Stockyards og rodeo på Billy Bob’s

Stockyards holder liv i et historisk område i Fort Worth. Mulighederne er mange bl.a. rodeo. Og så er der Billy Bob’s – verdens største Honky Tonk.

25 aug, 2017

Fort Worth har Stockyards

Søsterbyen til Dallas, Fort Worth, er den oversete lillebror. Dallas har mere som by, men Fort Worth har Stockyards.

I et lille område nord for Fort Worth downtown, ligger et historiske område fra dengang handel med kvæg foregik inde i byerne.
Fort Worth Stockyards er en bevaret oplevelse – meget turistet – men alligevel med sjæl og følelse som man kun finder det i Texas.

Stockyards er hvad man populært kalder et entertainment district. Der er en overflod af barer, restauranter, en god håndfuld hoteller og et par store venues.

Jeg kendte området fra tidligere besøg. Denne aften havde jeg udset mig noget musik hos Billy Bob’s (verdens største honky tonk bar), og fik et rodeo med oveni.

Stockyards var sidste nat på turen

Dette var sidste overnatning på denne roadtrip. Den foregik på Courtyard midt i Stockyards, så jeg kunne gå rundt. Jeg vælger som regel en lidt bedre overnatning den sidste nat. Her skal der pakkes om, gøres plads til souvenirs og ryddes op i bagagen.

Denne overnatning var booket to dage i forvejen, så udvalget var begrænset og prisen i den dyrere ende. Her kan du se mere om hvordan jeg booker overnatning på en roadtrip.

En hest og historisk hotel

Solen var på vej ned, da vi endelig kom ud i byen. Det betød aftenbelysningen var så småt begyndte at definerer områdets attraktioner.

En lonesome cowboy havde taget turen ind til byen på hest og så var stemningen ligesom sat. En tøjret hest ved en bar er ikke usædvanligt i Fort Worth. Har også oplevet det i Bandera – Cowboy Capital of The World.

Stockyards Hotel er byens historiske perle. Her boede jeg på mit første besøg i Fort Worth Stockyards. Et historisk hotel med fællesområder i rendyrket westernstil og værelser i morderne, men et tema der ikke fornægter sig.
Det ligger i forbindelse med H3 Ranch, som er stedets morgenmadsrestaurant, men også et formidabelt steakhouse om aftenen.

Stockyard Stations og walk of fame

Stockyards Station er de gamle stalde og kreaturbåse som er indrettet til en masse butikker samt en håndfuld spisesteder.

Det er den mest turistede koncentration i området, men skal du have en souvenir med hjem, så finder du et bredt udvalg her.

I samme områder finder du den lokale udgave a Walk of Fame. Her er det ikke skuespillere og musikkendisser, men personligheder indenfor cowboy, kvæg og rodeo.

Siden mit besøg er Mule Alley åbnet lige ved siden af. Her er flere heste og mulddyrs stalde (mules) renoveret og indrettet til butikker mm.

Rodeo i Fort Worth Stockyards

Apropo rodeo, så er Stockyards også kendt for det. Hver fredag og lørdag kan du se rodeo i det historiske Cowtown Coliseum.

Jeg har været til rodeo før, bl.a. til State Fair i Washington, så sprang over og fokuserede på aftenens musik på Billy Bob’s i stedet.

Cowtown Coliseum

Selvom du ikke er i Stockyards når der er rodeo, kan du godt besøge Cowtown Coliseum. Der er et lille museum og så kan du komme ind og se USAs første indendørs rodeo arena.
Åbningstider mm. finder du her.

Rodeo på Billy Bob’s Honky Tonk

Billy Bob’s Texas sælger sig selv som verdens største Honky Tonk. Med plads til 6000 gæster til de store events, er det et kæmpe sted. Men ikke blot en kedelig koncertsal. Det er også et stort underholdning- og spisested mm.

Det store, delvis åbne, lokale er delt ind i flere områder hvor du finder flere barer, men også en pool hall, et område med arcade games, en restaurant, en mindre scene + dansegulv.

Billy Bob’s er så stort, at de også har deres eget rodeo. Der er en lille arena med plads til et par hundrede og det koster kun et par dollars at komme ind.

Billy Bob’s ligger i forlængelse af Cowtown Coliseum, så det er ryttere fra det store show, som også optræder herinde fredag og lørdag aften.

Vi betalte 4 dollars pr. person og så 15 minutters show, hvor fire ryttere konkurrerede.

Lær western og line dance på Billy Bob’s Honky Tonk

Der var stor koncert denne aften med Sammy Kershaw (25 dollar cover charge), men forfesten foregik på den lille scene og dansegulv.

Udover live musik hver weekend, så er der også mulighed for at lære noget western dance. På de fleste aftener, er der mulighed for at prøve kræfter med rytme og koordination, enten som par eller en del af en gruppe.

Der var koncert denne aften med Sammy Kershaw. Billy Bob’s er dog ikke kun åben på dage med koncerter. Billy Bob’s har åbent hver dag – også i dagstimerne.

Besøg Billy Bob’s

Til dagligt kan du komme ind for et par dollars. Du kan bl.a. spille pool, få dig en drink eller spise frokost. Billy Bob’s har også en pæn stor souvenirbutik.

Hvis Billy Bob’s er på din liste af must-see, når du besøger Stockyards, kan du her finde åbningstider, eventkalender mm.

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

Organ Pipe Cactus National Monument i Arizona

Organ Pipe Cactus National Monument har tusindevis af de karakteristiske western kaktusser med arme. Den ligger også tæt på den mexicanske grænse som desværre har ført til nogle tragiske begivenheder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada