Valley of Fire State Park – udflugt fra Las Vegas

Valley of Fire State Park er et forunderligt landskab der bedst opleves på hikes i området. Men pas på! Det kan være en varm fornøjelse.

3. april, 2015

Udflugter fra Las Vegas

Du kan med fordel have base i Las Vegas (billige overnatninger) og udforske lokalområdet om dagen.
Der er flere oplagte destinationer som du kan oplev på en her eller halv dag fra The Strip.

Hoover Dam er nok den mest kendte og selvom den ligge relativt tæt på, så bør du afsætte en halv dag til at komme på en guided tour nede i dæmningen samt se den oppe fra udkigspunktet på Hoover Dam Bypass.

Når du alligevel er ved Hoover Dam, så kig forbi Lake Mead Recreational Area. Det er den sø som Hoover Dam har skabt og den ligger i et utroligt lækkert område med mulighed for flere hikes.

Red Rock Canyon National Conservation ligger kun en halv time fra The Strip og er en perfekt tur på 3-4 timer ud i et farverigt klippeområde med mulighed for nogle utrolige views ind over Las Vegas.

Valley of Fire State Park dagsudflugt

Valley of Fire State Park skal du afsætte det meste af en dag til. Indgangen til parken ligger en times kørsel nord for Las Vegas. Derfra er der yderligere en halv times kørsel ind til et af de områder i Valley of Fire State Park du ikke må snyde dig selv for.

Las Vegas til Valley of Fire

Så snart du er ude af Las Vegas åbner landskabet sig og Nevadas øde landskab viser sig.
I-15 som kører nord/syd gennem Las Vegas og op mod Utah er hovedfærdselsåre i Nevada, så du bliver aldrig helt alene på strækningen.

Når du drejer fra mod Valley of Fire ændre dette sig dog, og du kan være heldig at få nogle øjeblikke uden andre turister end dig i miles omkreds.

Kort efter indgangen ændre landskabet sig drastisk, og ved Beehives kan du gøre det første stop og få en idé om havd der venter i resten af parken.

White Dome

Vi stoppede ind forbi besøgscenteret for at finde ud af, hvad vi ikke måtte gå glip af i parken.

Tre steder var must-sees, som vi havde tid til, nu vi var i parken så tidligt. Så var det mere om vi kunne holde til det, da det var ved at blive godt varmt allerede.

Efter besøgscenteret fortsatte vi ud for enden af Mouse’s Tank Road til White Dome.

Det er en hike på en lille time, for at komme stien rundt. Gå turen fra parkeringspladsen og forbi toilet bygningen, så er den mindst anstrengende. Det er dog løst sand flere steder, så det tærer lidt på kræfterne – og husk masser af vend.

Klik for stort billede

Valley of Fire som filmkulisse

På White Dome turen kommer du forbi resterne af en gammel filmkulisse og parken/området har været ramme for mange filmoptagelser pga. den usædvanlige natur.

Vejene i parken har været brugt til mange bilreklamer og i filmen Viva Las Vegas (den med Elvis Presley) blev flere af filmens racer sener optaget i Valley of Fire.

I den originale Total Recall film med (med Arnold Schwarzenegger), gør det røde landskab det ud for overfladen på Mars.

Fire Wave

På vej ud af parken igen, tog vi Fire Wave hiken, som fører dig ud på et stort åbent klippestykke. Den tager også en lille time, og anbefales ikke at tage hvis det er meget varmt, da der ingen skygge er.

Klik for stort billede

Mouse’s Tank

Den sidste hike vi tog, var på en god halv time og var ved Mouse’s Tank. Her er der flere steder på stenen petroglyffer fra de indfødte der boede i området mellem 300 BC til 1150 AD.
De levede af afgrøder fra den nærliggende Moapa Valley, der ligger som en grøn kile gennem området.

Inde i bunden, er der mulighed for at kravle ned til Mouse’s Tank. Jeg valgte at se det lidt fra oven, hvor du kan bevæge dig så tæt på kanten som du har mod til. Der er rester fra et gelænder på toppen, men det er ikke vedligeholdt.

Besøg Valley of Fire State Park

Valley of Fire er et Fee Area og en del af Nevadas State Parks. Det betyder det koster penge at komme ind i parken på samme måde du skal betale for at komme ind i nationalparker. Her kan du finde mere info om Valley of Fire State Park.

Andre roadtrip oplevelser:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada