Big Bend National Park

Det egentlige mål med påskens roadtrip var Big Bend National Park.

Jeg startede tidligt fra Marathon da der et små 100 km ned til parken. Ca 20 km inde i parken drejede jeg fra af Dagger Flat Auto Trail og ind på Old Ore Road. Ved indkørslen stod der man skulle have stor frihøjde, check. Og at 4-hjuls traek var anbefalet, ikke check. Jeg tog chancen alligevel.

Vejen er 43 km lang og der er max hastighed på 25 mph, men det kører man ikke særlig tit, for vejen er virkelig ujævn. Faktisk måtte jeg ud af bilen flere steder og tage besyv af forholdene og enkelte gange måtte jeg også flytte rundt på nogle sten for at kunne komme ned af bakken.

Efter at have kørt en times tid tænkte jeg, at nu kunne det ikke blive værre, men det gjorde det.
Jeg var ikke rigtigt i problemer, men nogle gange gik pulsen op, specielt hvis man var et øjebliks uopmærksom. Når man så tænker på hvor alene man er (jeg mødte en bil, som overhalede mig) så kunne det blive noget af en oplevelse hvis noget gik galt.
Man SKAL have en bil med stor frihøjde for at kunne lege på disse veje, men på Old Ore Road kan man godt klare sig uden 4-hjuls træk.

En af de ting jeg kørte efter var en kort trail som førte ind i en slugt (billeder hvor jeg står). Det var en kort gåtur på 15 min hver vej, men termometeret sagde 42, så det var rigeligt.

Da jeg endelig kom ud på asfalteret vej var jeg næsten nede ved Rio Grande og grænsen til Mexico (på den anden side af floden).
derfra kørte jeg tilbage nordpå til Chisos Mountain Lodge, som ligger inde mellem bjergene.
Her skulle jeg have boet i tre dage, men der er lidt held i uheld (ved at min rejse blevflyttet), for selvom det er gudeskønt herinde ved Chisos, så har jeg set en meget stor del af parken i dag, så det passer fint at jeg kører til Lajitas og nupper to dage der.

Annual Pass til nationalparker

Du kan spare penge på adgangen til nationalparkerne ved at købe et annual pass (årskort). Skal du besøge flere nationalparker på din roadtrip, kan udgiften til entre godt løbe op. Skal du rundt på den klassiske roadtrip på vestkysten, inkluderer den ofte 3-4 af de store nationalparker. Det løber op i mere end 100 dollars i entre. Et annual pass koster 80 US dollars (pris i 2024) og giver adgang til mere end nationalparkerne..

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

Live musik i Austin

Austin har masser at byde på og et festligt stop på din roadtrip. Er du til live musik, er Austin et must-see på din roadtrip rundt i Texas.

Overnatning ombord på Queen Mary

Queen Mary er et fastfrosset kig på, hvordan et luksus ruteskib så ud i Atlanterhavstrafikkens storhedstid. Queen Mary er åben for alle, og så er det muligt at overnatte ombord.

2 Comments

  1. Hej, først og fremmest tak for en fantastisk inspirerende side du har 🙂
    Vi planlægger en tur til Texas til sommer (30. juni 2019 til 14. juli 2019) altså en tur på 14 dage. Vi har bestilt flybilletter til Houston, men blev derefter opmærksom på, at det er meget varmt i Texas om sommeren. Vi har planlagt en rute som får os igennem Houston, Austin, Fort Worth, Witchita Falls, Amarillo, Midland, Lajitas, Del Rio, Banderas, San Antonio og derefter tilbage til Houston.
    Vi er meget i tvivl om Big Bend området overhovedet er til at besøge mht. varme og vil lige hører dig til råds om hvad din mening er.

    1. @ Anders

      Tak for ros.

      Der bliver ikke varmere i Texas end på vestkysten (Grand Canyon, Las Vegas, Death Valley m.fl.).
      Har selv været i området en påske med mere end 40 grader. Det syntes jeg var fint. Det er en tør varme.

      De billeder du kan de fra mine mange besøg i Big Bend er hvad i også kan forvente. Området er ørken, så forår eller sommer, så bliver landskabet ikke anderledes. Jeg synes det er fedt at være på de kanter, da det er et af de få steder i USA du stadig kan komme langt væk fra alting. Men man skal nok synes om det øde og de små byer for at sætte rigtig pris på det.

      Jeg har været der fire gange (https://www.renefrederiksen.dk/tag/big-bend/) og overvejer at tage tilbage i år.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada