Oplevelser i Chicago: Arkitekturcruise, Segway og deep dish pizza

Vi havde to hele dage plus det løse i Chicago og brugte den første på at opleve byen til vands, til lands og gyroskopbalancerende. Det blev til Buckingham Fountain, arkitekturcruise på Chicago River, en otte meter høj Marilyn Monroe, Segway langs søfronten og selvfølgelig deep dish pizza til aftensmad.

26. aug, 2011

Chicago er mere end et alternativ til New York

Chicago er efter min mening en lidt overset amerikansk storby, i hvert fald blandt danske rejsende. Mange sætter næsten automatisk lighedstegn mellem storbyferie i USA og New York. New York har selvfølgelig nogle helt unikke kvaliteter, men som oplevelsesby synes jeg ikke, Chicago står tilbage.

Chicago føles mere overskuelig og kompakt, og vandet er hele tiden en del af byen. Lake Michigan ligger mod øst, Chicago River skærer sig gennem centrum, og parkerne langs søen giver luft mellem højhusene. Samtidig kan man bo centralt og klare rigtig meget til fods eller med CTA’s tog.

Vi boede på Travelodge på East Harrison Street, lige ved Grant Park, så den første formiddag gik vi bare ud ad døren og begyndte at gå.

Buckingham Fountain og Familien Bundy

Første stop blev Buckingham Fountain i Grant Park. Vi kom forbi springvandet mange gange i løbet af dagene i Chicago, men dette var første ordentlige kig. For fans af amerikansk tv fra 1980’erne og 1990’erne er udsigten måske bekendt: Buckingham Fountain optræder i åbningssekvensen til Married… with Children.

Vi havde booket flere forskellige former for sightseeing de næste dage, og første praktiske stop var derfor hos et Segway-firma for at høre, om der var plads på en tur samme eftermiddag eller dagen efter. Vi var heldige og fik en tid først på eftermiddagen.

Det gav os nogle timer til at vænne os til storbyen på almindelige fødder. Vi gik mod Chicago River og fulgte området omkring Wacker Drive frem mod Michigan Avenue.

Arkitekturcruise på Chicago River

Ved Chicago River lå flere sightseeingbåde klar, og vi valgte en arkitekturtur. Der var omkring en halv time til afgang, så vi brugte ventetiden på at kigge rundt omkring Tribune Tower og Michigan Avenue.

Her stod der i sommeren 2011 en skulptur, som var temmelig vanskelig at overse. Forever Marilyn af Seward Johnson var blevet opstillet i Pioneer Court blot nogle uger tidligere. Den cirka 26 feet, knap otte meter, høje skulptur genskabte den berømte scene fra The Seven Year Itch, hvor Marilyn Monroes hvide kjole bliver blæst op over en ventilationsrist.

Skulpturen skabte en del debat, men den inviterede også ret effektivt til turistbilleder fra vinkler, kunstneren muligvis havde forudset. Vi holdt os ikke tilbage.

Forever Marilyn var kun en midlertidig installation i Chicago. Den forlod byen i 2012, så billederne er meget specifikke for vores besøg i 2011.

Chicago og skyskraberens historie

Chicago har en særlig plads i højhusets historie. Efter den store brand i 1871 blev store dele af byen genopbygget, og kombinationen af dyrere byggegrunde, nye materialer, elevatoren og fremskridt inden for konstruktion fik arkitekter og ingeniører til at bygge mere og mere i højden.

Home Insurance Building, færdiggjort i 1885 og tegnet af William Le Baron Jenney, regnes som en af verdens første egentlige skyskrabere. Den brugte en tidlig form for metalbaseret skeletkonstruktion, hvor bygningens indre struktur bar en stadig større del af vægten. Det blev en vigtig forløber for den måde, moderne højhuse bygges på.

Det er netop den historie, der gør et arkitekturcruise interessant. Man sejler ikke bare rundt mellem høje bygninger. Guiden bruger bygningerne til at fortælle, hvordan Chicago udviklede sig, hvilke arkitekter der stod bag, og hvordan byggestil og konstruktion ændrede sig gennem tiden.

Vores tur varede små to timer. Den klassiske tur fra Chicago Architecture Center varer i dag omkring 90 minutter, men idéen er stadig den samme. Fra floden får man både et godt perspektiv på højhusene og tid til faktisk at forstå noget af det, man kigger på.

Jeg skrev oprindeligt, at det ikke var en tur for børn. Det var nok lige kategorisk nok. Børn er velkomne på de nuværende arkitekturcruises, men om halvanden times fortælling om arkitekter, facader og konstruktioner er højdepunktet på ferien, afhænger nok af barnet. Har man selv bare en moderat interesse for højhuse, ville jeg til gengæld sætte turen højt på listen over oplevelser i Chicago.

Segway langs Chicagos søfront

Tidsplanen passede perfekt. Efter bådturen havde vi omkring et kvarters gang tilbage til Segway-kontoret, hvor vi blev registreret, fik hjelm på og så den obligatoriske sikkerhedsinstruktion. Derefter blev Segways skubbet over i parken, hvor gruppen skulle lære at styre dem.

Jeg havde allerede kørt Segway en del gange, og dette blev min sjette tur. Min bror havde også prøvet det før, så træningen var mest en formalitet for os. For førstegangsbrugere tager det heldigvis ikke ret lang tid at forstå princippet: man læner kroppen let frem eller tilbage for at accelerere og bremse og bruger styret til retningen. Efter nogle minutter begynder det at føles langt mindre mærkeligt.

Vores tur i 2011 foregik primært omkring Grant Park og Museum Campus ved Shedd Aquarium, Soldier Field og Adler Planetarium. Det betød, at vi ikke kørte ret meget inde mellem downtowns højhuse. Til gengæld var Segway perfekt til den lange søfront, hvor afstandene hurtigt bliver større, end de ser ud på et kort.

Området er værd at opleve, uanset om man gør det til fods, på cykel, Segway eller som en del af en anden sightseeingrute. Især omkring Adler Planetarium får man et rigtig godt blik tilbage mod Chicagos skyline.

Regler og tour-operatører for Segways kan ændre sig, så jeg ville ikke bruge vores rute fra 2011 som en aktuel guide til, hvor man må køre i dag. Pointen står dog stadig: Museum Campus og søfronten er en god måde at kombinere sightseeing med udsigten tilbage mod byen.

Aqua Tower og deep dish hos Lou Malnati’s

Segway-kontoret lå tæt ved Aqua Tower, som var en af de nyere og mere opsigtsvækkende bygninger i Chicago på det tidspunkt. Aqua var færdiggjort i 2010 og rager 82 etager og omkring 267 meter op over byen.

Bygningen er tegnet af Jeanne Gangs Studio Gang, og det specielle er især de uregelmæssige, udkragede altaner. På afstand får de facaden til at bølge, men inspirationen er mere kompleks end bare bølger på havet. Studio Gang beskriver bygningen som et vertikalt landskab med former inspireret af bakker, dale og andre topografiske elementer. Variationerne er samtidig beregnet ud fra blandt andet udsigt, sollys og brug.

I 2011 kunne man stadig finde lejligheder markedsført fra omkring 300.000 dollars gennem udvikleren. Det er selvfølgelig en historisk pris og ikke relevant som nutidig boligpris, så den får lov at blive i 2011.

Efter en hel dag til fods, på båd og Segway stod aftensmaden på en anden Chicago-klassiker: deep dish pizza.

Deep dish forbindes især med Pizzeria Uno, som begyndte at servere stilen i 1943, men historien om præcis hvem der “opfandt” pizzaen er mindre entydig, end den ofte fortælles. Malnati-familien var en del af miljøet omkring de tidlige deep dish-pizzaer, og Lou Malnati åbnede sit eget første pizzeria i Lincolnwood i 1971.

Jeg havde tidligere prøvet Uno, så denne gang valgte vi Lou Malnati’s. Jeg havde også set et afsnit af Food Wars, hvor Lou’s klarede sig ganske godt i den evige diskussion om Chicagos bedste deep dish, og det var argument nok for mig.

Vi fandt en afdeling i et relativt roligt kvarter og var heldige at få et af de få borde udenfor uden ventetid. Kort tid senere stod mere end 20 mennesker og ventede på et bord. Det var i hvert fald et godt tegn.

Vi valgte stedets klassikere og blev ikke skuffede. Lou Malnati’s eksisterer stadig og er fortsat et af de store navne inden for Chicago deep dish, så den del af dagens program kan stadig gentages.

Det havde været en lang dag, og solen var på vej ned, da vi tog L-toget sydpå mod East Harrison Street. Undervejs fik vi de sidste billeder af Chicago i aftenlyset, først fra stationen og senere gennem togets vinduer.

På én dag havde vi dermed set Chicago fra floden, fra parkerne, fra søfronten og fra et tog over gadeniveau. Ikke nogen dårlig introduktion til en by, jeg stadig synes fortjener mere opmærksomhed som selvstændig storbydestination.

Ofte stillede spørgsmål om sightseeing i Chicago

Overnatning i Chicago