Indenrigsfly fra Boston til Minneapolis

Jeg forlod New England i nogle dage for at tage til konference i Minneapolis ved Mall of America. Det betød en tur med indenrigsfly i USA.

28. maj, 2016

Bynær lufthavn i Boston

Efter en dag fyldt med oplevelser i Boston skulle jeg videre til Minneapolis med et fly kl 8:00.
Min jetlag hjalp til med at komme op og afsted og fra State Street Subway station ved mit hotel, er der tre stop ud til lufthavnen.

Fra togstationen i lufthavnen kører der gratis shuttlebusser til terminalen. Den kører i et loop fra stationen til Rental car centeret og videre til terminalerne. Så sørg for 10 minutter ekstra til turen rundt.

En indenrigsflyvetur i USA er ikke anderledes end en flyvetur i Europa.

Du skal tjekke ind, aflevere bagage, igennem sikkerhedskontrollen og ud til din gate.

Jeg fløj med Delta, og selvom det ikke betragtes som et lavprisselskab, så var bagagen ikke inkluderet og jeg skulle betale ekstra.
Jeg tjekkede ind i selvbetjeningskiosken og tilkøbte bagage (25 dollars pr. indtjekket stykke bagage).

Når du køber en indenrigsbillet til en flyvetur i USA er det ikke anderledes end i EU og det er ikke sikkert indtjekket bagage er inkluderet. Det er efterhånden normen ved alle lavprisselskaber, men SAS har også en billig billet uden indtjekket bagage.
Bagage kan måske tilkøbes når du køber din billet eller efterfølgende. Hvis ikke, kan du tilkøbe bagage når du tjekker ind i lufthavnen.

Resten af forløbet i lufthavnene var som ellers og jeg fandt mig til rette ude ved gaten.

Jeg har heldig og havde ikke nogen sidemand, så kunne flyde ud og sove lidt.

Selvom det var en mellemlang tur, så var der ikke nogen servering som sådan. Der var nogle snacks (kiks, frugt) og drikkevarer men ikke noget egentlig måltid.

Der er dog rigelig med mulighed for at tage sit eget med, da der er mange madsteder i lufthavnen med det for øje.

Flyveturen var på 3 timer og jeg havde opgraderet til Delta Comfort for at have lidt mere benplads.

Minneapolis lufthavn til Mall of America

Vi landede lidt før tid i Minneapolis, hvilket ikke betød alverden for mig, da jeg ikke skulle videre med et andet fly.

Indenrigsflyvninger kræver ikke at du “tjekker” ud af lufthavnen med visning af pas eller tur gennem tolden. Du går blot direkte ned til bagagebåndet.

Jeg hentede min bagage og fik anvisninger til hotel shuttle busserne til det hotel jeg skulle bo på i Mail of America, Radisson Blu.

Du kan også tage toget fra Minneapolis lufthavn til Mall of America eller ind til byen, hvilket jeg benyttede mig af i løbet af turen, men i første omgang valgte jeg den direkte tur til mit hotel, da jeg havde noget jeg skulle nå.

Mall of America

Jeg skulle være i Mall of America i fire dage til en konference. Ikke inde i Mall’et hele tiden, men på et konference hotel i komplekset, samt et par oplevelser i Minnesota.

Inden turen gik videre til min første oplevelse i Minneapolis, nåede jeg at snuse kort til det store indkøbscenter – Mail of America, da jeg skulle på tværs af centeret fra hotellet for at komme til toget ind til Minneapolis.

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

København via Amsterdam til Seattle

En af de mest gnidningsfri ture til USA. Nemt skifte i Amsterdam og hurtig immigration i Seattle. Havde opgraderet til Economy Plus på flyet som var alle pengene værd.

2 Comments

  1. Hej Rene
    Jeg nyder at søge om tips og råd her på din side – så tak for det.
    Jeg har et spørgsmål , vi drømmen herhjemme om at køre på tværs af USA. Og tanken var vi startede i NY og sluttede i San Francisco . Men Igår da jeg for sjovt søgte var det langt billigere at leje bilen den anden vej. Har du nogen erfaring omkring envejs leje om det er bedre at gøre fra vest til øst ?

    1. @ Jannie

      Jeg har ikke selv kørt på tværs, men har lidt erfaring med envejsgebyr, som du kan læse her: https://www.renefrederiksen.dk/billeje-i-usa/envejsgebyr-billeje-usa/

      Jeg har aldrig kunne gennemskue hvorfor der kan være stor forskel på envejsgebyr afhængig af hvor man henter bilen, men som du skriver kan der være gode penge i, at undersøge begge veje. Selv råder jeg fol til at undersøge alternative lufthavne i forbindelse med flybiletter (eks. kan du flyve til San Francisco, Los Angeles eller Las vegas hvis du skal til vestkysten). Derudover kan der være stor forskel på at leje bil flere steder. Skulle selv til New York og DC et år. Mange vil nok vælge at flyve til New York, men jeg kunne spare 3.000 kr på bilen ved at leje den i DC og flybilletten kostede kun 500 kr. mere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada