Minuteman Missile National Historic Site

Der er nok stadig aktive atomvåben i South Dakota, men den missil silo og den atombunker du kan komme ned i, har ikke nogen.

24. sep, 2014

Den kolde krig i South Dakota

South Dakota gemmer på en offentlig kendt hemmelighed.

Under den kolde krig – og stadig til den dag i dag – har de øde områder i USA’s midtvest været brugt til at hus dele af det amerikanske missilforsvar.

Meget af det er nedlagt og forsvundet i dag, men der gemmer sig et par koldkrigs klenodier du kan besøge på din roadtrip gennem South Dakota.

Delta-09 Atom Missil Silo

Det ene er en missilsilo du kan kigge ned i, Delta-09 Minuteman II Missile Silo. Ikke så meget at se, men giver dig en idé om, hvor anonymt disse lå i landskabet.

Delta-09 ligger tæt ved byen Wall på en anonym grusvej et lille stykke fra afkørslen på I-90 (https://goo.gl/maps/TzZ8FV4YaDs).

Delta-01 missilkontrolcenter

Den anden koldkrigs-ting er Delta-01 Launch Control Facility, som er meget mere interessant besøg.

Delta-01 kan du ikke besøge på egen hånd. Her skal du på en af de guidede ture for at få adgang.

Når du har sikret dig en billet til en tour (find info om det længere nede) kan du komme ind på det sikrede område og ind i et kontrolcenter for atomvåben.

Delta-09 blev afviklet i 1993, men har fået lov at stå til eftertiden som et museum og stil-billede af tiden.

Pensioneret oberst som guide

Du bliver mødt af guiden, som er Park Ranger da dette nu hører under National Park Services, ved gaten til installationen.

I vores tilfælde var det en pensioneret Oberst fra flyvevåbnet som havde tjent som commander på selvsamme control center vi skulle vises rundt i.

Bygningen ser ikke ud af meget og kan ikke modstår nogen form for beskydning, hvilket heller ikke var meningen. Delta-01 var et kontrolcenter. Her var ikke nogen missiler. De blev blot affyret her fra.

Iøvrigt ligger kontrolcenteret langt under jorden, så selvom stedet blev bombet (og det ville det blive i tilfælde af krig) så ligger de vigtige ting under jorden, som vi skulle ned til.

Up top (oppe på jorden) var det en lille base for dem der havde vagten. Her boede de i den tid de var herude og skiftede så til vagter nede i kontrolcenteret.

Her var et lille opholdsrum og spisestue, et køkken og indlogering.

Underholdningen bestod i et TV signal og en række film på VHS, bøger og brætspil.
Rummet er efterladt nogenlunde som det så ud i 1993.

Fra huset oppe på jorden, kører en lille elevator dig ned til bunkeren under jorden.

Den består af meter tykke betonmurer med en meget stor og tyk ståldør.

Bemalingen på døren var der også mens stedet var i brug. Flyvevåbnet i USA har en lang tradition for at skrive på de ladninger de disponerer over i krigstid. Da de ikke kunne skrive på missilerne, var dette hvad det kunne blive til.

Har du set filmen War Games, så har du også set indersiden af en bunker. Den ligner i hvertfald meget godt den du ser i filmen og processen med at afkode beskeder og dreje nøgler mm. er også meget rigtig.

I bunkeren arbejdede to missileers ad gangen i 12 timers vagter. Det var hernede 3. verdenskrig kunne startes. Vores guide gennemgik hvordan det ville forløbe med de to personer på vagt, beskeder, koder der skulle dechifreres, nøgler der skulle drejes mm.

Går den store dør i baglås (kunne evt. ske hvis der faldt en bombe) så er der en nødudgang nede fra bunkeren.
Det er en kompliceret proces med at grave sig ud gennem et rør (hvorfor man som soldat på basen ikke måtte være for stor).
Dog mente vores guide ikke man havde så meget lyst til at grave sig fri, hvis alternativet var at en atombombe var sprunget oppe på jorden.

Besøg missilsiloen i South Dakota

Minuteman Missile National Historic Site har også et besøgscenter tilknyttet. Der er kommet et nyt siden jeg var der i 2014, men indholdet er nogenlunde det samme. Der er en lille udstilling om siloerne og kontrolcentrene og hvordan de blev bygget, samt en dokumentar film.

Delta-09 missil silo er åben fra 9-15 hver dag og kan besøges af alle.

Delta-01 Missile Control Center kræver forhåndsregistrering, da der ikke er plads til særlig mange på turen ad gangen. Du kan bestille op til 3 mrd. i forvejen.

Her finder du mere info om Minuteman Missile Historic Site og link til hvor du kan bestille billetter til dit besøg.

Andre roadtrip oplevelser:

Manzanar War Relocation Center

Mange kan huske Pearl Harbor i 1941, men mange ved ikke at USA satte 110.000 japanere, der boede i USA, i koncentrationslejre. I Manzanar var 10.000 indespærret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada