Nyt køligt forsøg med timelapse, mødet med danskere og en hike til Upper Burro Mesa Pour off i Big Bend National Park.
25. marts, 2013
Nyt timelapse forsøg ved solopgang
Det var en kold nat og der skulle gå en del timer inden solen fik rigtig fat. Godt klædt på gik jeg ned til samme spot som aftenen før. Denne gang for at filme solopgangen. Med solen i ryggen ville billederne automatisk blive bedre, men den ligger stadig meget lavt på denne årstid, så den kom ikke helt frem og lyste på hele området mens jeg stod der.
Andre danskere
Jeg er vil med Texas og specielt området nede i denne del, San Antonio og Austin. Texas er ikke førstevalg når danskere skal på roadtrip i USA. Og det er forståeligt nok, da det lidt er en aquired taste. Men er du først bidt af Texas, så kommer du igen. Big Bend var det sidste sted jeg havde regnet med at møde andre danskere, men lige pludselig mødte jeg fire. Det var to par, hvor det ene har en ranch i Bandera og de andre var over på besøg. Det var fedt at møde nogle danskere som var lige så fascineret af Texas som mig. Dem med ranchen lejer den i øvrigt ud. Det kan du læse mere om her: lej-en-ranch.dk
De skulle ud af parken samme vej som mig og til Lajitas, hvor de overnattede (og hvor jeg også har været et par gange i 2010 og 2011) så vi rendte på hinanden et par gange i løbet af dagen.
God plads i en Corvette
Der holdt en Corvette som var ved at pakke samtidig med mig. Jeg kunne se det store bagagerum og forklarede kort og fik lov at tage lidt billeder. Som du kan se er der god plads, så frister det med en roadtrip i en Corvette, så bør bagagen ikke være noget problem. Dette var dog ikke en cabriolet, for den er der ikke megen plads i, da der ingen bagsæder er i den.
Timelapse i Chisos Mountains
På min tur ud af Chisos Mountains prøvede jeg et nyt set-up med mit kamera. Den meget lodrette forrude tillod mig at klemme mit spejlreflekskamera op på min sugekopholder. Her satte jeg fjernbetjeningen på og intervallet til 3 sekunder og skød så billeder hele vejen ud af Chisos Mountains. Dem kan du se i denne timelapse. Skulle have taget mogle flere billeder, men så har jeg en undskyldning for at komme tilbage.
Intet på programmet
Jeg havde ingenting på programmet i dag. Skulle blot ud af parken, forbi Far Flung hvor jeg skulle på sejltur dagen efter og ud til mit overnatningssted inden det blev mørkt.
Vandretur i Big Bend National Park
Derfor fandt jeg en hike i området som jeg ikke havde taget de to tidligere ture igennem parken. Valget faldt på Upper Burro Mesa Pour Off.
En relativ kort hike på knap 3 km hver vej, men pga. terrænet så tager det godt to timer (gå opad på tilbagevejen).
Hiken starter nemt
Fra vejen og ind i landskabet er det en overkommelig grussti, men sådan fortsætter det ikke.
Mødet med klipper
Efter 10 minutter møder du de første klipper og på vejen derud skal du ned af nogle stejle stykker, men ikke noget du sagtens kan komme op ad igen.
Derfra er det skiftevis klipper og flade, udtørrede flodsenge som du går på.
Hullet i væggen
Når du når ud til hullet i klippen er der 10-15 minutters hike tilbage inden målet og der kommer et par pænt stejle stykker. Men husker du på hvordan du kom ned, er det nemt nok at komme op igen.
Lodret klippevæg
Den sidste forhindring er en næsten lodret klippevæg på 4-5 meter. Stenene er lidt glatte, men det går fint med at komme ned og der er masser af revner at holde fast i både ned og op. Og det er besværet værd.
Kuppel og pour off
Du kommer ned i et kuppelformet kammer som ender i et 10-15 meter frit fald. Du er nu ved toppen af et vandfald som du kun kan komme ud til, når der er tørt som nu.
Alene på hike
Jeg gik turen derud alene. Det er en fed oplevelse at bevæge sig rundt i sådan et landskab alene, men jeg var ekstra opmærksom på min gøren og laden. Sker der en noget kan der gå lang tid inden nogen kommer forbi. Der holdt en anden bil da jeg startede og 15 minutter inde mødte jeg tre personer som var på vej tilbage. Så resten af min tur derud og tilbage var jeg alene.
Naturlige vejvisere
Selvom hiken foregår i et remote area og der ikke kommer så mange derude, så er der ingen grund til bekymring mht. at finde rundt eller fare vild. Der er ikke sat skilte op, men der er lavet naturlige vejvisere som guider dig ad den rigtige sti.
Et hiker fif
Udtørrede flodsenge med blødt sand trækker tænder ud. Hold dig til siderne eller forhøjningerne hvor der ligger sten. Her er underlaget mere solid tog tærrer ikke på kræfterne så meget.
Kom ud af bilen
For at få den bedste oplevelse med hjem fra Big Bend National Park skal du ud af bilen. Parken har helt klart sine øjeblikke fra vejen, men bliver først rigtig interessant når du kommer lidt væk fra vejen. Og I Big Bend er der rigtig mange hikes og rig mulighed for at komme ud og være alene med naturen.
Annual Pass til nationalparker
Du kan spare penge på adgangen til nationalparkerne ved at købe et annual pass (årskort). Skal du besøge flere nationalparker på din roadtrip, kan udgiften til entre godt løbe op. Skal du rundt på den klassiske roadtrip på vestkysten, inkluderer den ofte 3-4 af de store nationalparker. Det løber op i mere end 100 dollars i entre. Et annual pass koster 80 US dollars (pris i 2025) og giver adgang til mere end nationalparkerne..
Hjælp med at hjælpe andre
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com
One Comment
Min mand og jeg var i El Paso og Fabens 2 påskedag 2013, vi kom søndag aften og tog afsted tirsdag eftermiddag. Men du kunne altså have mødt os og fået en sporløs historie ud over det sædvanlige, for det var hvad vi fik. Udover at se den farm, som sidst var omtalt i det brev min farmor fik i 1948 (derefter var der ingen kontakt før vi fandt efterkommere i 2011), så mødte vi og blev indviteret ind til en nabo søn, der havde været lejekamerat med min fars grandfætter, han var far til ham der driver gården i dag, men stadig medejer. Vi havde gamle billeder medfra gården, vi havde fået udenfor San Diego, dem ville han gerne kopiere af og efter at have vist os rundt og forklaret om gården drift m.m. og givet frokost, blev vi inviteret hjem, så billederne kunne scannes. Undervejs opdager jeg i papirer vi havde fået at en anden af slægtens udvandrer havde boet i området. På en forspørgsel om han kender nogen af det navn, tager han telefonbogen og få minutter senere har jeg en ukendt 3. cousin i røret, han vil også gerne hilse på os og vores vært viser vej. Dette var den super korte version, men den største oplevelse på vores 3 uger derovre, hvor vi mødte flere efterkommere af først omtalte fætter til min farmor. Vh. Zita – du behøver ikke nødvendigvis offentliggøre mit indlæg, syntes bare det er et sjovt sammentræf at vi var i staten samtidig, nu ved du så også dere r danske efterkommere dernede.