Santa Fe og Green Chile burger

Santa Fe byder på anderledes arkitektur og forbindelse til Route 66. Byen og New Mexico er også kendt for sin Green Chile Burger.

23 aug, 2017

Gensyn med Santa Fe

Der havde været flere gensyn på denne roadtrip og Santa Fe var ingen undtagelse. Jeg havde besøgt byen i 2011 da jeg kørte Route 66. Dengang blev det kun til en gennemkørsel. Denne gang overnattede jeg i byen men ankom desværre sent. Så oplevelserne i Santa Fe var begrænset til denne formiddag.

Planen for aftenen før, var at prøve den lokale (for New Mexico) Green Chile Burger. Det var lige voldsom nok til morgenmad, så fandt i stedet et fransk bageri med crepes på menuen.

Santa Fe er en mindre by med ca 80.000 indbyggere – ca. 150.000 indbyggere med opland. Det er den historiske downtown folk kommer for at opleve. Her er arkitekturen holdt i områdets oprindelige adobe stile. Der er flere gamle bygninger i byen, bl.a. den (nok) ældste kirke i USA fra 1610. Nybyggeri i downtownområdet holdes også i den originale adobe stil.

Byen opleves bedst til fod, hvor du på en gåtur kan spotte flere af detaljerne. Jeg kom bl.a. forbi en butik med byggematerialer der har specialiceret sig i gamle døre.

Santa Fe er et fristed for kunstnere og kreative folk. Overalt i byen er der butikker, håndværk og udtryk for netop det. Flere kendte kreative har enten startet eller sluttet deres karriere i Santa Fe.

New Mexico er kendt for chili peppers. Rundt om i byen hænger de røde som pynt flere steder. Jeg så ikke nogen grønne, men netop Green Chile er en af de kendte retter fra New Mexico – New Mexico Chile Verde.

Green Chile Burger

Målet for dagen var Amarillo i Texas. Selvom Albuquerque er ikke den mest direkte rute fra Santa Fe, valgte vi at køre den vej. Det passede bedst med et par butikker der skulle besøges, samt en Green Chile Burger til frokost.

Valget for en Green Chile Burger faldt på Owl Café. Ikke tilfældigt, da denne har en forbindelse til den historiske The Owl Bar & Cafe i San Antonio, NM.
Jeg besøgte The Owl Bar & Cafe i San Antonio et par år tidligere. Dels for at prøve en Green Chile Cheeseburger men også fordi stedet har en forbindelse til den første atombombe.

Owl Café i Albuquerque startede I 1986, men indretningen er I klassisk 50’er diner stil. Oplevelsen klinger også lidt af the good old days, med frisk betjening og en sludder med personalet.

Vi gik all in på Green Chile. Burgeren ser måske ikke ud af så meget på billedet, men den var god. Green Chile skal ikke afskrække dig. Det lyder måske stærkt, men det er mere pikant end stærkt.
Da vi havde bestilt burgeren, blev vi gjort opmærksom på en Green Chile Milkshake. Den var en positiv overraskelse. En klar anbefaling her fra.

Prøv selv en Green Chile Burger på Owl Cafe

Mange byer, stater og regioner har deres særegne kulinariske traditioner. I New Mexico er det bl.a. Green Chile Burger. Finder du den på kortet når du kører gennem staten, så anbefaler jeg du prøver den. Kommer forbi Albuquerque er Owl Cafe et godt sted at prøve den. Her kan du finde mere info om stedet

Se indlæggets rute

Her kan du se den rute jeg kørte i beskrivelsen ovenfor.

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

Monster-morgenmad og timelapse

Man vs. Food oplevelse, shopping i Las vegas, det ikoniske Welcome skilt på The Strip og en timelapse i det store kryds ved New York kasinoet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada