Mad er en vigtig del af en roadtrip og i USA er der rig mulighed for at stifte bekendtskab med mad på mange forskellige måder.
Det store land byder på mange særegne egnsretter og hver stat har sin specialitet.
Langs highways og by-ways er der et virvar af amerikanske kæde restauranter, fastfood restauranter og lokale diners og deli’s. Alt sammen oplevelser der kan være med til at gøre din Roadtrip til en større oplevelse.
Jeg har besøgt mange forskellige fastfoodkæder i USA og prøver altid et par nye hver gang jeg er afsted. Det er nemlig ikke alle fastfood kæderne som er landsdækkende og man finder fra tid til anden en kæde som er mere end et besøg værd. Her kan du læse nærmere om fastfood og junkfood i USA.
Her er nogle blogindlæg om nogle af mine madoplevelser på min roadtrip i USA i august 2010:
Man-cakes, gourmet burgers, IHOP og Burgerville
1 pund burger på Big Juds, en BBQ burger i Ashton, Applebees og Papa John’s pizza
Vurder indlægget!
Hvis du synes om indlægget, så vil jeg sætte pris på en vurdering nedenfor. Du skal blot klikke på det antal stjerne du synes det fortjener. På forhånd tak.
Hej René
Tak for en kanon og inspirerende hjemmeside, som har hjulpet mig meget med at få overblik over, hvad jeg skal i gang med næste år, når min kæreste og jeg vil afsted!
du skriver meget om fastfoodkæder og sådan, men har du nogle gange selv lavet maden og hvis du har hvor og har det fungeret (+ har du lejet værelser med køkken osv.)? – derudover vil jeg høre om du har nogle must-visit restauranter?
På forhånd tak, Emilie
@ Emilie
Tak for ros. Glad for at kunne hjælpe.
For at det kan betale sig at leje et værelse hvor der er køkken i, skal man bo et sted i længere tid. Det gør man typisk ikke på en roadtrip, som er den ferieform jeg ynder at tage på. Selvom jeg bor et sted 3-4 dage, så kan det ikke betale sig at leje et værelse med køkken (hvis det overhovedet kan fåes, da mange af de billigere steder ikke har det) da man alligevel ikke gider lave mad hver dag. På korte ture og korte ophold i forskellige byer vil der ikke være noget sparet ved at bruge ekstra penge på et værelse med køkken og så købe dagligvarer for at lave mad en til to gange ud af 4-5 dage.
Hvis formålet er at spare penge, så sørg for en god køletaske. De fleste værelser har køleskab og måske en mikroovn. Vi køber gerne ind til en sandwich så vi kan spise frokost i det fri når vi har lyst og til aften når vi ikke gider gå ud og spise. Jeg er gået væk fra at bruge mikroovnen til færdigretter, da det ærligtalt er noget rubbish de har.
Men man kan bruge mikroen hvis man har været ude og spise og fået en doggy back og man så vil have det til frokost dagen efter (men det kræver at man bor det samme sted i nogle dage).
Sidst jeg lavede egentlig mad i USA var i 1999, hvor jeg boede på Hostel hvor der er adgang til køkken mm. Selvom man lejer et værelse med køkken er der ikke altid køkkengrej, så man kan alligevel ikke lave mad. Der skal man over i nogle af extended stay kæderne for at få alle remedierne og betale derefter.
Hvis det er fordi I er fastfood forskrækket, så er der tusindvis af andre spisesteder at vælge imellem (har ikke lavet siden om restauranter i USA endnu). Men man kan sagtens spise sundt og endda sundere end i DK på mange af de restauranter de har i USA. Selvom amerikanerne er de fedeste så er det også dem der har det største udbud af alternativer så selv sundhedsfanatikere kan tage ud og spise.
Mht. input til must eat restauranter, så kommer det helt an på hvilket område af USA i skal til.
Hej,
Hvor mange penge på mad bruger i ca. på 1 måneds roadtrip?
vh. Daniel
@ Daniel
Tag et kig på de her sider:
Om budgettet for en roadtrip generelt:
http://www.renefrederiksen.dk/roadtrip-turen-gar-til-usa/budgettet-roadtrip/
En mere detaljeret gennemgang af udgifterne på min roadtrip i 2009 hvor du kan se hvad jeg brugte på mad mm.:
http://www.renefrederiksen.dk/roadtrips/roadtrip-2009/prisen-roadtrip-2009/
Jeg håber at lave et ligende regnskab i år, men jeg regner med at lande på ca. det samme.