1 pund burger på Big Juds og en BBQ burger i Ashton

Med de store pandekager hos Steppingstone i Portland tog jeg hul på de Man v. Food steder jeg havde fundet frem til på min rute.

I Boise, Idaho ligger Big Juds (ligger også et par andre steder). En lille, snasket diner som er kendt for deres 1lb burger: Big Juds Special og endnu mere kendt efter Man v. Food kom forbi.
Vi ankom tidligt (kl 17), men kort efter blev stedet fuldt, så det er populært og man kan få andet end kæmpe burgere.
Men vi valgte at prøve Big Jud Special. Nøjedes med en regular, men man kan vælge double hvis man har appetitten til det.
Mens vi sad og ventede på vores ordre kunne vi se på væggen med alle de som har klaret udfordringen: at spise en burger + fries indenfor x tid. Da vi fik vore mad serveret spurgte de om vi ville deltage i den udfordring, men velvidende at jeg ikke kunne spise alt det mad der stod foran mig, takkede jeg nej. Istedet prøvede jeg at nyde så meget af burgeren jeg kunne. Synes selv jeg klarede det meget godt. Havde det ikke været for nogle elendige fritter, så havde jeg nok levnet noget mere, men fritterne var så dårlige at jeg kun spiste en brøkdel af det der blev serveret. De var store og grove (hånd-skårne-ish – sikkert købt sådan) og de øverste to var også sprøde, men resten var slatne, og de blev hurtig lunkne/kolde (det kan vores meget bedre, læs længere nede).
Burgeren var derimod god, men det bliver hurtigt meget af det samme og 500 gram bøf klemt ud på så stor en bolle er lidt vel tynd i det. Ikke en burger jeg ville kkomme forbi og spise som måltid (måske som deling, som man også kunn), men noget jeg godt ville gøre igen hvis jeg er i USA med nogle som ikke har prøvet det.

Havde kig på flere steder i Salt Lake City, men ingen af dem passede ind (in-out-burgers eller Five Guys, Burgers and Fries, ikke Man v Food steder) og den som jeg så endte med at bo på den anden side af gaden af, Crown Burgers (Man v Food sted) havde lukket om søndagen. Næste (og sidste gang) jeg kommer forbi et Man v Food sted bliver i Seattle.

Men der er masser af andet god (og dårlig) mad på vejen når man er på roadtrip.

En dårlig oplevelse havde jeg i Elko, NV. Havde gået fra casino til casino og fået et par øl da det blev til til lidt mad. Gad ikke et restaurantbesøg på et casino, så valgte et fastfood sted jeg ikke havde prøvet før: Taco Time. Det blev også sidste gang, for det var ringe. Deres buritto var som de oftest er sådan nogle steder (intetsigende) og deres taters var ringe og dyppelsen smagløs. Men måltidet gjorde hvad det skulle og jeg gik tilbage til det casinno jeg boede på og sad i baren og blev underholdt af kareoke night.

Det kan dog blive for meget med fastfood og friture hver dag, så på de lange stræk køber vi gerne lidt mere sendt ind til turen. Enten færdiglavede sandwiches (som på billedet) eller så har vi købt brød, ost og kød og laver dem selv. Med vores super køletaske kan et indkøb holde nogle dage og være et godt og prisfornuftigt alternativ til alt det junkfood som man ofte ender med at sætte til livs på sådan en roadtrip.

Vi har også været på en Applebees. De brander sig selv med: Your neighbourhood bar & grill. Valgte den mest fordi jeg ville have en kold øl. Deres mad er, som på de fleste af disse Bar & Grills, middelmådig og fordi de er en familie restaurant prøver de at dække alles behov og her deraf et stort menukort. De er derfor ikke specielister i noget af deres mad og derfor blot middelmådige. Vi delte en boneless chicken wing starte og Jeg valgte en spaghetti med provolone stuffed meatballs til hovedret. En starter og to entres får man til 20$ så prismæssigt er det ok og så har de ofte lokale øl og jeg fik tilføjet to nye til listen.

Men en roadtrip kan også byde på uventede overraskelser. Da vi var færdige med Dune Buggy kørsel var det tid til en sen frokost. Vi plottede ruten mod Bozeman ind på GPSen og bad den finde en restaurant på ruten. En lille halv time væk lå byen Ashton der, udover også at have en Big Juds, og så havde noget der hedder FroStop Drive-in. Uden at vide hvad det var satsede vi på den. Da der stod drive-in passede det fint til en hurtig frokost og så videre.
Ashton, ID er en lille by og ude ved hovedvejen lå så denne FroStop. Det var en run-down diner fra 1965 med den gammeldags form for drive-in hvor man parkere bilen og så kommer der en servetrice ud og tager imod din ordre. Noget som Sonic har gjort en dyd ud af og hvor man nogle steder bliver serviceret af servetricer på rulleskøjter. Det var der dog ikke noget af her. Vi besluttede os fra menuen, som lignede noget der ikke var blevet ændret på i mange år, og mit valg faldt på en bbq-burger med fries og coke.
Under halvtaget kunne man bænke sig og spise sin mad. Eller rettere nyde, for det var god junkfood. Den bedste bbq-burger med mørt pulled pork og god bbq sovs. Og så de bedste fritter jeg endnu har fået i USA. Selv efter jeg var færdig med min burger var fritterne stadig super sprøde udenpå og varme og bløde indeni.
Noget Big Juds (som ligger på den anden side af gaden) kunne lære noget af – eller alle andre fastfood kæder i USA, for bl.a MacD og Burger Kings fritter er da ikke værd at akrive hjem om.

Da vi endelig ramte Bozeman, MT om aftenen orkede vi ikke flere aktiviteter og nuppede en pizza på motelværelset. Igen kom GPSen til undsætning og vi valgte Papa John. Var ikke helt sikker på hvor store de var, så vi delte en af de største. Det var dog lige i overkanten til to, men den smagte godt.

Madsteder besøgt på sommerens roadtrip, 2010

Her er blogindlæg om nogle af mine andre madoplevelser på min roadtrip i USA i august 2010:
Man-cakes, gourmet burgers, IHOP og Burgerville
Steak fondue, five guys og kæmpe krabber

Fastfood i USA

Her kan du læse mere om fastfood i USA.

Andre roadtrip oplevelser:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada