Elvis Week og koncert ved Graceland

Elvis Week var omdrejningspunktet for et flerdages besøg i Memphis og Graceland. Første oplevelse var en koncert med Band of Legends.

14 aug, 2017

Elvis Week

Elvis Week var allerede godt i gang da vi nåede til Memphis.

Elvis Week er en ugelang fejring af Elvis Presley og alt omkring ham. Graceland og det store besøgscenter ved Graceland er midtpunkt i denne fejring, og denne aften skulle vi nå en helt speciel koncert i det nye besøgscenter.

Der var ikke tid til at se nærmere på alt det andet ved Graceland denne aften, men skulle bruge hele næste dag (og det meste af natten) til flere arrangementer ude ved graceland.

Koncert med Band of Legends

Denne aften var der koncert med Band of Legends. En samling af musikere der alle havde spillet med Elvis til koncerter eller i studiet.

Norbert Putnam på bas, David Briggs på piano, Memphis Boys’ Bobby Wood på piano, Gene Chrisman på trommer og søstrene Mary Holladay Pederson & Ginger Holladay som kor.

En skøn blanding af fortællinger og musik fra deres tid med Elvis. En oplevelse at se og høre diverse Elvis numre fra de selv samme musikere som indspillede dem med Elvis.

De spillede bl.a Unchained Melody, Suspicious Minds og In the Ghetto. Mary Holladay var allerede booket til at synge på Suspicious minde, men de manglede endnu en i koret. Pladsen blev tilbudt Mary’s søster Ginger, som kun var 17 år og gik i high School. Først takkede hun nej, da hun skulle øve cheerleading, men fandt så ud af, at musikken betød hun kunne springe nogle eksaminer over.

Oplevelser til Elvis Week

Elvis Week foregår fra 8-16 august hvert år. Der er mange forskellige events i løbet af ugen, både ude ved Graceland men også rundt om i Memphis. Der er ekstra mange besøgende ved graceland og i Memphis i de dage, så det er en god idé at booke billet på forhånd. Og ikke mindst booke overnatning i Memphis.
Her kan du finde mere info om arrangementerne ti Elvis Week. Datoerne ligger altid fast (ugen op til den dag Elvis døde) men events bliver først tilføjet løbende.

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada