Hundeslædetur i Jackson Hole, Wyoming

180 slædehunde, termostøvler og varm chili con carne ved floden. En halvdags hundeslædetur er en fed måde at opleve USA om vinteren på.

28. dec, 2013

Tidligt op og varmt tøj til hundeslædetur

Min jetlag hjalp til, ved dagens første oplevelse. Lidt i 8 skulle jeg være klar ved hotellet, klædt om til vintertøj der kunne holde mig varm i det kolde vejr, og som jeg kunne bevæge mig i.

Af samme årsag havde jeg pakket det tøj jeg står på ski i. Det skulle jeg også stå på ski i senere på turen, og køre på snescooter i.

Fra hotellet downtown, kørte vi lidt uden for byen til Jackson Hole Iditarod Sled Dog Tours – hundeslædetur.

dogsled_tour_jackson_roadtrip_2013-1

Hundekennel med slædeture

Jackson Hole Iditarod drives af Frank Teasley, som har deltaget i det legendariske Iditarod race i Alaska 8 gange og en masse andre hundeslædeløb rundt om i verden.

dogsled_tour_jackson_roadtrip_2013-4

Jackson Hole Iditarod er ikke blot en turistattraktion med ture, men en stor fungerende kennel. De har omkring 180 hunde som trænes til brug i de store hundeslædeløb rundt om i verden. De samme hunde som skulle trække vores hundeslæder lige om lidt.

Hundemad og Disney navne

Vi skulle af sted i to forskellige grupper: En hel- og en halvdags tur (jeg skulle på halvdagstur, da jeg ikke havde booket i god nok tid).
I mens den første gruppe blev klargjort og signet ind, fik vi andre lov at komme ind i varmen i værkstedet hvor bl.a. hundenes mad blev klargjort.

Her blev vi budt velkommen af en af hundepasserne der også er hundeslædekører, som fortalte vidt og bredt om stedet og ikke mindst hundene.

Hundene fodres med en blanding af kød og tørfoder, tilsat varmt vand.

dogsled_tour_jackson_roadtrip_2013-2

dogsled_tour_jackson_roadtrip_2013-3

Der gik et par hunde løs inde i værkstedet fordi de var under observation. Hundene lever ude hele året, men tages ind hvis deres tilstand kræver det og for at finde ud af hvad de fejler, hvis de viser tegn på skader eller andet.

Når hundene får hvalpe, navngives de nye kuld i grupper af navne i samme tema. Det kan være Disney figurer, jazz sangere, stjernetegn mm.

Lån varmt tøj

Inden vi kunne komme af sted, skulle vi indskrives og kunne låne ekstra tøj, hvis vores eget ikke var varmt nok.
Selvom jeg havde et på gode vinterstøvler på, fik jeg anbefalet at tage et par termostøvler på i stedet. Det fortrød jeg ikke, og som guiden også sagde, så havde jeg et par varme og tørre støvler klar i varmestuen når jeg kom tilbage.

Sådan styres en hundeslæde

Før vi blev sluppet løs med hundene, fik vi en gennemgang af, hvordan en hundeslæde håndteres. Vi skulle selv styre den og være to om den, og guiden kunne ikke være alle steder på en gang, så vi skulle have styr på de grundlæggende ting. Vigtigst var bremsen og ankeret.

dogsled_tour_jackson_roadtrip_2013-5

dogsled_tour_jackson_roadtrip_2013-6

Man kan godt stå to sammen på bagenden af hundeslæden, men min holdkammerat valgte at sidde i den ved afgang, så jeg stod for at få os helskindet af sted. Det gik nogenlunde og jeg væltede kun min passager ud en enkelt gang.

Hundeslædekørsel er også motion

Hvis du tror man blot slipper hundene løs og læner sig tilbage, så tager du fejl. Det er hårdt arbejde at styre en hundeslæde og endnu mere hvis der sidder passagerer i den. Du er nødt til at stå af og løbe ved siden af flere gange for at rette op, og få den op ad bakker mm.

dogsled_tour_jackson_roadtrip_2013-7

Bliver hundene for indviklede, skal du bremse, smide ankeret og filtre hundene ud. Er du ikke glad for hunde, er det ikke noget for dig at styre hundeslæden da du ikke kan undgå kontakt. Du kan dog godt sidde med som passager.

Pause med snack og hygge med hundene

Efter en times kørsel var det tid til en pause. På en halvdags tur består stoppet en lidt varme fra et bål der bliver tændt og varmt kaffe, kakao, varm chili con carne og muffins.

dogsled_tour_jackson_roadtrip_2013-8

dogsled_tour_jackson_roadtrip_2013-9

dogsled_tour_jackson_roadtrip_2013-10

Heldagsturen går lidt længere væk og ud til nogle hot springs, med mulighed for at hoppe i det varme vand.

Under pausen var det også muligt at snakke med hundene lidt mere og få nogle billeder. Guiden peger nogle hunde ud, som godt kan lide at blive nusset.

dogsled_tour_jackson_roadtrip_2013-11

Slædehunde er arbejdsdyr, så det er ikke dyr der mest af alt elsker at blive nusset på maven, så ikke alle synes godt om at du går hen til dem. Flere var også meget urolige og gøende indtil vi atter skulle af sted. De har det simpelthen bedst, når de knokler.

dogsled_tour_jackson_roadtrip_2013-12

dogsled_tour_jackson_roadtrip_2013-13

Hundemassage og fodpleje

På vej tilbage delte jeg hundeslæde med guiden. Hun fortalte en masse, og noget af det fik jeg på videoen nedenfor. Bl.a. hvordan hundene plejes efter de har været af sted på en tur.

dogsled_tour_jackson_roadtrip_2013-14

dogsled_tour_jackson_roadtrip_2013-15

På videoen bliver vi begge på slæden, men når det går lidt opad, skater vi, som du ville gøre på et skateboard eller løbehjul, for at hjælpe hundene.

180 hunde med eget hus

Tilbage ved kennelen var der tid til at kigge nærmere på de mange hunde i kennelen. Her gjaldt de samme regler som ved pausen, at ikke alle hunde bryder sig om at blive klappet. Så man skal fare med lempe.

dogsled_tour_jackson_roadtrip_2013-16

dogsled_tour_jackson_roadtrip_2013-17

dogsled_tour_jackson_roadtrip_2013-18

dogsled_tour_jackson_roadtrip_2013-19

dogsled_tour_jackson_roadtrip_2013-20
Jeg havde et par tørre støvler ventende på mig i varmestuen og efter vi alle var klædt om, blev vi kørt tilbage til vores hoteller i byen.

Bestil hundeslædetur i god tid

En halvdagstur tager 5.5 time fra pick-up til aflæsning og kostede 255 dollars.

Jeg var for sent ude til at få en heldagstur (8-9 timer) og var heldig overhovedet at komme med på en halvdagstur.

Jeg forespurgte på en tur den 5. dec. Jeg kunne enten den 28. eller 29. dec., men alt var udsolgt.
De vendte dog tilbage allerede den 6. dec. hvor de havde en afbestilling til halvdagsturen.

Min hundeslædetur foregik hos Jackson Hole Iditarod Sled Dog Tours, hvor du finde info omturene, priser mm.

Vil du af sted, så planlæg i god tid. Rigtig bittert at stå i Jackson Hole og gerne vil på tur, men ikke plads.
Det gælder også hvis du kommer til Jackson Hole om sommeren og ex. vil på White Water tur (som jeg selv var i 2008). Sådan en oplevelse vil jeg også anbefale du bestiller i god tid, for at være sikker.

Andre roadtrip oplevelser:

Steamboat Springs

Steamboat Springs har to skiområder om vinteren. Resten af året er det en historisk og idyllisk by, tæt ved Rocky Mountains National Park.

Chimney Rock National Monument

Chimney Rock National Monument gemmer på noget af USAs tidlige historie. Her boede der folk længe før Colombus begav sig vest på.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada