Stockyards og overnatning i Big Spring

Stockyards var en tiltrængt pause på vej til Big Spring. Her ventede en lækker overnatning i en kontrastfyldt by.

15 april, 2019

Lang køretur gennem Texas

Dette var min længste køredag på denne roadtrip (se ruten i bunden af dette indlæg). Fra Jefferson skulle jeg knap syv timer vest på til Big Spring. Ikke fordi Big Spring er speciel, men det var et passende stop for natten med et lækkert hotel og en kontrastfyldt by.

Jeg valgte at lægge en time til turen ved at svinge ind forbi Fort Worth Stockyards ved Dallas. Jeg har tidligere besøgt Dallas og haft flere oplevelser i byen. Det samme med nabobyen Fort Worth, hvor jeg dels har besøgt Stockyards nogle gange men også holdt nytårsaften.

Dagen bød på syv timer bag rattet så jeg havde brug for at strække benene på et eller andet tidspunkt. Kunne lige så godt være i underholdende omgivelser. Jeg gik en runde fra Stockyard Station via Cowtown Coliseum til Billy Bob’s.

Turistet western oplevelse

Stockyards Station er turistet, men det fungere. Lidt en mikro Las Vegas med western tema.

Stockyard Station er hvor kvæget i gamle dage kom ind fra landet med tog, blev opstaldet og slagtet. Det fungere i dag som et shopping mall, men kun med western og turistting.

Rodeo i Stockyards

Cowtown Coliseum har rodeo og western shows næsten dagligt. Jeg har ikke været til rodeo i Fort Worth, men set rodeo andre steder i USA. Når der ikke er shows, er der gratis adgang til arenaen, der også gemmer på Rodeo Hall of Fame.

Billy Bob’s Honky Tonk

Stockyards er et livligt bekendtskab, specielt i og op til weekenden, men der er rig mulighed for en øl og musik hele ugen. Billy Bob’s går under navnet Verdens Største Honky Tonk. Et stort sted, hvor størrelsen er en attraktion i sig selv. Der er åbnet i løbet af dagen, hvor du for 2 dollars kan gå på opdagelse hos Billy Bob’s.
De mange barer, dansegulvet, pool hall’en, Billy Bob’s egen rodeo arena, Wall of Fame og nuppe en snack i restauranten. Afslut dit besøg af med nogle souvenirs fra stedets kæmpe shop.

Jeg har været på Billy Bob’s et par gange til koncert. Ikke kæmpe navne, så har ikke oplevet stedet helt fyldt, men god stemning.

Interstates og pit-stop

Fra Stockyards ventede fire timer på I-20 West. Fartpiloten blev sat til 75 mph og så rullede der ellers kilometer i dækkene. Der blev stoppet for at strække ben på en rasteplads når jeg trængte.

Hotel Settles i Big Spring

Kort før kl 19 ankom jeg til byen Big Spring. Ikke valgt for en bestemt attraktion, men fordi jeg ikke kunne står for et bestemt hotel. Da jeg researchede mulige byer at overnatte i, søgte jeg efter muligheden for en downtown overnatning. Gerne lidt speciel a la Kahn Hotel i Jefferson (https://www.renefrederiksen.dk/2021/12/06/historiske-jefferson-i-texas/). Og så måtte der gerne være et sted at drikke/spise. Da jeg gik i Street View og så Hotel Settles var jeg solgt. Det er 15 etager højt og stikker op i et landskab, hvor to-tre etager er normen. Derudover var de omkringliggende bygninger slidte, faldefærdige, stod tomme og enkelte med brædder for vinduerne. Hotellet derimod, var luksus. I hvertfald i følge billederne. Så jeg slog til og bookede. Og jeg blev ikke skuffet. Langt fra.

Hotel Settles var præcis som på billederne. En imponerende lobby, som ikke snød på vægten, da værelset var tilsvarende lækkert.

Slidt by og kolde øl

Jeg startede med en runde i byen og det første jeg bemærkede var, at nogle af bygningerne tæt ved hotellet ikke var i lige så meget forfald som på google street view. Et positivt tegn. Der var dog stadig godt med lukkede butikker og ander og ting i forfald. Perfekt afstemning af de forventninger jeg havde.

Jeg endte på The Train Car. En lille bar indrettet i en togvogn. Her nød jeg dagens sidste solstråler ovenpå turens længste køretur. Solnedgangen denne aften var perfekt og byen skabte en perfekt indramning til nogle farverige fotos.

Burger og beer på Pharmacy Bar

Hotel Settles var tog sig også godt ud som mørket faldt på. Der kom lys i skiltene og uden meget liv omkring sig lyser hotellet op. Jeg sluttede dagen med en burger i hotellets Pharmacy Bar.

Se ruten i beskrivelsen ovenfor

Her kan du se ruten jeg kørte i beskrivelsen ovenfor fra Jefferson via Stockyards i Fort Worth of ned til min overnatning i Big Spring.

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

Route 66 i New Mexico og Texas

Route 66 og motorvejen er en og samme vej gennem det meste af New Mexico. I de små byer finder du dog stadig gode Route 66 oplevelser.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada