Roadtrip i Pacific Northwest: Min rute fra Seattle

Sommerens roadtrip til USA bliver min 10. ferierejse til landet og det ottende år i træk, hvor jeg tager på roadtrip. Jeg planlægger ikke hver dag ned til mindste detalje, men jeg lægger en overordnet rute hjemmefra, så jeg får de store oplevelser med og stadig har plads til spontanitet undervejs.

Roadtrip fra Seattle gennem Pacific Northwest

Turen starter 7. august og går denne gang til Pacific Northwest og videre ind i den nordlige del af USA. Jeg får blandt andet føjet Washington, Oregon, Idaho og North Dakota til listen over amerikanske stater, jeg har besøgt.

Det er min 10. ferierejse til USA og mit ottende år i træk med en roadtrip, så efterhånden er der mange af de praktiske ting, jeg ikke bruger så meget tid på at spekulere over. Jeg ved nogenlunde, hvordan jeg vil rejse, hvilken type bil jeg foretrækker, og hvordan jeg fungerer bedst på en længere køretur.

Det betyder ikke, at turen bliver planlagt ned til den enkelte tankstation og frokostpause. Tværtimod. En af de største fordele ved en roadtrip er netop friheden til at ændre planen, når noget interessant dukker op.

Jeg laver en rute, men ikke en tidsplan

Jeg bruger alligevel tid på at tegne nogle overordnede streger på kortet inden afrejse. Det er ikke en rute, der skal følges slavisk, men mere en måde at sikre, at jeg kommer forbi nogle af de steder, jeg gerne vil opleve som førstegangsbesøgende i området.

Jeg læser op på destinationerne hjemmefra og begynder med de største oplevelser. Derefter binder jeg dem nogenlunde sammen og ser, hvilke mindre steder, scenic routes og omveje der passer ind undervejs.

Vis stort kort

Kortet er altså udgangspunktet og ikke en kontrakt. Hvis vejret ændrer sig, jeg bruger længere tid et sted, eller jeg opdager noget interessant langs vejen, må ruten flytte sig med det.

Fra Olympic National Park til North Dakota

Ruten starter og slutter i Seattle, og naturen kommer til at fylde væsentligt mere end de store byer.

Blandt de større oplevelser på den foreløbige liste er Olympic National Park, Mount St. Helens, Portland, Multnomah Falls, Hells Canyon, Bonneville-området, Theodore Roosevelt National Park, Bismarck, Glacier National Park, Grand Coulee Dam og bjergområderne i Cascades.

Det bliver dermed en tur med meget store variationer. Washington og Oregon giver kyst, regnskov, vulkaner og Cascade Mountains. Idaho og Montana giver mere bjerglandskab, mens North Dakota blandt andet betyder badlands i Theodore Roosevelt National Park.

Byerne bliver mere pauser i naturen end turens egentlige omdrejningspunkt. Portland, Boise, Salt Lake City og Bismarck ligger på eller nær ruten, men det er de lange strækninger imellem dem, jeg glæder mig mest til.

Scenic routes frem for Interstate

Jeg vil så vidt muligt undgå bare at vælge Interstate, hvis der findes en mere interessant vej i nogenlunde samme retning. Det tager ofte længere tid, men på en roadtrip er køreturen en del af oplevelsen og ikke bare transport mellem to seværdigheder.

På den foreløbige liste står blandt andet Olympic Peninsula-ruten, North Cascades Highway, Spirit Lake Memorial Highway ved Mount St. Helens, Historic Columbia River Highway, Sawtooth Scenic Byway, Going-to-the-Sun Road og Beartooth Highway.

Historic Columbia River Highway er den klassiske scenic route langs Columbia River Gorge i Oregon. Vejen blev anlagt specifikt for at forbinde områdets udsigtspunkter og vandfald, og den går blandt andet forbi Latourell Falls, Bridal Veil, Wahkeena Falls og Multnomah Falls.

I Idaho er det Sawtooth Scenic Byway, der står på planen. Den følger Idaho 75 omkring 116 miles fra Shoshone gennem blandt andet Ketchum og Sun Valley til Stanley ved Sawtooth Mountains.

Senere på turen kommer Beartooth Highway på US 212. Den ligger højt i bjergene mellem Montana og Wyoming og er sæsonlukket om vinteren på grund af sne. En augusttur er normalt langt bedre timet til den slags bjergveje, men aktuelle vejforhold skal selvfølgelig altid kontrolleres undervejs.

Going-to-the-Sun Road og North Cascades kræver fleksibilitet

Et af turens store mål er Glacier National Park og Going-to-the-Sun Road. Den cirka 50 miles lange vej krydser parken over Logan Pass og er en af de køreture, der i sig selv er en destination.

Det er samtidig et godt eksempel på, hvorfor jeg ikke vil låse hele roadtrippen på forhånd. Den høje del af vejen er sæsonåben, og åbningen afhænger af sne og vejret. I nyere år har hele vejen typisk været åben i sommermånederne, men regler for adgang, parkering og eventuelle reservationer kan ændre sig fra år til år.

Det samme gælder North Cascades Highway, State Route 20 i Washington. Den lukkes normalt om vinteren og genåbner først, når sneforholdene tillader det. I august bør den normalt være blandt de mere realistiske bjergveje på ruten, men naturen har trods alt ikke læst min rejseplan.

Det er netop derfor, min plan er detaljeret nok til at give retning, men løs nok til at kunne ændres.

Jeg ved, hvilke store oplevelser jeg gerne vil forbi, og jeg ved nogenlunde, hvilken vej rundt i det nordvestlige USA jeg vil køre. Resten må roadtrippen selv afgøre.

Ofte stillede spørgsmål om en roadtrip i Pacific Northwest