Extraterrestrial Highway gennem Nevada med Rachel og Area 51-stemning

Rachel er epicentret på Extraterrestrial Highway, hvor Area 51, aliens og konspirationsteorier bliver malket for alt, hvad de kan. Men ruten gennem Nevada er mere end rumvæsener og kitschede souvenirs. Det er også lange, næsten mennesketomme veje, åbne landskaber, køer på kørebanen og den særlige følelse af at være meget langt væk fra det meste.

6. september 2012

Lange strækninger gennem Nevada

Efter vores stop omkring Death Valley og Rhyolite havde vi en af turens længere køredage foran os. Første del gik nordpå fra Beatty mod Tonopah, og allerede her begyndte Nevada for alvor at vise, hvor enorme afstandene kan være. Vejen gik lange stræk næsten lige gennem et åbent landskab, hvor der kunne være meget langt mellem byer, tankstationer og andre tegn på civilisation.

Strækningen fra Beatty mod Tonopah var allerede ganske øde, men den skulle vise sig kun at være opvarmning til nogle af de veje, vi kom ud på senere på dagen. Det var en af de køredage, hvor selve vejen og følelsen af afstand blev en stor del af oplevelsen.

Slotmaskiner næsten overalt i Nevada

Vi var ikke i tvivl om, at vi befandt os i Nevada. Gambling dukker op de mest overraskende steder, og selv på en mindre tankstation i Beatty stod der slotmaskiner klar. Det er noget af det, der gør Nevada anderledes end nabostaterne: man behøver bestemt ikke være i Las Vegas for at støde på spilleautomater.

Bordeller langs vejen

Gambling var heller ikke det eneste, der skilte Nevada ud. På turen passerede vi også et af de bordeller, der findes i dele af staten. Jeg havde nok mest forbundet den slags med områder tættere på Las Vegas, men ude på de lange strækninger gennem Nevada gav placeringen langs vejene på sin egen måde mening.

Over 100 miles til næste benzin

Nevada er et af de steder, hvor det er værd at holde øje med benzinmåleren. Flere gange passerede vi skilte, der advarede om mere end 100 miles uden service, og eftersom vi samtidig skulle dreje væk fra de større ruter, blev kortet og tankmåleren konsulteret lidt mere omhyggeligt end normalt. På en roadtrip gennem disse områder er det ikke stedet at køre tanken helt i bund i håbet om, at der nok dukker en tankstation op rundt om næste sving.

Ind på Extraterrestrial Highway

Dagens egentlige mål var at køre en god del af Extraterrestrial Highway, officielt Nevada State Route 375. Vi kom ind på ruten omkring Warm Springs og fulgte den mod Rachel og videre til Crystal Springs, før turen senere fortsatte i retning af Ely. Highwayen fik sit udenjordiske navn i 1990’erne på grund af forbindelsen til Area 51 og den mangeårige fascination af UFO’er i området.

Man skal nok være en smule roadtrip- eller UFO-nørdet for at have Extraterrestrial Highway højt på ønskelisten, men Area 51 kender de fleste. Selve militærområdet får man naturligvis ikke adgang til, så turistoplevelsen består i højere grad af landskabet, historierne og de mange alien-referencer, som de små steder langs ruten har bygget op omkring mysteriet.

Open Range og køer på vejen

Vi kørte ruten fra nord mod syd, og den del er måske lidt mindre spækket med alien-gøgl end strækningen, man møder, hvis man kommer fra Las Vegas. Til gengæld fejlede landskabet ikke noget. Nogle steder blev den tørre ørken afløst af mere vegetation og kvægdrift, og flere områder var markeret som Open Range.

Når vi havde passeret en cattle guard, vidste vi derfor også, at der kunne dukke køer op direkte på vejen. Trafikken var så begrænset, at dyrene ikke virkede synderligt imponerede over bilerne, så det var endnu en god grund til ikke bare at slå fartpiloten til og glemme omgivelserne.

Rachel er centrum for alien-turismen

Det var først, da vi nåede Rachel, at de udenjordiske tegn for alvor begyndte at dukke op. Det var også noget af det første liv, vi havde set i et stykke tid, for trafikken på disse strækninger var begrænset. Rachel er ikke nogen stor by i traditionel forstand, men snarere en lille samling huse og virksomheder midt i Nevada-ørkenen.

Til gengæld ved Rachel præcis, hvorfor de fleste turister kommer. Area 51 og alien-temaet bliver udnyttet fuldt ud, og byens mest kendte sted, Little A’Le’Inn, kombinerer diner, bar, overnatning og souvenirbutik i én lille bygning. Det er kitsch på den helt rigtige måde, og på en tur ad Extraterrestrial Highway ville det næsten være forkert bare at køre forbi.

Der var også ganske fint med liv, da vi kom. Folk sad og spiste i dineren, og mens vi var der, kom der gæster, som skulle overnatte. Det er stadig et af de steder, hvor det lille samfund og turismens fascination af Area 51 næsten er blevet umulige at skille fra hinanden.

Et rumvæsen ved navn Paul

Rachel og Extraterrestrial Highway fik ekstra opmærksomhed i forbindelse med filmen Paul fra 2011. Filmen handler meget passende om en roadtrip gennem det amerikanske sydvest med Area 51, UFO-kultur og et meget snakkesaligt rumvæsen som centrale elementer. Det er ikke stor filmkunst, men som optakt til en køretur på denne vej fungerer den glimrende.

Sen frokost på Little A’Le’Inn

Vi spiste en sen frokost på Little A’Le’Inn, hvor diner, bar, reception og souvenirbutik stort set flyder sammen. Man behøver ikke bruge lang tid på stedet, men det er den naturlige pause midt på Extraterrestrial Highway, og væggene og hylderne er fyldt med Area 51-referencer, alien-souvenirs og historier om området.

Kæmpe alien ved Crystal Springs

Dagen var langt fra færdig, da vi forlod Rachel. Vi fortsatte sydøst ad Extraterrestrial Highway mod Crystal Springs, hvor ruten møder andre veje og trafikken igen kan fortsætte mod enten Las Vegas eller det centrale Nevada. Her blev vi mødt af en alien, der var væsentligt sværere at overse end eventuelle UFO’er på himlen.

Den store figur stod som blikfang ved en souvenirbutik, hvor alien-temaet fortsatte med fuld styrke. Udvalget var lidt bredere end kun Area 51 og rummede også andre science fiction-referencer, blandt andet ting fra The X-Files. Det er rendyrket turistgøgl, men på netop denne roadtrip-rute er det jo næsten hele pointen.

Videre gennem Nevada mod Ely

Crystal Springs blev dagens sidste egentlige stop, men der var stadig langt til Ely. Vi nåede derfor først frem efter solnedgang, hvilket jeg normalt forsøger at undgå på roadtrips. Dels fordi landskabet og selve køreturen er en vigtig del af oplevelsen, og dels fordi en rejseplan efter min mening er blevet for presset, hvis man hver dag er nødt til at køre langt efter mørkets frembrud for at nå frem.

Overnatning på casinohotel i Ely

Da vi endelig nåede Ely, fortsatte Nevada-temaet. Der er spillemuligheder i langt flere byer end Las Vegas og Reno, og vores Ramada-hotel havde også sit eget mindre casino. Det var naturligvis i en helt anden skala end de store resorts i Las Vegas, men der var både slotmaskiner, bar, lounge og restaurant, og selv hotellets indendørs pool lå nærmest i forlængelse af casinoområdet.

Er Extraterrestrial Highway værd at køre?

Extraterrestrial Highway er ikke en rute, jeg ville vælge, hvis målet alene var at komme hurtigst muligt gennem Nevada. Man kører den for stemningen, de øde landskaber og hele Area 51-universet omkring Rachel. Der er ikke seværdigheder konstant langs vejen, og netop de lange tomme strækninger er en væsentlig del af oplevelsen.

Hvis man synes, Area 51, UFO-historier og lidt amerikansk roadtrip-kitsch er sjovt, er Rachel og Little A’Le’Inn et oplagt stop. Man skal bare have respekt for afstandene, sørge for brændstof og være opmærksom på både Open Range og de meget begrænsede servicemuligheder undervejs.