Deadwood, South Dakota

Det åbne landskab og de store vidder fortsatte ned gennem Nord og Syd Dakota til westernbyen Deadwood og dens drabelige fortid.

21 sep, 2014

The Dakotas

Fra Estevan i Saskatchewan, Canada gik turen ned til Deadwood i South Dakota, USA.

Det er en lang tur på 670 km, som starter i North Dakota.

Meget lig dagen før gennem det øde Badlands i Canada var der ikke meget at kigge på ned gennem North Dakota.
Dette er dog ikke Badlands i USA. Det ligger i South Dakota og var på programmet et par dage senere.

Der var ikke afsat tid til en overnatning i north Dakota på denne tur. En overnatning i den stat foregik på en tur til Medora i 2010. De to store oplevelser i det område er Theodore Roosevelt National Park og Medora Musical.
Det er også her du kan opleve en pitchfork steak fondue.

Den nordlige del af South Dakota som turen gik gennem har heller ikke det vilde at stoppe efter, så fokus var på at komme ned til Deadwood uden for mange stop undervejs.

Med 600 km var der dog et par stykker for at skifte chauffør, træde af på naturens vegne og finde lidt koldt at drikke i køletasken bag i bilen.

Det var omkring solnedgang da vi endelig nåede frem til Deadwood.

Og mørkt da vi først var tjekket ind og gik ud i byen for at finde noget aftensmad.

Deadwood – en westernby på prærien

Deadwood blev ulovligt grundlagt i 1870 på jord der var tildelt den oprindelige Lakota befolkning i Black Hills.
Deadwood blev hurtig frygtet for dens lovløshed og mord var dagligdag i byen. Da der blev fundet guld tæt ved, blomstrede byen op og prostitution blev også et stort erhverv i byen.
Deadwood blev endnu mere kendt da Wild Bill Hickok blev dræbt i byen i 1876.

Der er stadig flere af de gamle og endda oprindelig bygninger i Deadwood, men byen er brændt et par gange, senest i 1959, hvor store dele gik tabt.

I 1961 blev Deadwood udnævnt til National Historic Landmark.

I 2004 blev mange introduceret til Deadwoods tidlige historie i dramserien af samme navn.

Old Style Saloon No. 10 i Deadwood

Der er flere kendte steder i byen der fortjener et besøg, men mest kendt er nok Saloon No. 10.
Det var her Wild Bill Hickok blev skudt i hovedet og dræbt af Jack McCall under et spil poker (faktisk var det på Nuttal & Mann’s Saloon, som stedet hed før).

Den hånd Wild Bill Hickok sad med da han døde, har senere fået tilnavnet Dead man’s hand (selvom der ikke er klare beviser for, at det var den hånd han sad med og udtrykket blev først en del af spillet efter 1926, hvor en bog beskrev Bill Hickok’s liv).

Drabet genopføres på salonen i sommermånederne.

En burger i Deadwood

Udover den kendte begivenhed, så gemmer Saloon No. 10 på en masse gamle klenodier og der er masser at kigge på rundt om i lokalet på din tur til toilettet eller mens du venter på din mad.


Der er også plads til live musik, hvor du kan tage dig en svingom på det savsmuld strøede gulv.

Andre roadtrip oplevelser:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada