Athens, Ohio University og Frat Parties

College Towns er næsten altid en garanti for god mad og drikke. Var heldig at ramme Athens netop som skolen startede igen.

9. sep, 2016

Ohio University

Efter et par dage til konference i Cleveland var det godt at få bilen igen fra valet og komme afsted på min roadtrip.

Jeg havde Athens, OH som mål for dagen. En tur på 3.5 time gennem et knap så inspirerende landskab.
Var oprindeligt ikke mit første valg af by, men fik den anbefalet som en mulighed af en amerikaner, som har gået i skole de.

Athens, OH er hjemsted for Ohio University og derfor hvad der populært kaldes en College Town.

Ohio University har historie (stiftet i 1804) og tradition og byen nyder godt af et universitet.

Athens er en lille by med 20.000 indbyggere + de 40.000 studerende på Ohio University.
Overfloden af studerende mærkes tydeligt i byen.

College og University er som oftest det samme. College kommer af den opdeling der er på et universitet, hvor man som studerende tilhører et College – en gruppe af studerende/årgang.
Jeg var ikke på rundtur på Ohio University, men har hørt forklaringen ved bl.a. Harvard og Yale.

Jeg var i Athens på en fredag og skoleåret var lige startet er par uger tidligere.
Der var stadig nogle rus-lege igang og en jeg spottede flere studerende fra de lokale frat houses rende rundt i ens t-shirts og lave opgaver.

Jeg havde udset mig Jackie O’s som første stop rundt i byen. De har et godt udvalg af øl, og specielt en af deres starters fangede min opmærksomhed: Reubens Egg Rolls.
Den klassiske sandwich lavet som forårsruller. Det fungerer super.

Athens, OH gemmer også på en klassisk diner. I næste indlæg fortæller jeg om min morgenmad der.

Det var fredag aften, de studerende var lige kommet tilbage fra ferie og vejret var godt.

Der var næsten kun studerende at finde i gadebilledet. Jeg besøgte en enkelt college bar, The C.I.
Fordel: drinks koster ikke så meget (Jack & Cola – 4 dollars). Til gengæld er aldersgennemsnittet meget lav.

Den unge alder blev understreget, da en cabriolet cruisede ned ad hovedgaden, hvor 6 unge piger (som var for unge til at gå på bar) havde klemt sig ned og var ude for at kigge på drenge.
Det var som taget ud af Sidste Nat med Kliken og Grease.

Se indlæggets rute

Her kan du se den rute jeg kørte i beskrivelsen ovenfor.

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

Field of Dreams Movie Site

Filmen Field of Dreams er fra 1989, men baseballbanen ligger stadig samme sted i Iowa og er en stor attraktion for sport og film fans.

Mad og musik i Cleveland

Cleveland gemmer på en masse oplevelser og specielt Rock’n’Roll og mad er must-see i den gamle Rust Belt industriby.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada