ATV tour i bjergene, Roadtrip USA 2008

Lørdag mogen sadlede vi om fra vores Mustang til en ATV (All Terrain Vehicle eller Quad Bike).

Ad små snoede grus-bjergveje kørte vi op i over 10.000 fod.

Med en lille afstikker midtvejs ad veje de fleste biler ville give op overfor, fik vi rigtig prøvet hvad vores bike kunne klare.

Den lille afstikker endte ved en bjergsø som lå idyllisk i 7000 fods højde.

Det var ikke til at fyre ATVen vildt af, da vejene hele tiden drejede.
Det lykkedes mig dog af få min op på 47 mph inden jeg måtte klodse bremsen for ikke at vælte i svingen.

Da disse bikes er top-heavy, så kommer man nemt op på to hjul og derfra vælter man let.

De havde haft 5 store uheld i år hvoraf en bike var røget ud over skrænten og blevet totalskadet.
Den billigste skade havde kostet 600 dollars.

Øverst oppe kunne vi se resultatet af en kæmpe skovbrand tilbage i 2002.
Ironisk nok var det vist en Skov Ranger der startede branden, da hun af ulykkelig kærlighed brændte sine kærestebreve. Hun kunne have slukket branden, men havde vist givet hul i det hele.

Branden varede i 40 dage og ødelagde 56 hjem.

Relaterede indlæg:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada