17 miles fra Port Angeles, og turen derop foregår ad en snoet bjergvej.
Med den tætte tåge, vi havde denne dag, tog det ekstra tid at komme både op og ned igen. Vi brugte derfor en del af dagen på kørslen alene, og det begyndte efterhånden at gå op for os, at resten af programmet nok ville blive svært at nå.
Hurricane Ridge kan stadig besøges, men området har ændret sig siden vores tur i 2010. Den oprindelige Hurricane Ridge Day Lodge brændte ned i 2023. Der er nu midlertidige faciliteter og toiletter, men ingen café eller butik, så man skal selv medbringe mad og drikkevarer.
Det er også værd at tjekke vejrforholdene inden køreturen. Vi oplevede selv, hvor forskelligt vejret kan være på toppen og længere nede i dalene.
Forks: Et hurtigt stop i Twilight-byen
Efter Hurricane Ridge fortsatte vi mod Forks. På vejen valgte vi at springe et planlagt stop ved et vandfald over. Vi ville nemlig gerne forsøge at nå resten af dagens program, og heldigvis havde vi allerede flere andre vandfald på rejseplanen.
Forks blev dog heller ikke noget langt besøg.
Byen havde omkring 3.000 indbyggere og, efter mit eget skøn, 8,5 vampyrer.
Det er naturligvis byen, hvor handlingen i Twilight-bøgerne foregår. Filmene var ikke optaget i selve Forks, men det havde bestemt ikke forhindret byen i at udnytte sin nyfundne berømmelse.
Under vores besøg i 2010 var Twilight-feberen på sit højeste. Langs hovedgaden lå der omkring fem store souvenirbutikker, og man kunne endda komme med på guidede busture til de steder, der havde forbindelse til bøgernes og filmenes univers.
Man skulle ikke være i tvivl om, hvilken filmserie der havde sat byen på turistkortet.
For os blev det dog kun til et hurtigt kig rundt, inden vi fortsatte turen.
Her er en video fra vores stop i Forks:
Forks har i øvrigt holdt fast i forbindelsen til Twilight. Byen har stadig turistoplevelser med filmrekvisitter, kostumer og forskellige steder med tilknytning til historierne. Men vil man besøge de egentlige optagelsessteder, skal man blandt andet til Oregon og British Columbia.
Hoh Rain Forest eller Quinault Rain Forest?
Efter Forks havde vi oprindeligt planlagt at besøge Hoh Rain Forest, som er en af de mest kendte oplevelser i Olympic National Park.
Vi havde dog fået et godt råd om, at vi kunne spare tid ved i stedet at køre gennem Quinault Rain Forest længere sydpå. Her skulle det være lettere at komme ind til nogle af de korte vandrestier, og når man først stod midt i regnskoven, ville man få mange af de samme naturoplevelser.
Det lød som en ganske fornuftig løsning, især fordi vi allerede var bagud med dagens program.
Hoh og Quinault ligger begge på den fugtige vestside af Olympic Mountains. Her er der så meget nedbør, at der vokser tempereret regnskov med enorme træer, mosser og bregner.
De to områder har dog hver deres særpræg. Hoh er blandt andet kendt for stierne Hall of Mosses og Spruce Nature Trail, mens området omkring Lake Quinault byder på kortere regnskovsstier og mulighed for naturskønne køreture.
Desværre skulle det vise sig, at vi heller ikke fik tid til Quinault.
Regnskoven måtte vente til en anden gang
Da vi tjekkede GPS’en, kunne vi se, at den forventede ankomst til vores næste overnatningssted nu var omkring klokken 20.30.
Der var derfor ikke længere tid til en ekstra afstikker ind i regnskoven, hvis vi skulle nå frem inden alt for sent.
Jeg overvejede et øjeblik, om vi i stedet skulle stå tidligt op næste morgen og køre tilbage for at se Quinault, inden vi fortsatte med dagens planlagte program.
Men det ville betyde omkring 75 kilometer i den forkerte retning, og med vores allerede temmelig stramme rejseplan var det ikke nogen særlig god løsning.
Vi måtte derfor opgive begge regnskove denne gang.
Det var selvfølgelig ærgerligt at være så tæt på nogle af USA’s mest kendte tempererede regnskove uden at komme ind og gå blandt de enorme træer. Men den oplevelse måtte jeg gemme til næste gang, jeg kom til denne del af USA.
400 miles på én dag: For meget kørsel til Olympic National Park
Vi endte med at køre omkring 400 miles denne dag, svarende til cirka 640 kilometer.
Det var stik imod mine egne anbefalinger om ikke at presse alt for meget kørsel ind på en enkelt dag under en roadtrip. Især når der samtidig er flere store naturoplevelser på programmet.
Det er nemlig ikke kun antallet af kilometer, der har betydning. Bjergveje, grusveje, tåge og afstikkere til udsigtspunkter kan hurtigt få timerne til at forsvinde.
Havde vi ikke taget turen op til Mount Walker, eller havde vi valgt en mere direkte rute gennem Olympic-halvøen, kunne vi have sparet en hel del tid. Og så havde vi måske også nået en af regnskovene.
Skulle jeg planlægge turen igen, ville jeg vælge en anden rute, som skar omkring 50-60 miles af den samlede køretur, men vigtigst af alt ville jeg vælge en rute med mindre tidskrævende kørsel.
Olympic National Park fortjener ganske enkelt mere tid, end vi havde afsat denne gang.
Ofte stillede spørgsmål om Olympic National Park
Hvor lang tid skal man bruge i Olympic National Park?
Det afhænger af, hvilke områder man vil besøge. Vil man opleve både Hurricane Ridge, den tempererede regnskov og Stillehavskysten, er det en god idé at afsætte mindst to-tre dage. Nationalparken er stor, og de forskellige områder har separate tilkørselsveje.
Kan man køre til toppen af Mount Walker?
Mount Walker har en snoet skovvej, der fører til udsigtspunkter omkring 850 meter over havet. Vejen er sæsonafhængig og kan være påvirket af vejr og vejforhold. I tæt tåge kan udsigten være fuldstændig forsvundet, som vi oplevede under vores besøg i august 2010.
Kan man stadig besøge Hurricane Ridge?
Ja. Hurricane Ridge er fortsat et populært bjergområde i Olympic National Park. Den oprindelige Hurricane Ridge Day Lodge brændte dog ned i 2023, og besøgende skal derfor regne med begrænsede faciliteter. Husk at medbringe vand og tjekke vejforholdene inden turen.
Blev Twilight-filmene optaget i Forks?
Nej, hovedparten af filmene blev optaget andre steder. Den første film blev primært optaget i Oregon, mens flere af efterfølgerne blev filmet i British Columbia. Forks er dog den by, hvor historien foregår, og den har stadig forskellige attraktioner for Twilight-fans.
Hvad er forskellen på Hoh Rain Forest og Quinault Rain Forest?
Begge er tempererede regnskove på vestsiden af Olympic Mountains. Hoh er kendt for blandt andet Hall of Mosses og Spruce Nature Trail. Quinault har sine egne regnskovsstier, historiske områder og naturskønne omgivelser omkring Lake Quinault. De har meget af det samme plante- og dyreliv, men er forskellige besøgsområder.
Kan man besøge Hurricane Ridge, Forks og Hoh Rain Forest på én dag?
Det kan lade sig gøre at køre mellem stederne på én dag, men hvis man også vil gå ture og opleve naturen, bliver programmet meget presset. Bjergvejene og de separate tilkørselsveje betyder, at køretiden hurtigt kan overstige forventningerne. Det er bedre at afsætte mere tid eller vælge færre stop.
Annual Pass til nationalparker - ny pris i 2026
Fra 1. januar, 2026 koster et annual pass (årskort eller årspas) ikke længere 80 dollars, men 250 dollars.
Prisen i 11 af de populære nationalparker i USA stiger fra 35 $ for en bil med fire personer, til 100 $ pr. person + 35 $ for bilen. Du kan derfor spare mange penge ved at købe et årskort i stedet.
Hjælp med at hjælpe andre
Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Overnatning:
