Peanuts og friluftsmuseum i Dothan, Alabama

Peanuts og de små oplevelser nær Dothan I Alabama. Friluftsmuseet nær Dothan kan være et fint stop på en rute gennem Alabama, specielt med børn.

1 maj, 2017

Jordnøddernes hovedstad

Efter et par dage i Florida, krydsede jeg ind i Alabama. Det var den primære stat på denne roadtrip og jeg havde 10 dage i alt i Alabama på denne tur.

Det sydøstlige hjørne af Alabama er ikke kendt for de store ting, men der var alligevel lidt at stoppe efter på min rute op til Montgomery.

Jeg gjorde mit første stop i Dothan. Det er centrum for peanuts i USA.

USA er glade for peanuts og Alabama i særdeleshed.

I Dothan afholdes The National Peanut Festival hvert år, hvor tusindevis af mennesker kommer for at nyde og snakke peanuts i flere dage.

Ikke underligt Dothan har taget en peanut til sig som symbol på byen.

Rundt om i Dothan kan du finde peanuts dekoreret på forskelligvis.
På det lokale turistbureau får du også en lille pose med peanuts som gave.

De peanuts vi primært spiser i Danmark er de ristede med salt, men både friturestegte og specielt kogte peanuts, er at finde på menuen i Alabama. Ikke usædvanligt at der står en gryde med kogte peanuts i snack afdelingen på en tankstation.

Landmark Park friluftsmuseum

På den videre tur fra Dothan gjorde jeg stop ved Landmark Park.
Det er et lille friluftsmuseum med fokus på landbrug gennem tiden.

Der er et par bevarede bygninger og et lille landbrug med husdyr du kan kigge nærmere på.

Der var delvist lukket denne mandag, så mine planer om at spise frokost her gik ikke.
Det blev til en halv times stop hvor jeg nåede at se det tre uger gamle lam på afstand og et par andre dyr lidt tættere på.

Besøg Landmark Park

Har du et par timer i overskud i denne del af Alabama, er Landmark Park et fint lille stop og oplagt til at holde frokost. Har du børn med på roadtrip, er der levende dyr der kan lokke både store og små.
Her kan du finde mere info om Landmark Park nær Dothan, AL.

Se indlæggets rute

Her kan du se den rute jeg kørte i beskrivelsen ovenfor.

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada