Sequoia National Park

Dagen bød på kæmpe træer i Sequoia National Park og endeligt et møde med en bjørn. En rigtig vild bjørn, kun få meter fra den sti vi gik på.

2. september, 2012

Vi havde et par timers kørsel til Sequoia National Park fra vores motel.

USA’s fødekammer

Turen gik gennem små dale med vinmarker, op over bjergpas og fladt ud over sletterne og gennem nogle af de områder som refereres til som USA’s fødekammer og nogle af markerne høstes tre gange om året.

Langsomt nærmede vi os Sierra Nevada Mountains, bevoksningen blev frodigere og det begyndte at gå opad.

Sequoia National Park

Den første af en god håndfuld nationalparker på denne roadtrip var Sequoia national park. Den ligger syd for Yosemite i forbindelse med Kings Canyon (som vi ikke kom ind i).

Som navnet antyder, så handler det om Sequoia (store træer). Den del af parken som er tilgængelig i bil er ikke særlig stor, men som i de fleste nationalparker, så er der tonsvis mere at se hvis man hiker og camperer.

Når man besøger parken i højsæsonen, ex. Labor Day weekend som vi gjorde, så er der endnu mindre at se i bil. Vores første indikation af, at der nok var mange mennesker i parken, var ved indgangen. Her var der kø på godt en kilometer. Da vi nærmede os betalingen kunne vi springe lidt af køen over, da vi har et annual pass og blev verfet forbi.

Mere kø og vejarbejde

Inden vi nåede op til træerne, så skulle vi lige holde lidt mere i kø – og her hjalp et annual pass ikke. Der var vej arbejde i parken og man skulle forvente mellem 20 minutter til en time for at komme igennem.
Vi slap med at holde i kø i godt ti minutter.

Klik på billedet for fuld størrelse.

Sequoia træer langs vejen

Kort efter indgangen begynder de første Sequoiaer at dukke op. Vejene snor sig igennem skoven og ind mellem den almindelige skov står Sequoiaerne som kæmper og stikker ud med deres størrelse og røde bark.

Moro Rock Road – kør din bil igennem en Sequoia

Udover nogle imponerende vista points, så har parken nogle sequoiaer som er blevet deciderede turistdestinationer, bl.a. pga. størrelse men også fordi man i gamle dage gjorde ting ved træerne så som at hugge hul i dem så man kunne køre igennem dem. En praksis der dog for længst er stoppet.

Der er ikke nogen levende Sequoiaer som man må køre sin bil igennem, men på Moro Rock Road i Sequoia National Park er der hugget hul i et væltet træ som man kan køre sin bil igennem.
Det blev der desværre ikke noget af for os, for der var for mange mennesker. Faktisk kunne man ikke selv køre af Moro Rock Road, men skulle parkere og så tage med en shuttle ned af strækningen. Det blev det heller ikke til for os. Parkeringspladsen var fyldt og langs vejen holdt der biler i flere kilometer, så vi sprang oplevelsen over, da vi nok skulle komme til at se masser af Sequoiaer de næste par dage.

General Sherman

Parkens største ikon er General Sherman. Den største Sequoia i parken og et kæmpe tilløbsstykke denne weekend. Igen var den nærmeste parkeringsplads fyldt så vi måtte køre til en anden som betød en gåtur på 1.4 km frem og tilbage. Det skulle vise sig at være held i uheld.

Hele området omkring General Sherman var hegnet ind og selvom Sequoiaerne var imponerende, så var det meget se og ikke røre. Det er fint nok når nu mange mennesker ikke kan finde ud af at arte sig. Vi fik dog så rigeligt med ‘up close and personal’ oplevelser med Sequoiaer den næste dag i Mariposa Grove, så det var helt fint.

Mødet med en bjørn

Vores held i uheld var, at vi endelig (efter 10 år på roadtrips i USA) oplevede en bjørn tæt på. På gåturen ned til General Sherman kunne vi se en kødrand af mennesker som havde travlt med at tage billeder af et eller andet. I nationalparker betyder det typisk at der er dyr i farvandet. Og det var der.
En bjørn havde fundet sig til rette tæt ved stien og sad og gumlede grankogler. Det var ikke en fuldvoksen bjørn, men alligevel stor nok til at gøre al den skade den ville hvis den blev træt af os mennesker, men den sad der bare og ignorerede os fuldstændigt.

Tid til frokost

Uden mad og drikke duer helten ikke, så efter at have set en sulten bjørn, så var det tid til vores egen frokost.
Der er både tid og penge sparet ved at sørge for nogle af måltiderne selv og fordelen er så, at man kan holde frokost når man vil.

Lært af erfaring, så køber jeg også en rulle vita-wrap. Jeg smører så sandwiches om morgenen eller aftenen før og pakker ind. Så slipper jeg for at rode med alle ingredienserne i vejkanten – og sparer tid.

Mod Oakhurst og Sierra Sky Ranch

Efter General Hserman havde vi små to timer til vores overnatning tæt ved Yosemite. Vi havde booket på forhånd (Labor Day weekend) og havde fundet Sierra Sky Ranch som var en hyggelig overraskelse.

Jeg anbefaler Mariposa Grove

Sequoia National Park har, som navnet antyder, de store træer som området er kendt for. Jeg synes dog ikke det er den bedste oplevelse du kan få med de store træer i området. Jeg vil anbefale at prioriterer Mariposa Grove hvis du er i området – og er tiden ikke til begge, så fravælg Sequoia og brug tiden i Mariposa.

Se et kort over oplevelser i Californien

Jeg har haft rigtig mange oplevelser i Californien gennem årene. Fra Redwood områderne ved statsgrænsen til Oregon, til San Diego ved den Mexicanske grænse. Jeg har samlet dem alle på et kort, så du nemmere kan se hvilke oplevelser der kunne være en mulighed i den del af Californien du skal besøge. Se mere end 150 oplevelser i Californien

Annual Pass til nationalparker

Du kan spare penge på adgangen til nationalparkerne ved at købe et annual pass (årskort). Skal du besøge flere nationalparker på din roadtrip, kan udgiften til entre godt løbe op. Skal du rundt på den klassiske roadtrip på vestkysten, inkluderer den ofte 3-4 af de store nationalparker. Det løber op i mere end 100 dollars i entre. Et annual pass koster 80 US dollars (pris i 2024) og giver adgang til mere end nationalparkerne..

Andre roadtrip oplevelser:

2 Comments

  1. Er der nogen steder nær den klassiske rute på vestkysten, hvor man kan besøge en ranch og komme ud og ride og er der nogen steder nær den klassiske rute på vestkysten, hvor man kan sove o trætoppe?

    1. @ Finn

      Der er flere muligheder.

      Har ikke researchet præcist hvor du kan finde det, men hvis du søger efter det, så kommer der flere resultater.

      Her nogle resultater for California.

      Ranch

      https://www.google.dk/?gws_rd=cr&ei=TWP3VIGaO8G5ygOBgoKoCg#safe=off&q=dude+ranch+california

      Rideture

      https://www.google.dk/?gws_rd=cr&ei=TWP3VIGaO8G5ygOBgoKoCg#safe=off&q=horseback+rides+california

      Trætoppe

      https://www.google.dk/?gws_rd=cr&ei=TWP3VIGaO8G5ygOBgoKoCg#safe=off&q=treetop+accommodation+california

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada