Death Valley i 44 graders varme med ørken, saltflader og Furnace Creek

Death Valley var varm. Rigtig varm. Med omkring 44 grader udenfor blev taget på vores cabriolet oppe, mens vi kørte gennem bjergpas, golde dale og tørre ørkenlandskaber på vej mod Furnace Creek. Selv efter flere ture gennem det amerikanske Southwest er Death Valley et af de steder, der føles markant anderledes end næsten alt andet.

5. september 2012

Ind i Death Valley fra vest

Efter overnatningen i Bishop og vores stop ved Lone Pine fortsatte vi mod Death Valley. Vi kom ind fra vest via Highway 136 og derefter Highway 190, og den første del af turen var egentlig ikke specielt dramatisk. Der var masser af åbent landskab og meget lidt bebyggelse, men det var først, da vi begyndte at krydse bjergene, at naturen for alvor ændrede karakter og gav os den første fornemmelse af, hvad der ventede længere inde i nationalparken.

Første udsigt over Death Valley

Fra højderne kunne vi efterhånden se de første flade områder langt nede foran os. Det var endnu ikke selve den centrale del af Death Valley omkring Furnace Creek og Badwater Basin, men udsigten gav en god forsmag på de enorme afstande og de golde landskaber, vi skulle køre igennem senere på dagen.

For at få et endnu bedre udsyn drejede vi ud ad en lille grusvej. Det viste sig ikke at være vores bedste beslutning, for vejen blev hurtigt væsentligt grovere, end den havde set ud fra hovedvejen. Vi kom næsten helt ud til enden, men undervognen fik kontakt med underlaget et par gange, og i dag ville jeg være langt mere konservativ med den slags spontane afstikkere i en almindelig lejebil.

Over 40 grader i Death Valley

Da vi kom længere ned i dalene, havde temperaturen passeret 40 grader, og det gav i hvert fald den autentiske Death Valley-oplevelse. Varmen føles meget anderledes end en varm sommerdag hjemme i Danmark, fordi luften er ekstremt tør. Hver gang vi steg ud af bilen med aircondition, føltes det nærmest som at åbne døren til en ovn.

Det lignede Racetrack Playa, men var det ikke

Flere steder passerede vi tør, krakeleret jord med større sten liggende spredt på overfladen. Det mindede om de billeder, jeg havde set fra Racetrack Playa, hvor sten gennem mange år var kendt for tilsyneladende at bevæge sig af sig selv og efterlade lange spor i den tørre søbund. Det var dog ikke Racetrack, som ligger meget længere væk fra hovedvejene og kræver en langt mere seriøs afstikker.

Mysteriet om Racetracks bevægende sten er løst

Da vi kørte gennem Death Valley i 2012, blev Racetrack-stenene stadig ofte omtalt som et næsten uforklarligt naturfænomen. Siden er bevægelsen blevet observeret direkte, og forklaringen kræver en meget speciel kombination af vand, frost og vind. Et tyndt lag vand kan fryse omkring stenene, hvorefter isflager bryder op og med hjælp fra vinden langsomt skubber stenene hen over den bløde overflade, så de karakteristiske spor bliver efterladt.

Racetrack Playa er stadig et meget afsides område, og jeg ville ikke betragte det som en spontan afstikker i en almindelig lejebil. Ruten kræver langt mere forberedelse end de almindelige asfalterede veje gennem Death Valley, og dårlige vejforhold kan hurtigt gøre turen problematisk.

44 grader betød taget oppe

Vi havde valgt at køre med taget oppe denne dag, og med omkring 44 grader udenfor var det en meget nem beslutning. En cabriolet passer glimrende til Californien og store dele af en vestkyst-roadtrip, men der kommer et punkt, hvor frisk luft ikke længere er specielt frisk. Septembervarmen i Death Valley havde helt klart passeret den grænse.

Aircondition og bilkørsel i Death Valley

På nogle af de lange stigninger passerede vi skilte med beskeder i stil med Turn off A/C next 10 miles. Vores relativt nye udlejningsbil havde ingen problemer med motortemperaturen, selv om vi brugte aircondition, men jeg ville ikke længere konkludere, at skiltene derfor kan ignoreres. I ekstrem varme og på lange stigninger bliver bilens kølesystem belastet hårdt, så man bør holde øje med temperaturmåleren, følge lokale advarsler og reagere med det samme, hvis bilen viser tegn på overophedning.

De store asfalterede veje gennem Death Valley kan sagtens køres i en almindelig lejebil, men varmen betyder, at man skal planlægge lidt anderledes end på en normal køredag. Vi havde altid ekstra vand i bilen og holdt os denne dag til de store veje, bortset fra den mindre vellykkede grusafstikker tidligere på dagen.

Frokost i skyggen ved Stovepipe Wells

Indtil Death Valley havde vi haft varmt og solrigt vejr på roadtrippen og var efterhånden blevet vant til solen, men de ekstra 10-15 grader gjorde en markant forskel. Varmen var meget intens, selv om den tørre luft på sin egen måde gjorde den mere tålelig end tilsvarende temperaturer i fugtigt klima. Vi gjorde derfor ikke mange lange stop midt på dagen, men ved Stovepipe Wells fandt vi en plads i skyggen og tog en tiltrængt frokostpause.

Efter frokosten fortsatte vi mod Furnace Creek gennem det åbne ørkenlandskab. Afstandene i Death Valley er store nok til, at selve køreturen mellem seværdighederne bliver en del af oplevelsen, og landskabet ændrer sig mere undervejs, end man måske forventer af en ørken.

Furnace Creek og parkering i skyggen

Da vi nåede Furnace Creek, var det tydeligt, at man havde tænkt over de ekstreme temperaturer. Ved visitor centeret var dele af parkeringsområdet overdækket, så bilerne kunne stå i skygge, og det er sådan en lille detalje, man sætter usædvanligt stor pris på, når temperaturen ligger et godt stykke over 40 grader.

Indtjekning på Furnace Creek Ranch

Vi tjekkede ind på Furnace Creek Ranch omkring klokken 16. Dagens program var langt fra færdigt, for vi ville stadig nå Badwater Basin, Devil’s Golf Course og Artist’s Drive, men efter mange timer i bilen og flere stop i varmen havde vi brug for en lille pause. Vi tømte bilen, fyldte køletasken med ny is og brugte omkring en time på at få temperaturen i kroppen lidt ned.

Derefter var vi klar til anden halvdel af dagen. Solen stod lavere, temperaturen var en smule mindre voldsom, og denne gang besluttede vi os for at lægge taget ned. Turen fortsatte mod Badwater Basin 86 meter under havets overflade.

Death Valley kræver lidt mere respekt i ekstrem varme

Death Valley er på mange måder nem at opleve fra en bil, fordi flere af de store seværdigheder ligger langs eller tæt ved asfalterede veje. Men når temperaturen kommer over 40 grader, ændrer selv små problemer karakter. En punktering, en motorfejl eller en kort gåtur uden vand er noget helt andet her end på en almindelig køredag langs Californiens kyst.

Det betyder ikke, at man skal være bange for at køre gennem Death Valley. Vi havde en fantastisk dag og kunne opleve meget af parken med airconditioneret bil som base. Men jeg ville planlægge kørslen, have mere vand med end jeg regner med at bruge og gemme eventuelle længere vandreture til køligere årstider eller tidligt på dagen.

Læs videre til Badwater Basin

Efter pausen ved Furnace Creek fortsatte vi ud til Badwater Basin og videre til Devil’s Golf Course og Artist’s Drive. Her kom vi helt ned på dalbunden og oplevede endnu flere af de landskaber, der gør Death Valley så anderledes end resten af Californien.

Bilkørsel i Death Valley

Der findes mange historier og myter om varme og lejebiler i Death Valley. Jeg har samlet mine praktiske erfaringer med bilkørsel i Death Valley, hvis du selv planlægger at køre gennem nationalparken.

• Den klassiske roadtrip rute

Oplevelsen ovenfor er fra et af de mange stop på den klassiske roadtriprute på USA’s vestkyst. Den klassiske rute er oplagt til en tre ugers roadtrip i USA og byder på en varieret blanding af storbyer, små byer, kyst, strand, ørken, skove, bjerge, interstates, highways og byways.

Her kan du se et detaljeret kort over ruten og oplevelserne på den klassiske roadtrip på USA’s vestkyst med blandt andet San Francisco, Highway 1, Hearst Castle, Los Angeles, Route 66, Grand Canyon, Monument Valley, Antelope Canyon, Hoover Dam, Las Vegas, Death Valley og Yosemite National Park.

Se et kort over oplevelser i Californien