Fra Canadian Badlands til USA via Saskatchewan og Estevan

Øde landskaber, lange lige veje, canadisk morgenmad og en grænsekrydsning tilbage til USA. Ikke nødvendigvis en dag med store seværdigheder, men til gengæld en af de dage hvor selve køreturen er roadtrippen.

20. september 2014

Åbne vidder og følelsen af roadtrip

Jeg holder meget af de store åbne vidder og lange øde strækninger på en roadtrip, hvor der kan gå lang tid mellem byer, seværdigheder og andre grunde til at stoppe. Det er ikke nødvendigvis de dage, der ser mest interessante ud i planlægningen hjemmefra, men de er en stor del af grunden til, at jeg godt kan lide at køre rundt i USA og Canada.

I USA finder man stadig den slags strækninger i blandt andet Texas, New Mexico, Arizona og Nevada, men i Canada er det væsentligt nemmere at komme væk fra de tætbefolkede områder. Når de større byer først ligger bag en, kan der blive langt mellem både mennesker og tankstationer.

Det meste af Canadas befolkning bor relativt tæt på grænsen til USA, og en stor del er samlet omkring byområder som Quebec, Montreal, Ottawa, Toronto, Calgary og Vancouver. Resten er selvfølgelig ikke tomt, men der er ganske meget af det.

Fra Alberta til Saskatchewan

Efter Calgary havde vi allerede fået en smagsprøve på det åbne landskab, men efter Drumheller og Canadian Badlands forsvandt bjergene definitivt bag os. Efter en nat med glamping i Dinosaur Provincial Park og en morgen blandt ægte dinosaurfossiler satte vi kursen stik østpå.

Der blev kørt mange kilometer på lange og næsten lige veje, først gennem Alberta og senere ind i Saskatchewan. Efter nogle timer drejede vi mod syd med kurs mod Estevan tæt på den amerikanske grænse.

Saskatchewan blev dermed den femte canadiske provins, jeg havde overnattet i. De fire andre var British Columbia, Alberta, Ontario og Quebec.

Overnatning i Estevan

Estevan var valgt af en meget praktisk årsag: byen lå tæt på grænsen til USA og passede med vores rute videre mod North Dakota. I 2014 havde flere af de mindre grænseovergange begrænsede åbningstider, og vi kunne ikke nå den overgang, vi havde planlagt at bruge, inden den lukkede.

Så Estevan blev dagens endestation, og vi fandt et motel for natten. Byen virkede ikke ligefrem overrendt af europæiske turister, hvilket blev understreget ved check-in, hvor kvinden bag skranken meget oprigtigt spurgte, hvad vi dog lavede i Estevan.

Fair nok spørgsmål.

Morgenmad på Tim Hortons

Næste morgen skulle vi tilbage til USA, men inden grænsen var der tid til en sidste meget canadisk morgenmad på Tim Hortons.

Tim Hortons bliver ofte sammenlignet med Starbucks, men det er ikke helt den samme type sted. Kaffe fylder selvfølgelig meget, men kæden har også donuts, breakfast sandwiches og andet hurtig morgenmad, så den ligger et sted mellem kaffebar og fastfood.

På dette tidspunkt havde vi været i Canada i næsten to uger, så det virkede passende at afslutte den canadiske del af turen med kaffe og donuts, inden bilen igen skulle have miles på speedometerskiltene i stedet for kilometer.

Fra Canada til USA i bil

Fra Estevan gik turen sydpå mod den amerikanske grænse og videre ind i North Dakota. Det var en væsentligt mindre grænseovergang end dem, man møder omkring Vancouver eller de store byer i det østlige Canada, og da vi ankom, var der hverken kø foran eller bag os.

Vi kørte frem til vinduet, afleverede vores pas og svarede på de sædvanlige spørgsmål om formålet med turen og hvad vi havde med i bilen. Derefter kom spørgsmålet om mad og andre varer, vi eventuelt skulle deklarere.

Det var her, jeg kom i tanke om nogle tomater i køletasken.

Tomaterne kom ikke med til USA

Vi åbnede bagsmækken, så grænsevagten kunne se bagagen og køletasken. Tomaterne blev fundet, taget ud og blev i Canada eller hos de amerikanske myndigheder, mens vi selv fik lov til at fortsætte.

Det er stadig et godt eksempel på den vigtigste regel omkring mad ved den amerikanske grænse: Deklarer det, du har med. Reglerne afhænger af både produkt, oprindelsesland og aktuelle restriktioner, så det er ikke nok at antage, at noget må komme med, bare fordi det er købt i Canada.

Tomater er faktisk fortsat blandt de friske grøntsager, som USDA specifikt angiver som forbudte ved indrejse fra Canada. Havde jeg den samme køletaske med i dag, ville resultatet altså sandsynligvis være det samme.

Indrejse i USA over land har ændret sig

Selve oplevelsen ovenfor er fra 2014, og reglerne for danske rejsende ved landgrænsen har ændret sig siden.

Rejser man som dansker til USA under Visa Waiver Program, skal man siden 1. oktober 2022 have en godkendt ESTA, også når man ankommer i bil fra Canada. Tidligere kunne proceduren ved landgrænsen håndteres anderledes, men i dag bør ESTA være på plads, inden man kører frem til den amerikanske grænse.

Man skal stadig have sit pas med, og ESTA er ikke i sig selv en garanti for indrejse. Den endelige afgørelse træffes af den amerikanske grænsekontrol ved indrejsen.

Krydse grænsen i lejebil

Vi havde hentet vores lejebil i USA og kørt den gennem Canada, så nu førte vi den bare tilbage over grænsen igen. Det var ukompliceret på vores tur, men man bør altid kontrollere lejekontrakten inden afgang, fordi reglerne kan afhænge af udlejningsselskabet og biltypen.

De store udlejningsselskaber tillader typisk, at de fleste almindelige lejebiler kører mellem USA og Canada, men der kan være undtagelser for bestemte køretøjer eller udlejningsstationer.

Her kan du læse mere om vores tidligere grænsekrydsning fra USA til Canada i lejebil.

Tjek grænseovergangen inden du kører

En anden ting fra 2014, som stadig er værd at have med i planlægningen, er åbningstiderne. Ikke alle små grænseovergange mellem Canada og USA har nødvendigvis døgnåbent, og åbningstider kan ændres over tid eller efter sæson.

Hvis ruten afhænger af en bestemt mindre overgang, ville jeg derfor kontrollere den officielle åbningstid samme dag i stedet for at stole på gamle roadtrip-indlæg eller en tilfældig markering i Google Maps.

Det kan være forskellen på at fortsætte til næste stat eller ende med endnu en nat i Estevan.