Minuteman Missile i South Dakota med atomsilo og kontrolcenter

Langs Interstate 90 i South Dakota ligger nogle ret anonyme minder om den kolde krig. Ved Minuteman Missile National Historic Site kan man kigge ned i en tidligere atomsilo og på en guidet tur komme under jorden i det kontrolcenter, hvorfra ti atombevæbnede Minuteman-missiler kunne styres.

24. september 2014

Den kolde krig under prærien i South Dakota

Det åbne landskab i det vestlige South Dakota gemmer på en historie, man nemt kan køre lige forbi uden at opdage den. Fra 1960’erne og frem til begyndelsen af 1990’erne lå der 150 Minuteman-missilsiloer og 15 launch control facilities spredt ud over området omkring Ellsworth Air Force Base, og de fleste var bevidst placeret så anonymt i landskabet som muligt.

Efter den kolde krig blev næsten hele systemet afviklet, men to anlæg blev bevaret: Delta-09, som er en tidligere missilsilo, og Delta-01, som var launch control facility for en gruppe på ti siloer. Sammen med besøgscenteret udgør de i dag Minuteman Missile National Historic Site under National Park Service.

Det er ikke en attraktion, der ser ud af meget fra vejen. Det er lidt af pointen.

Delta-09 Missile Silo

Det nemmeste sted at besøge er Delta-09 Launch Facility, hvor en Minuteman II stod klar under jorden fra 1963 til 1991. Siloen var én af 150, som lå spredt ud over det vestlige South Dakota, og ude fra vejen lignede installationen mest et indhegnet stykke prærie med lidt beton og teknisk udstyr.

I dag står låget permanent delvist åbent, og gennem en glasoverdækning kan man kigge ned i siloen. Missilet dernede er ikke et aktivt atommissil, men et deaktiveret træningsmissil, som blev placeret i launch tube i forbindelse med bevaringen af stedet.

Delta-09 blev taget ud af aktiv tjeneste i begyndelsen af 1990’erne og gjort permanent uanvendelig som militær installation. Netop fordi næsten alle de andre siloer senere blev ødelagt eller fyldt op, giver stedet et ret godt billede af, hvor diskret de lå midt i landbrugslandet.

Delta-01 Launch Control Facility

Det andet anlæg, Delta-01, var ikke en missilsilo, men kontrolcenteret for Delta Flight. Fra det underjordiske Launch Control Center kunne besætningen overvåge og, hvis ordren kom, være med til at affyre de ti Minuteman-missiler, der hørte til gruppen.

Delta-01 kan man ikke bare gå ind i på egen hånd. Vi havde booket en guidet tur, og først da rangeren kom til gaten, fik vi adgang til området og bygningen.

En guide med førstehåndskendskab

Vi var heldige med guiden. Han var pensioneret oberst fra det amerikanske flyvevåben og havde selv været commander på det kontrolcenter, vi nu skulle ned og se, så historien blev ikke kun fortalt ud fra skilte og en manual.

Selve bygningen over jorden ser ikke specielt dramatisk ud, og det var heller ikke her, de vigtigste funktioner lå. Topside-bygningen fungerede som arbejds- og opholdssted for sikkerheds- og støttepersonalet, mens selve Launch Control Center lå beskyttet under jorden.

Hverdagen på et atommissil-anlæg

Ovenpå var der opholdsrum, spiseområde, køkken og de faciliteter, som personalet havde brug for under vagterne. I 2014 stod meget af interiøret stadig, som det havde gjort omkring tidspunktet for nedlukningen, inklusive fjernsyn, bøger, brætspil og VHS-bånd.

Det var en ret almindelig arbejdsplads, hvis man lige ser bort fra, at folkene under gulvet sad klar til at deltage i affyringen af atommissiler.

Ned i Launch Control Center

Fra bygningen gik turen med en lille elevator ned til Launch Control Center under jorden. Det er her, besøget ændrer karakter fra et lidt specielt historisk hus på prærien til noget, der meget tydeligt er bygget til den kolde krig.

Kontrolrummet ligger bag en massiv blast door og er omgivet af beton og stål. Hele kapslen er konstrueret til at være isoleret fra bygningen ovenpå og give besætningen en chance for at fortsætte arbejdet, selv hvis området omkring anlægget blev ramt.

Døren havde også den slags bemaling, der gjorde et ellers ret klinisk militært anlæg lidt mere personligt. Flyvevåbnets crews havde gennem årene sat deres egne spor på udstyr og installationer, og her var den massive ståldør et oplagt lærred.

To missileers på 12 timers vagt

Inde i Launch Control Center sad to missile combat crew members ad gangen på 12 timers vagter. De overvågede de ti siloer i deres flight og var en del af det kommandosystem, der skulle sikre, at missiler kun kunne affyres efter en gyldig ordre og de korrekte procedurer.

Vores guide gennemgik, hvordan en Emergency War Order ville blive modtaget og autentificeret, og hvordan de to personer skulle arbejde sammen omkring koder og launch controls. Det var ikke et system, hvor én person bare kunne beslutte sig for at trykke på en stor rød knap.

Har man set filmen WarGames, er der noget genkendeligt over rummet med de gamle kontrolpaneler, telefoner og launch controls. Den virkelige procedure var naturligvis mere omfattende end en filmscene, men miljøet føles overraskende velkendt.

Nødudgangen man helst ikke fik brug for

Launch Control Center havde også en nødudgang, hvis elevatoren og den almindelige adgang blev blokeret. Besætningen kunne i princippet grave sig gennem en tunnel fyldt med sand og videre mod overfladen.

Vores guide var ikke overbevist om, at man nødvendigvis ville have særlig travlt med at grave sig ud, hvis årsagen til den blokerede udgang var, at området ovenover netop var blevet ramt af et atomvåben.

Det var svært at argumentere imod.

150 Minuteman-missiler i South Dakota

Delta-01 og Delta-09 var kun en meget lille del af systemet. Ellsworth Air Force Bases missile wing havde 15 launch control facilities og 150 launch facilities fordelt over det vestlige South Dakota, og anlæggene stod på kontinuerligt beredskab gennem det meste af den kolde krig.

I september 1991 blev hele den amerikanske Minuteman II-styrke taget af alert, og i de følgende år blev anlæggene afviklet som en del af nedrustningen efter START-aftalen. Den sidste tidligere Minuteman-silo i South Dakota blev destrueret i 1996, mens Delta-01 og Delta-09 blev bevaret netop for at fortælle historien.

De aktive amerikanske Minuteman III-missiler ligger derfor ikke længere i South Dakota. I dag opereres USA’s tre Minuteman III missile wings fra F.E. Warren Air Force Base i Wyoming, Minot Air Force Base i North Dakota og Malmstrom Air Force Base i Montana, med siloer fordelt over fem stater.

Minuteman Missile Visitor Center

Minuteman Missile National Historic Site har i dag et større visitor center tæt på Interstate 90, som ikke var den samme besøgsoplevelse, da vi var der i 2014. Her fortæller udstillingerne både om selve missilsystemet, den kolde krigs atomstrategi og de mennesker, der arbejdede på installationerne.

Besøg Delta-09 og Delta-01 i dag

Delta-09 kan fortsat besøges uden guidet tur i de offentliggjorte åbningstider, og National Park Service har en telefonbaseret audio tour, der fortæller om siloen og Minuteman-systemet. Man kan kun besøge den overjordiske del af området og kigge ned gennem glasoverdækningen til træningsmissilet.

Delta-01 kræver derimod fortsat en guidet tur, hvis man vil ind i bygningen og ned i Launch Control Center. Turene har meget få pladser, fordi den oprindelige elevator kun kan håndtere en lille gruppe, og reservationer åbner i dag op til 30 dage i forvejen.

Jeg ville booke Delta-01, så snart datoen ligger fast. Det er klart den mest interessante del af besøget, fordi man ikke bare ser et gammelt militæranlæg, men rent faktisk kommer ned i det rum, hvor to mennesker sad på vagt med ti atommissiler forbundet til kontrolsystemet.

Her finder du aktuel information om Minuteman Missile National Historic Site, åbningstider og reservation af Delta-01-turen.