Det egentlige mål med min påske-roadtrip i Texas var Big Bend National Park. Jeg havde glædet mig til at opleve det enorme ørkenlandskab, de øde veje og bjergene langs grænsen til Mexico. Men jeg havde nok ikke helt forestillet mig, hvad jeg havde kastet mig ud i, da jeg drejede ind på Old Ore Road i min lejede Ford Edge. Forude ventede 43 kilometer på en meget ujævn grusvej, en del sten, lidt høj puls og en vandretur i 42 graders varme.
4. april 2010
Fra Marathon til Big Bend National Park
Jeg startede tidligt fra Marathon, hvor jeg havde overnattet på Gage Hotel. Der var små 100 kilometer ned til Big Bend National Park, så jeg havde en god køretur foran mig, inden jeg for alvor kunne begynde at udforske parken.
Det var netop Big Bend, der havde været det egentlige mål med hele min roadtrip gennem Texas.
Parken ligger helt nede ved grænsen til Mexico og byder på enorme ørkenområder, bjerge, kløfter og lange veje, hvor man kan komme temmelig langt væk fra civilisationen.
Og det skulle jeg da også komme denne dag.
Old Ore Road – offroad gennem Big Bends øde landskab
Omkring 20 kilometer inde i nationalparken drejede jeg fra ved Dagger Flat Auto Trail og fortsatte ind på Old Ore Road.
Ved indkørslen stod der, at man skulle have en bil med stor frihøjde.
Check.
Der stod også, at firehjulstræk var anbefalet.
Ikke check.
Min lejede Ford Edge havde heldigvis en god frihøjde, men den havde ikke firehjulstræk. Jeg besluttede mig alligevel for at tage chancen.
Det skulle vise sig at blive noget af en køretur.
Old Ore Road er omkring 43 kilometer lang og går gennem nogle af de mere afsidesliggende områder i Big Bend National Park. Vejen følger en historisk transportrute, som i begyndelsen af 1900-tallet blev brugt til at fragte malm fra miner i Mexico mod jernbanen ved Marathon.
I dag er den en primitiv grusvej for dem, der gerne vil opleve en del af nationalparken, hvor der ikke kommer særlig mange andre mennesker.
Og der er en god grund til, at man ikke møder ret meget trafik.
Bemærk: Min køretur fandt sted i april 2010. National Park Service kræver i dag både høj frihøjde og ægte firehjulstræk på Old Ore Road. Forholdene kan ændre sig betydeligt efter regn og erosion, så min oplevelse skal ikke bruges som anbefaling om at køre ruten i en bil uden firehjulstræk.
43 kilometer med sten, huller og masser af udfordringer
Den maksimale hastighed på Old Ore Road var 25 mph, svarende til omkring 40 km/t.
Det lyder jo meget fornuftigt.
Problemet er bare, at det ikke er en hastighed, man særlig ofte kommer op på.
Vejen var virkelig ujævn, og flere steder var det nødvendigt at køre meget langsomt for at undgå at ramme sten eller skrabe bunden af bilen mod underlaget.
Faktisk måtte jeg ud af bilen flere gange for at undersøge, hvordan jeg overhovedet skulle komme videre.
Enkelte steder endte jeg også med at flytte rundt på nogle sten, så jeg kunne komme sikkert ned ad en bakke.
Det var noget mere udfordrende end de almindelige grusveje, jeg ellers havde kørt på under mine tidligere roadtrips.
Jeg troede ikke, vejen kunne blive værre
Efter at have kørt en times tid tænkte jeg, at nu kunne vejen da umuligt blive værre.
Men det kunne den.
Og det gjorde den.
Jeg var ikke på noget tidspunkt sådan rigtigt i problemer, men pulsen kom da lidt op indimellem. Specielt hvis man var et øjebliks uopmærksom og pludselig opdagede en sten eller et hul, der var lidt større end forventet.
Det var samtidig svært ikke at tænke på, hvor alene jeg egentlig var.
På hele turen mødte jeg kun én anden bil, som overhalede mig.
Det kunne hurtigt blive en noget mere spændende oplevelse, end jeg havde planlagt, hvis bilen brød sammen, eller jeg fik kørt mig fast.
Der var ikke ligefrem en tankstation eller et værksted lige rundt om hjørnet.
Til gengæld var naturen fantastisk, og det var netop muligheden for at opleve de mere øde dele af Big Bend, som havde lokket mig ud på vejen.
En kort vandretur i 42 graders varme
En af de ting, jeg havde udset mig på ruten, var en kort vandresti, som førte ind i en kløft.
Det var en af de oplevelser, jeg gerne ville have med, når jeg nu alligevel var kørt så langt ind i parken.
Vandreturen tog omkring 15 minutter hver vej, men selvom det ikke lyder af meget, var det altså rigeligt denne dag.
Termometeret viste nemlig 42 grader.
Det er temmelig varmt at begive sig ud på en vandretur i et ørkenområde, hvor der ikke er meget skygge at finde.
Men det var selvfølgelig også en fantastisk mulighed for at komme ud af bilen og opleve naturen på lidt tættere hold.
Der er noget helt særligt ved at stå midt i det øde landskab, omgivet af klipper og med meget langt til den nærmeste by.
Endelig tilbage på asfalt ved Rio Grande
Efter flere timers kørsel på Old Ore Road nåede jeg endelig tilbage til den asfalterede vej.
På det tidspunkt var jeg kommet næsten helt ned til Rio Grande og grænsen til Mexico, som ligger på den anden side af floden.
Det var nu ganske rart igen at køre på en vej, hvor man ikke hele tiden behøvede at holde øje med hver eneste sten.
Og så var det dejligt at kunne koncentrere sig lidt mere om landskabet frem for udelukkende at fokusere på de næste par meter foran bilen.
Det havde været en krævende køretur, men den var bestemt også en af de oplevelser, jeg havde håbet på at få i Big Bend National Park.
Chisos Mountains Lodge midt mellem bjergene
Fra den sydlige del af parken kørte jeg igen nordpå mod Chisos Basin og Chisos Mountains Lodge.
Chisos Basin ligger omgivet af bjergene midt i nationalparken, og det er noget ganske andet end de tørre og åbne ørkenområder, jeg havde tilbragt det meste af dagen i.
Herinde mellem bjergene er der virkelig gudeskønt.
Jeg havde oprindeligt planlagt at bo på Chisos Mountains Lodge i tre dage, men fordi min rejse var blevet flyttet, havde planerne ændret sig lidt.
Det viste sig faktisk at være lidt held i uheld.
Jeg havde nemlig allerede fået set en meget stor del af Big Bend National Park denne dag, og efter alle timerne på Old Ore Road passede det mig egentlig meget godt, at jeg ikke skulle tilbringe tre hele dage her.
Jeg havde i stedet besluttet mig for at fortsætte til Lajitas og tilbringe to dage der.
Det glædede jeg mig også til.
En dag på Old Ore Road, jeg sent glemmer
Det var en af de dage, hvor jeg virkelig fik det, jeg var kommet til Texas for at opleve.
Old Ore Road var noget mere krævende, end jeg havde regnet med, og det var bestemt ikke alle steder, jeg var lige begejstret for at skulle have min lejede Ford Edge igennem.
Men naturen, de øde landskaber og følelsen af at være langt væk fra det hele gjorde turen til en fantastisk oplevelse.
Og så var det altså meget rart at komme tilbage på asfalt med både bilen og mig selv i ét stykke.
Nu ventede Chisos Mountains og et par dage i Lajitas, hvor jeg havde planer om nogle helt andre oplevelser.
Ofte stillede spørgsmål om Old Ore Road i Big Bend
Praktiske oplysninger om den primitive grusvej, kravene til bilen og de naturoplevelser, man kan finde undervejs.
Hvor lang er Old Ore Road i Big Bend National Park?
Old Ore Road er omkring 26 miles lang, svarende til cirka 42 kilometer. Vejen går fra Dagger Flat Road i den nordlige del af Big Bend National Park til området nær Rio Grande Village i syd. National Park Service angiver en køretid på omkring tre til fire timer for hele strækningen, men det afhænger af vejforholdene og bilen.
Skal man have firehjulstræk for at køre på Old Ore Road?
Ja. National Park Service kræver både høj frihøjde og ægte firehjulstræk på Old Ore Road. Vejen er meget stenet, ujævn og visse steder vanskelig at passere. Almindelige personbiler, minibusser og mindre crossover-SUV’er er ikke egnede. Kontrollér altid de aktuelle vejforhold hos parkens rangers, inden du begiver dig ud på ruten.
Hvad kan man opleve langs Old Ore Road?
Old Ore Road går gennem et af de mere afsidesliggende områder i Big Bend National Park og byder på store ørkenlandskaber, udsigter mod bjergene og adgang til primitive vandrestier. Et kendt stop er Ernst Tinaja, en kløft med farverige kalkstenslag og en naturlig vandfyldt klippefordybning. Turen kræver god planlægning, rigeligt med drikkevand og en bil, der egner sig til forholdene.
Læs mere fra min roadtrip gennem Texas
Besøget i Big Bend National Park var hovedmålet med min påske-roadtrip gennem Texas i 2010. På vejen hertil havde jeg blandt andet besøgt Houston og San Antonio og kørt gennem de øde landskaber ved Del Rio, Pecos River og Marathon.
Annual Pass til nationalparker - ny pris i 2026
Fra 1. januar, 2026 koster et annual pass (årskort eller årspas) ikke længere 80 dollars, men 250 dollars.
Prisen i 11 af de populære nationalparker i USA stiger fra 35 $ for en bil med fire personer, til 100 $ pr. person + 35 $ for bilen. Du kan derfor spare mange penge ved at købe et årskort i stedet.
Hjælp med at hjælpe andre
Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Overnatning:
2 kommentarer
Hej, først og fremmest tak for en fantastisk inspirerende side du har 🙂
Vi planlægger en tur til Texas til sommer (30. juni 2019 til 14. juli 2019) altså en tur på 14 dage. Vi har bestilt flybilletter til Houston, men blev derefter opmærksom på, at det er meget varmt i Texas om sommeren. Vi har planlagt en rute som får os igennem Houston, Austin, Fort Worth, Witchita Falls, Amarillo, Midland, Lajitas, Del Rio, Banderas, San Antonio og derefter tilbage til Houston.
Vi er meget i tvivl om Big Bend området overhovedet er til at besøge mht. varme og vil lige hører dig til råds om hvad din mening er.
@ Anders
Tak for ros.
Der bliver ikke varmere i Texas end på vestkysten (Grand Canyon, Las Vegas, Death Valley m.fl.).
Har selv været i området en påske med mere end 40 grader. Det syntes jeg var fint. Det er en tør varme.
De billeder du kan de fra mine mange besøg i Big Bend er hvad i også kan forvente. Området er ørken, så forår eller sommer, så bliver landskabet ikke anderledes. Jeg synes det er fedt at være på de kanter, da det er et af de få steder i USA du stadig kan komme langt væk fra alting. Men man skal nok synes om det øde og de små byer for at sætte rigtig pris på det.
Jeg har været der fire gange (https://renefrederiksen.dk/tag/big-bend/) og overvejer at tage tilbage i år.