Prairie Homestead, Pioneer Auto og Corn Palace i South Dakota

Museum med nybyggere, hundredvis af gamle biler og et palads dekoreret med majs. Ikke alle roadtripdage går gennem nationalparker eller storbyer, og det er netop på de lange transportstræk, at de mere finurlige stop langs vejen kan redde dagen.

24. september 2014

De finurlige stop på en roadtrip

Efter en tur under jorden for at se koldkrigsklenodier i en tidligere atombunker gik turen stik øst gennem South Dakota med Mitchell som dagens endestation. Det var en af de strækninger, hvor der ikke stod store nationalparker eller ikoniske seværdigheder med fed skrift på programmet, men der plejer næsten altid at være noget langs vejen, hvis man holder øjnene åbne.

Denne dag fandt vi to stop mere eller mindre tilfældigt, mens Corn Palace i Mitchell allerede var på listen hjemmefra. De tre steder havde stort set intet med hinanden at gøre, bortset fra at de lå nogenlunde på samme vej.

Prairie Homestead ved Badlands

Vi nåede ikke mange kilometer, før det første stop dukkede op ved Prairie Homestead tæt på Badlands National Park. Her kan man se et originalt homestead med et sod house fra 1909 og få en ret konkret fornemmelse af, hvordan nogle af de nybyggere, der rykkede ud på prærien, faktisk boede.

Begrebet homesteader støder man på mange steder i USA, men især på roadtrips gennem Midtvesten og de vestlige præriestater. Homestead Act fra 1862 gjorde det muligt for kvalificerede bosættere at gøre krav på op til 160 acres offentlig jord mod et mindre administrationsgebyr, hvis de blandt andet boede på området og forbedrede det gennem fem år.

Ordningen omfattede blandt andet immigranter, enlige kvinder og tidligere slaver, men den amerikanske ekspansion foregik selvfølgelig ikke på tomt land. Store dele af de områder, der blev åbnet for homesteading, var tidligere eller fortsat hjemland for Native Nations, og lovgivningen blev en væsentlig del af den vestlige kolonisering af USA.

For dem, der forsøgte sig som homesteaders, var et stykke jord heller ikke nødvendigvis det samme som et godt stykke jord. Klima, tørke, hårde vintre og marginal landbrugsjord gjorde livet svært mange steder, og ikke alle lykkedes med at holde ud længe nok til at få det endelige ejerskab.

Et originalt sod house fra 1909

Prairie Homestead blev bygget af Ed og Alice Brown i 1909, efter at de var kommet fra Nebraska og havde taget et homestead på 160 acres tæt ved Badlands. Huset er en kombination af dugout, sod house og senere trætilbygning, og det står stadig som et af de få bevarede eksempler på denne type bolig i South Dakota.

Sod var et oplagt byggemateriale på prærien, hvor træ ikke nødvendigvis voksede i store mængder. De tykke vægge gav samtidig ganske god isolering mod både varme somre og kolde vintre, selv om jeg stadig ikke er sikker på, at jeg ville bytte et moderne motelværelse for oplevelsen.

Omkring homesteadet bor der også prairie dogs, som stikker hovederne op rundt omkring på området.

Her kan du finde mere information om Prairie Homestead.

Pioneer Auto Show i Murdo

Efter endnu en god time på vejen begyndte skiltene for Pioneer Auto at dukke op. Vi regnede først med, at det var en brugtvognsforhandler, som havde stillet et par gamle biler frem for at få folk til at holde ind.

Det var en smule større end det.

Pioneer Auto Show i Murdo er et stort museum fyldt med klassiske biler, traktorer, motorcykler og alle mulige andre genstande, som ejerne gennem årene har samlet sammen. Stedets egen samling tæller i dag mere end 275 klassiske biler, over 60 traktorer og en lang række andre køretøjer fordelt mellem mere end 16 historiske bygninger og udstillingsområder.

Det interessante er næsten, at museet ikke kun er biler stillet på række i en stor hal. Når man kommer længere ind, bliver området bygget op lidt som en gammel westernby, hvor bygningerne og de mindre samlinger giver en fornemmelse af, hvordan tingene kunne have set ud tidligere.

Mere end gamle biler

Mellem bilerne står der samtidig en masse andet fra en svunden tid. Gamle vaskemaskiner, motorer, værktøj, skilte og maskiner er blevet samlet ind gennem årtier, så det hurtigt udvikler sig fra bilmuseum til en bred samling af amerikansk hverdags- og teknologihistorie.

Det var præcis den type sted, vi ikke havde fundet hjemmefra, men som fungerede godt som pause på en lang køredag. Vi var kommet ind for lige at kigge og endte med at bruge væsentligt længere tid end forventet.

Her kan du finde mere information om Pioneer Auto Show i Murdo.

Corn Palace i Mitchell

Et par timers kørsel længere mod øst bragte os til Mitchell, hvor vi skulle overnatte. Byen har en attraktion, som er vanskelig at forklare uden at få den til at lyde mere mærkelig, end den faktisk er: verdens eneste Corn Palace.

Det første Corn Palace blev opført i 1892 som en måde at vise områdets landbrugsproduktion frem og samtidig skabe et samlingssted for byen og de omkringliggende landbrug. Her blev der afholdt en stor høstfestival, og den tradition lever stadig videre med den årlige Corn Palace Festival.

Succesen betød, at der blev bygget et nyt Corn Palace i 1905, men også det blev efterhånden for småt. Den nuværende bygning stod færdig i 1921 og blev fra starten tænkt som et mere permanent multipurpose-hus.

Indenfor er det mest en sportshal

Navnet giver måske associationer til store sale, guld og overdådige paladsrum, men går man indenfor, er oplevelsen lidt mere jordnær. Bygningen fungerer stadig til blandt andet basketball, koncerter, møder, shows og andre arrangementer, så salen minder lige så meget om en stor idræts- og multihal som et palads.

Det er først udenpå, at majsdelen for alvor giver mening.

Et palads dekoreret med majs

I 1930’erne fik bygningen sine karakteristiske minareter og kiosker i et Moorish-inspireret design, som gør navnet Corn Palace lidt mere passende. Men det mest specielle er stadig udsmykningen på facaden, hvor store vægmalerier hvert år bygges op af naturligt farvet majs, korn og græsser.

Corn Palace bruger i dag 12 forskellige farver og nuancer af majs, og motiverne skifter tema hvert år. Kolberne bliver sat på én efter én, så de tilsammen danner store billeder på facaden, mens andre plantematerialer bruges til detaljer og mønstre.

Da vi kom forbi i slutningen af september 2014, var arbejdet med årets udsmykning stadig i gang, og man kunne se processen tæt på. Det lignede i princippet en meget stor udgave af mal efter tal, bare med majskolber og væsentligt flere søm.

Processen begynder normalt allerede i løbet af sommeren, mens selve majsmotiverne skiftes omkring sensommeren og efteråret. Vejret og årets høst kan påvirke tidsplanen, så det er ikke nødvendigvis præcis samme tidspunkt hvert år, man ser den færdige facade.

Corn Palace i dag

Corn Palace bruges stadig som både turistattraktion og aktiv eventbygning. Den årlige Corn Palace Festival findes fortsat, og resten af året bruges stedet blandt andet til basketball, koncerter, udstillinger, graduations og andre arrangementer.

Det koster heller ikke noget at kigge indenfor under den almindelige åbningstid, så hvis ruten alligevel går gennem Mitchell, er der ikke rigtig nogen grund til at springe det over.

Her kan du finde mere information om Corn Palace i Mitchell.

Roadtrippen mellem de store seværdigheder

Ingen af dagens tre stop var på niveau med Badlands, Mount Rushmore eller de andre store seværdigheder på turen, og det behøvede de heller ikke at være. Prairie Homestead gav lidt historie om livet på prærien, Pioneer Auto viste sig at være langt større end forventet, og Corn Palace var præcis så mærkeligt, som navnet lovede.

Det er en af de ting, jeg godt kan lide ved en roadtrip. Man behøver ikke fylde hver dag med store seværdigheder, for nogle gange er det stedet med det mærkelige skilt langs vejen, man husker bagefter.