Pittsburgh incline railway

Den bedste udsigt til Pittsburgh finder du fra toppen af South Shore, som du nemt kommer op til via de to incline railways.

23. sep, 2016

Et bjerg midt i Pittsburgh

South Shore i Pittsburgh er ikke kun det mest populære område at bo i, det er også det der skiller sig mest ud i byens geografi.

Fra Monongahela River går skrænterne næsten 120 meter lodret op.
Byen stopper dog ikke der. Langt fra.

I-376, Liberty Tunnel og undergrundsbanen kører lige igennem med en tunnel og du kan komme til tops med de historiske Monongahela og Duquesne Incline.

Det var min destination denne morgen, hvor jeg startede downtown med at tage undergrundsbanen til Station Square og tog Monongahela Incline til toppen.

Bedste udsigt i Pittsburgh

Så snart du står på toppen, ved du hvorfor det er et populært område. Udsigten er utrolig.
Heroppe fra er det også muligt at se nogle af de mange broer der forbinder Pittsburgh.

I det kuperede område af byen, havde jeg udset en lille diner til lidt morgenmad.

Tilbage langs skrænten, er udsigten den dominerende attraktion, men enkelte huse og en kirke er også værd at se nærmere på.

Jeg gik turen mellem de to incline stationer. Der er åbent og udsyn det meste af vejen, men med mellemrum er der huse helt ud til skrænten. Der ligger også et par restauranter, hvor du får byens bedste udsigt.

Historiske incline railways

Duquesne Incline er den anden station. Den er fra 1877 og har flere rum med udstillinger der fortæller historien om incline og byen.

Det er gratis at gå ind og se udstillingen.

Duquesne Incline er ikke kun en attraktion. Den og Monongahela er en del af det offentlige transportsystem i Pittsburgh. En tur (op eller ned) koster 1.75$ – 3.50 for en retur.

Det er et cash-only system, så du kan ikke benytte kreditkort og der er ikke altid personale til at veksle, så en god idé at have mønter med.

Jeg tog turen ned igen og gik tilbage til downtown på Three Rivers Heritage Trail, som ender i parken ved springvandt, som jeg havde besøgt dagen før.

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

Central Park i New York

Central Park er New Yorks mest ikoniske park midt på Manhattan. Central Park er en 3,4 km2 oase af grønne områder og søer midt i den travle by.

Top of the Rock i New York

Top of the Rock er et observatorium i Rockefeller Center i New York. Et af ​​byens populære attraktioner og tilbyder en fantastisk udsigt over Manhattans skyline.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada