Ahornsirup hos Sugarbush Farm

Sugarbush Farm viser bl.a. hvordan ahornsirup bliver til. Se et landbrug tæt på og smag på ost og sirup.

27 sep, 2018

Ahornsirup i Vermont

Landbrug og skovdrift er de store industrier i Vermont og store dele af New England. Der er en række afgrøder New England er kendt for, bl.a. æbler, og vi besøgte også Russell Orchards tidligere på denne roadtrip.

I Vermont er der en ting de er rigtig kendte for (og stolte af) og det er deres Maple Syrup – Ahornsirup. Du kan ikke køre rundt i New England og Adirondacks, NY uden at støde på det, så kommer du til Vermont er det oplagt at besøge et sted som laver Maple Syrup.

Sugarbush Farm er et af de steder. Det er et landbrug der laver Maple Syrup i foråret og ost hele året.

Sirup og ost hos Sugarbush Farm

Turen fra Flume Gorge til Sugarbush Farm bød på nogle af de bedste efterårsfarver vi havde set indtil videre. Vi kørte ad mindre og mindre landeveje for til sidst at komme ind på en grusvej det sidste stykke ind til Sugarbush Farm.

Produktionen af Maple Syrup på Sugarbush Farm foregår fra februar til april. Nok de færreste der vælger Vermont som roadtrip destination på denne årstid pga. sne og kulde, men heldigvis gennemgåes produktionen i detaljer på en video og du kan se det lille Sugar House, hvor det foregår.

Nogle af højdepunkterne er tapning af ahornsaft fra 5000 træer. Saften tømmes af dagligt og vandet koges af i den store træfyrede kedel du kan se næremere på i Sugar House.
Ud af Maple Syrup produktionen kommer flere forskellige produkter. Dels sirup i forskellige nuancer og smag og dels en masse produkter som tilsættes maple syrup for at give smag.

Smagsprøver på sirup og ost

Sugarbush lever ikke kun af ahornsirup, men også af ost. Der produceres primært cheddar, men også andre hårde oset samt blue cheese. Den sidste del af produktionen af ostene foregår i et lille lokale hvor de sidste lag af voks tilføjes. Det kan du se nærmere på samt smage alle de oste de producere.

I samme lokale kan du smage de forskellige maple syrup, hvor du tages igennem de forskellige nuancer of smage.

Smagsoplevelsen stopper dog ikke der. I det næste lokale kan du smage et bredt udvalg af produkter som indeholder maple syrup (sennep, butter, marmelader, creme cheese mm.) samt andre lokale produkter.

Du kan købe alle produkterne samt en masse andre souvenirs på stedet. Osten kan holde sig udenfor køleskab i nogle dage, så er fint at rejse med.

Vær opmærksom på, at du ikke må hjemtage produkter lavet af mælk og kød til Danmark fra USA (oplysninger fra fødevarestyrelsen).

Se ruten i beskrivelsen ovenfor

Her kan du se ruten jeg kørte i beskrivelsen ovenfor fra Flume Gorge til Sugarbush Farm.

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

Boston Harbor Cruise

Boston er vokset ud af vandet, så en havnerundfart er en oplagt måde at få mere ud af byen. Interessant historie og gode views.

Turen til Boston med Norwegian

Norwegian havde været fint til LAX tidligere og turen til Boston lige så. Immigration i Boston gik nemt og offentlig transport nemt fra BOS.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada