En af de bedste gamle servicestationer på Route 66 fandt vi vest for Springfield. Gary’s Gay Parita var fyldt med Sinclair-skilte, gamle benzinpumper og Route 66-klenodier, men det var mødet med Gary og hans datter, der gjorde stoppet mindeværdigt. Senere fortsatte vi til Carthage og den klassiske 66 Drive-In.
10. aug, 2011
Shrine Mosque på Route 66 i Springfield
Vi forlod Springfield ad den historiske Route 66 gennem downtown, hvor vejen passerer den ret imponerende Abou Ben Adhem Shrine Mosque på St. Louis Street. Bygningen stod færdig i 1923 som hjemsted for de lokale Shriners og som et stort kultur- og forsamlingssted for hele området. Det var ikke et lille projekt. Auditoriet har mere end 4.500 pladser, og allerede fra starten blev stedet brugt til store koncerter, shows, cirkus og arrangementer.
I årenes løb har en lang række kendte navne stået på scenen, blandt andet Frank Sinatra, Glenn Miller og Elvis Presley, som optrådte her i 1956. Shrine Mosque bruges stadig til arrangementer i dag, så det er en af de historiske bygninger langs Route 66, der ikke blot står tilbage som kulisse.
Small town USA vest for Springfield
Vest for Springfield skilles den gamle Route 66 fra I-44 i længere perioder, og det er her, man for alvor kommer ud i small town USA. Vejen går gennem små samlinger af huse og tidligere handelssteder, som i nogle tilfælde næsten er for små til at kalde byer. Man passerer gamle værksteder, nedlagte butikker og tomme bygninger, som tydeligvis har stået sådan i mange år.
Det er også her, man virkelig kan se, hvad der skete, da trafikken flyttede over på de nye Interstate-motorveje. Mange steder mistede stort set hele deres eksistensgrundlag, da bilerne ikke længere kørte forbi hoveddøren. Til gengæld er det netop de gamle vejstrækninger, der giver Route 66 sin stemning i dag. Man er langt væk fra moderne kædebutikker og frakørsler og kommer meget tættere på den vej, folk faktisk kørte på.
Gary’s Gay Parita på Route 66
Ved Paris Springs, tæt på Ash Grove, ligger Gary’s Gay Parita. Det ligner en gammel Sinclair-tankstation, og da vi kom frem, gik der ikke mange sekunder, før vi fandt ud af, at stedet var noget mere end endnu et fotostop. Vi blev mødt af Garys datter, som straks gik i gang med at fortælle. Og hun stoppede egentlig ikke igen den næste halve time.
Vi fik historier om stationen, området og Route 66, men samtalen bevægede sig hurtigt videre til, hvor vi kom fra, hendes egen barndom i Californien, familiens flytning tilbage til Missouri og en række personer og steder, vi burde holde øje med længere fremme på ruten. Vi blev ledt ind i det lille kontor i stationsbygningen, hvor der lå kort, billeder og Route 66-information overalt.
Man kom ikke hurtigt videre fra Gay Parita
De fortalte, at stedet dengang havde mere end 10.000 besøgende i løbet af en sæson, og at omkring 90 procent kom fra andre lande. Det er tal fra vores besøg i 2011 og ikke aktuelle besøgstal, men de fortæller meget godt, hvor international Route 66 allerede var blevet. Tourgrupper kom fast forbi, ofte to eller tre om dagen i højsæsonen.
Der var gratis kaffe, vand, sodavand og is til alle, der kiggede ind. Netop som vi var ved at finde en sodavand, dukkede Gary selv op, og så begyndte vi næsten forfra. Vejret, Danmark, vores rute, hvad vi havde set, og hvad vi skulle se længere fremme. Det var ikke sådan lige at få stoppet nogen af dem, men heldigvis kom et par nye gæster til, som kunne overtage noget af opmærksomheden.
Det var en utrolig oplevelse at få med. Ikke fordi der nødvendigvis er noget verdensberømt at se på grunden, men fordi det netop var mødet med mennesker som Gary, der løftede Route 66 fra at være en gammel vej til noget langt mere interessant. Han kendte historierne, kendte folk langs ruten og havde tydeligvis aldrig mødt en fremmed, han ikke kunne tale med.
Gary’s Gay Parita efter Gary Turner
Gary døde i 2015, men stedet forsvandt heldigvis ikke sammen med ham. Hans datter Barb Barnes og hendes mand George Bowick overtog ansvaret og flyttede til ejendommen i 2016 for at føre traditionen videre. Gay Parita er derfor stadig et kendt stop på Route 66, hvor besøgende kan se den genskabte Sinclair-station, gamle benzinpumper, biler, skilte og det oprindelige stenværksted.
Det er værd at vide, at den Sinclair-station, man ser i dag, ikke er den originale bygning fra Route 66’s tidlige år. Den tidligere station på stedet brændte, og Gary byggede senere en rekonstruktion inspireret af den gamle Gay Parita-station. Det ændrer ikke meget på oplevelsen. Stedet er efterhånden selv blevet en del af den moderne Route 66-historie.
Videre til Carthage på Route 66
Efter Gay Parita fortsatte vi mod Carthage, hvor vi havde et par mindre stop på programmet. Midt på byens torv står Jasper County Courthouse, som er en af de bygninger, man næsten automatisk stopper og kigger på. Den store stenbygning fra slutningen af 1800-tallet ligner mere et mindre slot end et almindeligt courthouse og fylder godt i bybilledet.
Courthouse-bygningen bruges stadig af Jasper County, så der er ikke tale om endnu en nedlagt Route 66-kulisse. Vi nøjedes med at se den udefra og fortsatte videre til et stop, jeg havde set betydeligt mere frem til.
66 Drive-In i Carthage
Uden for Carthage ligger 66 Drive-In Theatre direkte langs den gamle Route 66. Biografen åbnede i 1949 og er en af de få bevarede drive-in-biografer langs hele ruten, hvor stort set alle de oprindelige elementer stadig findes. Den enorme skærm, billetboksen, concession-bygningen, de gamle stolper på pladsen og neonskiltet langs vejen giver stedet lige præcis det udtryk, man forventer af en Route 66-drive-in.
66 Drive-In kørte fra 1949 til 1985, hvor den lukkede ligesom så mange andre amerikanske drive-ins. Heldigvis blev stedet restaureret i 1990’erne og genåbnede i 1998. Det er stadig i drift i dag med double features i weekenderne gennem sæsonen, typisk fra foråret og ind i efteråret.
Selv i 2026 er den gamle biograf altså ikke bare et fotostop. I juni blev dele af skærmens ydre beskadiget af et kraftigt uvejr, men driften fortsatte allerede den følgende aften. Det siger egentlig meget godt noget om et sted, der har stået her siden 1949.
Bonnie & Clyde i Joplin
Inden vi forlod Missouri helt, passerede vi også Joplin, som har en noget mørkere historie end de fleste Route 66-stop. I 1933 boede Bonnie Parker, Clyde Barrow og resten af Barrow-banden i en garagelejlighed på byens sydside. De havde kun været der i knap to uger, da politiet den 13. april rykkede ud til adressen. Betjentene troede først, at de havde fundet nogle bootleggere, men det udviklede sig i stedet til en voldsom skudveksling, hvor Joplin-betjenten Harry McGinnis og konstabel Wes Harryman blev dræbt. Bonnie, Clyde og resten af banden slap væk.
I flugten efterlod de en del af deres ejendele, blandt andet et kamera og to filmruller. Joplin Globe fremkaldte billederne, og blandt dem var flere af de fotografier, som siden blev en stor del af Bonnie & Clyde-legenden. Blandt andet billederne af Bonnie med pistol og cigar og de mere legende billeder af parret med våben. På den måde var episoden i Joplin med til at gøre dem langt mere kendte i offentligheden, selv om virkeligheden bag billederne var noget mindre romantisk. Garagelejligheden står stadig på 215 W. 34th Street, men den er privat bolig, så det er et sted, man skal betragte respektfuldt fra offentlig vej.
Det bedste stop var stadig mødet med mennesker
Shrine Mosque og 66 Drive-In er flotte historiske bygninger, og det gamle courthouse i Carthage er bestemt også et stop værd. Men det var Gay Parita, der blev siddende bedst fast fra denne del af dagen. Man kunne have taget de samme billeder på ti minutter og kørt videre, men så havde man misset hele pointen.
Det var snakken, historierne og den nærmest overdrevne gæstfrihed, der gjorde stedet. Den slags kan ikke rigtig planlægges hjemmefra, og det er måske netop derfor, det bliver en af de oplevelser, man husker bagefter.
Og dagen var ikke slut. Længere fremme ventede Kansas og endnu et af de steder, hvor menneskene bag Route 66 næsten er blevet mere kendte end bygningen selv: Four Women on the Route i Galena og forbindelsen til Tow Mater fra Cars.
Ofte stillede spørgsmål om Gay Parita og Carthage
Findes Gary’s Gay Parita stadig?
Ja. Gary’s Gay Parita eksisterer stadig langs Historic Route 66 ved Paris Springs vest for Springfield og drives videre af Gary Turners datter Barb Barnes og hendes mand George Bowick.
Er Gay Parita en original Sinclair-tankstation?
Den nuværende Sinclair-station er en rekonstruktion inspireret af den tidligere station på stedet. De oprindelige stationsbygninger blev ødelagt af brand, mens blandt andet det gamle stenværksted er bevaret.
Hvem var Gary Turner?
Gary Turner var manden, der gjorde Gay Parita til et af de mest kendte personlige stop langs Route 66. Han var især kendt for sin gæstfrihed, sine historier og sin store viden om ruten.
Kan man stadig besøge Shrine Mosque i Springfield?
Ja. Abou Ben Adhem Shrine Mosque bruges fortsat til koncerter, shows og andre arrangementer og ligger direkte på den historiske Route 66 gennem Springfield.
Spillede Elvis på Shrine Mosque?
Ja. Elvis Presley optrådte på Shrine Mosque i Springfield i 1956. En lang række andre kendte musikere og entertainere har også optrådt i bygningen.
Er 66 Drive-In i Carthage stadig åben?
Ja. 66 Drive-In Theatre er fortsat i drift og viser normalt double features i weekenderne gennem sæsonen fra foråret til efteråret.
Hvornår åbnede 66 Drive-In?
66 Drive-In i Carthage åbnede den 22. september 1949. Den lukkede i 1985, men blev restaureret og genåbnede i 1998.
Kan man besøge Jasper County Courthouse i Carthage?
Ja. Jasper County Courthouse er stadig en aktiv offentlig bygning på torvet i Carthage og har normalt åbent på hverdage.
Route 66
Hjælp med at hjælpe andre
Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Overnatning:
