Peyto Lake og postkort på stribe

Peyto Lake har en karakteristisk turkis farve som kommer fra områdets mange gletchere. Jasper blev til Banff National Park og naturen fortsatte sin kontinuerlige række af postkortmotiver.

15 sep, 2014

Postkort efter postkort

Dagen sluttede ikke ved Columbia Icefields Glacier. Der var mere natur på programmet inden vi nåede ned til Lake Louise.

Vejen vi kørte på, Icefields Parkway, ligger i en dal mellem bjergene og er både imponerende på afstand og når du kører nede på den.

På dette stykke af Icefields Parkway er hvor du krydser fra Jasper National Park ind i Banff National Park. Og nede ved Lake Louise kan du dreje fra og køre ind i Yoho og Kootenay National Parks, som grænser op til Banff National Park, men de var ikke på programmet på denne tur.

Bjergsøer i vejkanten

Der er flere stop i vejkanten langs Icefields Parkway hvor du ikke skal mange meter væk fra bilen for at få en postkort oplevelse.

Billederne her er fra Waterfowl Lakes men lignende motiver kan findes ved flere af de smeltevandssøer der ligger langs vejen.

Motiverne minder lidt om dem du også finder i Yosemite National Park når du krydser gennem parken via Tioga Pass.

Peyto Lake fra Bow Summit

Et must-see stop ligger lidt væk fra vejen.
Du kan køre lidt af højdemeterne, men det sidste stykke skal du gå.

Dagen var startet køligt og jeg skal ikke kunne sige om sneen vi så var faldet i dag eller dagen før, men i skyggerne langs stien holdt et tyndt hvidt lag stand.

Fra toppen af Bow Summit venter en udsigt ud over Peyto Lake og et kig gennem dalen fra hvor du kommer hvis du er kørt nord-syd.

Den turkise farve Peyto Lake har, kommer af den gnidning der er mellem Peyto Glacier og bjerget. Det skaber bitte små partikler der skylles ned i søen og giver den karakteristiske farve.

Farven går igen (i varierende grad) i mange af områdets søer, da de også er skabt af smeltevand fra gletchere.

Klik på billedet for fuld størrelse

Det sidste stykke af Icefields Parkway ind mod Lake Louise snittede Bow Lake. Endnu en postkort oplevelse som ved Waterfowl Lakes tidligere.

Vildt til aften i Lake Louise

Lake Louise er et kapitel for sig, som vil blive beskrevet i næste indlæg. Det var blevet sidst på dagen, så fokus var på at finde hotellet for natten og ikke mindst et gold måltid mad ovenpå en lang dag med masser af oplevelser.

Den ultimative overnatning ved Lake Louise ligger i vandkanten og hedder Fairmont Chateau Lake Louise.
Det var budgettet ikke til, så nøjedes med Deer Lodge lidt væk fra søen, men ikke længere end at du fint kan gå til den.

På Deer Lodge, der levede op til sit navn Lodge (hytte) var der en god træhytte i bjergene stemning som gik igen i bar og restaurant og ikke minde på menuen.

Et charcuterie bræt tiltrak opmærksomheden til en forret da det bestod af Elk, Buffalo, røget and, vildsvine paté mm. og talte til jægeren i urmennesket.

Andre roadtrip oplevelser:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada