Solopgang ved Grand Canyon

Solopgangen ved Grand Canyon South Rim kan være en af de mest magiske og uforglemmelige oplevelser, du får på din roadtrip.

13 sep, 2022

Solopgang ved Grand Canyon

Når solens første stråler rammer Grand Canyon, bliver de ældgamle klippeformationers farver levendegjort i et skiftende spektrum af røde, orange og gyldne nuancer. Solopgangen afslører kløftens dybder og kompleksiteter på en måde, som intet andet tidspunkt på dagen gør. Skyggerne trækker lange linjer over klippeformationerne, hvilket fremhæver deres form og dybde, og det skiftende lys giver et levende billede af et landskab, der har været milliarder af år undervejs.

Jeg ankom tidligt til Mather Point denne morgen for at finde et godt sted at se solopgangen. Indrømmet, så så det ikke ud til, at blive en særlig god solopgang. Der var overskyet og skyerne så ikke rigtig ud til at bevæge sig.

Mit råd til dig, hvis du oplever det samme, er at give det en chance. Om ikke andet, for at se det blive lysere som tiden går. I mit tilfælde kom der en snert af solopgang. Skyerne åbnede sig pletvis, og rundt om i Grand Canyon kunne jeg se sollyset kysse klipperne og afsløre en skiftende farvelade.

Udsigtspunkter for Solopgang

Selvom der er mange steder langs South Rim, hvor man kan nyde solopgangen, er nogle udsigtspunkter særligt populære på grund af deres udsigt og geografiske retning.

  • Mather Point: Tæt på Grand Canyon Visitor Center, dette punkt er let tilgængeligt og tilbyder en af de mest ikoniske udsigter over canyonen. Solopgangen her favner et bredt og smukt landskabe, hvilket gør det til et favoritsted for mange besøgende.
  • Yavapai Point: Tilbyder en bred panoramaudsigt, herunder en fantastisk udsigt over Colorado-floden. Solens første stråler oplyser klipperne på en spektakulær måde fra dette perspektiv.

Planlæg din Solopgang ved Grand Canyon

Det kan lyde nemt, blot at møde op ved kanten af Grand Canyon og nyde solopgangen. Der er dog et par ting at tænke på, bl.a. hvis du overnatter ved Grand Canyon. Det er ikke sikkert du bor tæt på kanten – eller i gåafstand til de bedste udkigspunkter – så du skal måske køre lidt for at opleve solopgangen ved Grand Canyon.

Her er lidt flere overvejelser:

  • Tjek tider for solopgangen: Grand Canyon ligger ikke på samme breddegrad som Danmark, så solen står op senere og går ned tidligere end samme dato i Danmark. Her kan du se tider for solopgang og solnedgang ved Grand Canyon.
  • Ankom tidligt: Planlæg at ankomme til dit valgte udsigtspunkt mindst 30 minutter før solopgang for den bedste oplevelse. Dette giver dig tid til at finde det perfekte sted og nyde den gradvise oplysning af himlen og kløften.
  • Forbered dig på kulden: Det kan også være køligt tidligt på dagen ved Grand Canyon, især uden for sommersæsonen, så sørg for at klæde dig varmt.
  • Respektér stilheden: Mange mennesker kommer for at opleve solopgangen som en meditativ eller åndelig oplevelse. Vær opmærksom på dit lydniveau for at respektere andres oplevelse.

Besøg Grand Canyon National Park

Grand Canyon er åbent året rundt. Der er som regel ikke meget sne i vintermånederne men der kan være rigtig koldt. Jeg anbefaler altid du tjekker nationalparkens hjemmeside i din planlægning og i dagene inden du besøger stedet. Pludselige ændringer i vejr og vej kan påvirke åbning og adgang. Her kan du læse mere på nationalparkens hjemmeside.

Annual Pass til nationalparker

Du kan spare penge på adgangen til nationalparkerne ved at købe et annual pass (årskort). Skal du besøge flere nationalparker på din roadtrip, kan udgiften til entre godt løbe op. Skal du rundt på den klassiske roadtrip på vestkysten, inkluderer den ofte 3-4 af de store nationalparker. Det løber op i mere end 100 dollars i entre. Et annual pass koster 80 US dollars (pris i 2025) og giver adgang til mere end nationalparkerne..

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

København til Los Angeles med Norwegian

Min første tur med Norwegian til USA gik fint og 787 Dreamlineren er et fint fly til den lange tur til USA. Immigration og billeje gik nemt og sluttede med en burger i Hollywood.

Halvvejs på Route 66, Santa Fe og neon i Albuquerque

Så nåede vi halvvejs på Route 66 og fik morgenmad på Midpoint Cafe – også kendt som Ugly Crust Pies. Vi fik også set på biler og adobe huse og fandt til sidst en overnatning i Albuquerque som var en positiv overraskelse og som lå på Route 66.

2 kg steak på The Big Texan på Route 66

Imponerende at se hvordan en enkelt mand kan fortære 2 kilo steak plus det løse. Kan man det på under en time på The Big Texan, så får man måltidet gratis. En must see ting på Route 66.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada