Tuskegee Airmen National Historic Site

Alabama er midtpunkt for mange historiske begivenheder der forbedrede forholdene for farvede i USA. Tuskegee Airmen National Historic Site er et af de steder. Her trænede USAs første farvede piloter.

1 maj, 2017

Tuskegee University, Alabama

Fra Dothan gik der endnu mere landevej i den – lige hvad jeg trængte til for rigtig at komme i roadtrip stemning.
Første stop var byen Tuskegee. En to timers tur gennem skov og mindre landbrug.

Tuskegee er en af flere byer i Alabama som har været spydspids i at kæmpe for de farvedes rettigheder i USA.

Alabama er ikke kendt for store breathtaking views og natur eller ikoniske monumenter, men Alabama har i flere omgange været midtpunkt for forandring og forbedring for mulighederne for farvede.

I Tuskegee ligger Tuskegee University. Stiftet i 1881 som universitet for farvede og er i dag hjem for 3100 studerende.

Skolen er dedikeret som Tuskegee Institute National Historic Site og området og bygningerne drives af National Park Services.

Mit primære besøg var ikke universitetet, men en lille lufthavn i udkanten af Tuskegee.

Det var her Tuskegee Airmen trænede under Anden Verdenskrig. De var de første farvede piloter i det amerikanske luftvåben og ud af Tuskegee kom nogle af de bedste piloter som USA havde i krigen.

Den eskadrille de fløj i havde haleroret malet rødt, deraf tilnavnet Red Tails.
Historien om Tuskegee Airmen er filmatiseret et par fange i filmene Tuskegee Airmen og Red Tails.

Tuskegee Airmen Museum

Nogle historiske bygninger fra krigen står der stadig og i den store hangar er der indrettet museum.

Her finder du alskens info om hvordan Tuskegee Airmen kunne opstå på en tid og i et område, hvor raceadskillelse stadig blev strengt håndhævet.

Stedet gemmer også på fortællinger om de forhindringer der blev lagt dem i vejen for at gennemføre uddannelsen. Flere valgte også at blive udsendt i krig igen, da det var bedre end de forhold de levede under i USA. Selv tyske krigsfanger blev bedre behandlet end amerikanerne behandlede deres egne farvede soldater.

Tuskegee Airmen National Historic Site er ikke så stort, så du skal ikke bruge mere end en lille time til at se på udstillingerne, de fly der er der og området.

Montgomery og Pimento Cheese

Fra Tuskegee havde jeg en kort tur ind til Montgomery hvor jeg havde booket hotel for natten.

Jeg boede downtown og gik på opdagelse ved floden og fandt en lille fint sted til aftensmad.

Jeg prøvede en lokal Alabama ting – Pimento cheese – som starter samt muslinger til hovedret.

Hank Williams og Montgomery

Hank Williams er egentlig ikke fra Montgomery, men du finder både en statue af ham samt et museum.

Jeg nåede desværre ikke ind forbi museet, da jeg skulle videre den næste dag, inden det åbnede. Jeg kom heller ikke forbi Hank Williams barndomshjem i Alabama, da det ikke lå i forbindelse med min rute gennem staten.

Besøg Tuskegee Airmen National Historic Site

Sammen med flere andre stop i Alabama og syden, er Tuskegee Airmen National Historic Site et vigtigt historisk kapitel i forbedringen af forholdene for de farvede i USA. Samtidig blev piloterne herfra en værdifuld tilføjelse til USAs deltagelse i Anden Verdenskrig. Går din roadtrip gennem Alabama bør den indeholde disse historiske stop,. Her kan du finde mere info om Tuskegee Airmen Museum.

Se indlæggets rute

Her kan du se den rute jeg kørte i beskrivelsen ovenfor.

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada