Grand Canyon North Rim: Overnatning og solnedgang ved kanten

Fra våde fødder og vandfald i Zion National Park fortsatte vi mod Grand Canyon North Rim. Vi nåede frem lige før solnedgang, fik en hytte mindre end 100 meter fra kanten og en af turens flotteste aftener. Senere lykkedes det mig så at afslutte dagen ved at slå hul i hovedet med mit eget kamera.

20. aug, 2011

Fra Zion til Grand Canyon North Rim

Fra Zion National Park havde vi nogle timers kørsel til vores næste overnatning ved Grand Canyon North Rim. Jo længere vi kom ud på Kaibab Plateau, desto mindre blev der omkring os. Den sidste del mod North Rim går gennem store skovområder, kun afbrudt af åbne græsenge, hvor man blandt andet kan være heldig at se bison.

Det gjorde vi. Bison lever fortsat på North Rim, og de store enge langs vejen er nogle af de steder, hvor de kan dukke op. De er naturligvis vilde dyr, så oplevelsen er bedst på afstand. National Park Service anbefaler i dag mindst omkring 30 meter og gerne fra bilen, hvis dyrene befinder sig tæt på vejen.

Der var også lidt mere aktivitet i skoven end forventet. Brandfolk var i gang med forberedelserne til en kontrolleret afbrænding, og enkelte steder hang der en svag duft af lejrbål mellem træerne. Prescribed burns og anden reduktion af brændbart materiale har i mange år været en del af skovforvaltningen på North Rim.

En hytte mindre end 100 meter fra kanten

Vi nåede Grand Canyon inden solnedgang. Overnatningen havde været lidt touch and go, for det var først omkring tre uger før afrejse, at jeg var heldig at finde en ledig hytte ved Grand Canyon Lodge. Vil man bo så tæt på Grand Canyon, var det også dengang en god idé at bestille i meget god tid.

Vi havde ikke en af hytterne med direkte canyon view, men der var mindre end 100 meter fra døren til kanten. Det var rigeligt. Man behøver ikke nødvendigvis kunne se Grand Canyon fra sengen, når man kan gå derhen på et minut.

Den oplevelse kan desværre ikke gentages på samme måde i dag. Dragon Bravo Fire ramte North Rim hårdt i juli 2025 og ødelagde den historiske Grand Canyon Lodge samt størstedelen af hytterne omkring den. North Rim er genåbnet for besøgende i 2026, men der er ingen hotelovernatning inde i parken denne sæson. Campground er genåbnet, mens lodgeområdet fortsat er præget af branden og arbejdet med at stabilisere og genopbygge.

Det gør samtidig billederne fra vores ophold i 2011 til lidt mere end bare gamle feriebilleder. Den lodge, terrasse og restaurant, vi oplevede den aften, eksisterer ikke længere i den form.

Grand Canyon Lodge, sandwich og solnedgang

Hovedbygningen lå helt ude ved kanten. Fra den store terrasse kunne man se direkte ud over Grand Canyon, og inde i bygningen var der også store vinduer med udsigt, hvis vejret ikke inviterede til at sidde udenfor. Restauranten havde samme panorama, men den var fuldstændig proppet den aften.

Vi sprang derfor restauranten over og fandt den hjemmesmurte sandwich frem. Det var måske ikke den mest eksklusive middag, man kunne forestille sig med Grand Canyon uden for vinduet, men den havde to fordele: Den krævede ingen reservation, og vi risikerede ikke at sidde fast ved et bord, når lyset begyndte at blive interessant.

Det viste sig at være et ganske godt valg. Vi fandt et sted ved kanten og havde omkring tre kvarter med virkelig godt lys, mens solen gik ned over Grand Canyon. Farverne ændrede sig hele tiden. Klipper, der så forholdsvis flade ud midt på dagen, fik pludselig lange skygger og langt mere dybde.

Det er svært at finde et mere passende sted at afslutte en køredag. North Rim ligger højere og er mere afsides end South Rim, og der er normalt langt færre besøgende. Allerede inden branden i 2025 modtog North Rim kun omkring ti procent af Grand Canyon National Parks besøgende. Det var også en del af stemningen for os. Man følte sig længere væk fra det hele.

Og så slog jeg hul i hovedet

Efter solnedgangen begyndte der at komme lidt regn, så vi gik tilbage til bilen og forsøgte at få så meget bagage som muligt ind i hytten på én gang. Det er normalt dér, effektivitet holder op med at være effektivt.

Da jeg skulle have kameraet af, havde remmen fået viklet sig lidt rigeligt ind i resten af det, jeg slæbte på. Kameraet svingede tilbage og ramte mig i panden. Ikke specielt hårdt, og først troede jeg ikke, der var sket noget.

Et par sekunder senere begyndte blodet at dryppe.

Det var metalholderen til den eksterne flash, der havde ramt præcis rigtigt og lavet en flænge på omkring en centimeter. Jeg gik lidt frem og tilbage til receptionen efter plaster og håbede, at de havde et sommerfugleplaster til at trække såret sammen. Det havde de ikke, så det blev til en hjemmelavet løsning med almindeligt plaster lagt som et kryds over panden.

Det holdt fint, og derfor sidder hatten også lidt længere nede i panden på billederne bagefter. I et kort øjeblik var jeg dog nervøs for, om det krævede lim eller sting. North Rim er et af de steder, hvor man hurtigt bliver opmærksom på, at der er langt til det meste, så et besøg på skadestuen havde været en træls bonusoplevelse.

Det blev heldigvis ved plasteret. Så dagens regnskab endte med Zion, bison, Grand Canyon i solnedgang og et mindre hul i hovedet. Det kunne have været værre.

Ofte stillede spørgsmål om Grand Canyon North Rim