500 forskellige retter, ni åbne køkkener og en buffet til 17 millioner dollars. Bacchanal Buffet var kun få måneder gammel, da jeg besøgte Caesars Palace i januar 2013, og ambitionerne var tydelige. Det var langt fra den billigste buffet i Las Vegas, men som oplevelse var den svær at komme udenom.
6. januar, 2013
Man kan ikke nå det hele i Las Vegas
Las Vegas er en af de byer, hvor man ret hurtigt må acceptere, at man ikke kan nå det hele. Det gælder nærmest allerede på det hotel, man bor på, og begynder man at lægge alle de andre casinohoteller, restauranter, shows og attraktioner oveni, er kampen tabt på forhånd. Det handler derfor mere om at vælge nogle få ting, man faktisk gerne vil opleve, end om at forsøge at sætte flueben ved hele byen.
Jeg havde heller ikke voldsomt meget fritid denne gang. Jeg var kommet tilbage til Las Vegas for at deltage i en konference på Rio, så sightseeing og restaurantbesøg måtte presses ind omkring programmet. Ét sted havde dog stået på min liste allerede hjemmefra: Bacchanal Buffet på Caesars Palace.
Bacchanal Buffet var næsten helt ny
Bacchanal Buffet var åbnet i september 2012, kun omkring fire måneder før mit besøg, og havde fået ganske meget opmærksomhed. Caesars havde brugt omkring 17 millioner dollars på buffeten, som fyldte cirka 25.000 square feet, godt 2.300 kvadratmeter. Det er en temmelig voldsom investering i et sted, hvor grundideen stadig er, at gæsterne selv går hen og henter deres mad.
Jeg gik fra Rio over mod Caesars Palace og fortsatte derefter gennem den sædvanlige labyrint af casino, shoppingområder og gange, før jeg endelig fandt Bacchanal. På et Las Vegas-resort er den korteste afstand mellem to punkter sjældent en lige linje. Da jeg kom frem, var der til gengæld ingen kø, så kort efter havde jeg fået et bord og kunne begynde at undersøge, hvad 17 millioner dollars kunne gøre ved et buffetkoncept.
Ni åbne køkkener og mere end 500 retter
Det første, der adskilte Bacchanal fra mange klassiske buffeter, var de åbne køkkener. I stedet for én lang række varmebakker var stedet opdelt i ni show kitchens med forskellige køkkener og madtraditioner. Kokke stod hele tiden og tilberedte nye retter foran gæsterne, og en stor del af maden blev lavet eller færdiggjort direkte ved stationerne.
Ved åbningen reklamerede Caesars med mere end 500 forskellige retter fordelt over morgenmad, frokost, brunch og aftensmad. Det betød ikke nødvendigvis, at 500 forskellige fade stod foran mig på én gang, men variationen var stadig voldsom. Der var asiatisk, mexicansk, italiensk, amerikansk, seafood, grill, forskellige carving stations og en lang række mindre retter, der blev præsenteret individuelt i skåle, glas og på små tallerkener.
Det var netop de små serveringer, jeg godt kunne lide. I stedet for at skulle tage en stor skefuld af noget for at finde ud af, om man kunne lide det, kunne man prøve lidt af mange forskellige retter. På en buffet med flere hundrede muligheder er det en ret vigtig detalje, hvis man gerne vil nå længere end til den første afdeling.
Indretningen var også anderledes end den klassiske Las Vegas-buffet. Omkring køkkenerne dominerede glas, stål og rene linjer, næsten mere moderne designrestaurant end casino. Udsmykningen var relativt afdæmpet efter Las Vegas-standard og blev hovedsageligt brugt til at markere de forskellige køkkener og verdensdele.
Jeg var rundt ved stationerne flere gange, og flere af kokkene løftede hovedet fra arbejdet og spurgte, om der var noget bestemt, jeg ønskede. Det var der egentlig ikke behov for, for jeg havde allerede problemer nok med at vælge mellem det, der stod fremme. Servicen fortsatte ved bordene, hvor drikkevarer blev fyldt op, mens tomme tallerkener forsvandt næsten lige så hurtigt, som jeg kunne producere dem.
Dessertafdelingen krævede næsten en separat mave
Hvis hovedretterne var omfattende, var dessertafdelingen ikke stedet, hvor ambitionsniveauet faldt. En stor køkkenø var fyldt med kager, små desserter, chokolade, tærter og andre ting, som løbende blev produceret og stillet frem. Også her var en stor del portioneret i små størrelser, så det var muligt at prøve flere ting uden at forpligte sig til et helt stykke kage hver gang.
Der var selvfølgelig ingen realistisk mulighed for at komme hele vejen rundt. Det er nok også en del af ideen. En buffet som Bacchanal skal helst give en fornemmelse af, at der stadig var mere, man kunne have prøvet, hvis bare fysikken havde været lidt mere samarbejdsvillig.
Godt $50 var dyrt for buffet i 2013
Prisen var i den dyre ende efter datidens Las Vegas-standard. Aftensmaden kostede lidt over 50 dollars, og drikkevarer kom oveni. Jeg gav eksempelvis omkring 9 dollars for en flaskeøl, hvilket heller ikke ligefrem var motelpris. For mig var det dog værd at prøve én gang, fordi oplevelsen var noget andet end bare “all you can eat”.
Priserne er steget markant siden 2013. Bacchanal eksisterer stadig, men efter en større renovering og genåbning i 2021 ligger de forskellige brunch- og middagsserveringer i dag væsentligt højere, og prisen varierer efter ugedag og koncept. Reservation er også blevet en del af systemet, hvilket siger noget om, hvor populært stedet fortsat er.
Selve formatet har samtidig ændret sig. Caesars beskriver i nyere materiale Bacchanal som mere end 25.000 square feet med 10 køkkener, ni chef-bemandede action stations og over 250 retter. De 500 retter, der blev markedsført ved åbningen, hører derfor til den version, jeg besøgte i 2013.
Caesars Palace er mere end en buffet
Da jeg endelig var færdig med at spise, fortsatte jeg rundt på Caesars Palace. Resortet har altid haft et stort restaurantudvalg, og celebrity chefs fylder meget. Gordon Ramsay var allerede godt repræsenteret i Las Vegas i 2013, og siden er restaurantudbuddet kun blevet større.
Selv uden appetit er Caesars Palace og især The Forum Shops værd at gå igennem. Shoppingområdet er bygget som en slags overdimensioneret romersk fantasiverden med statuer, kupler og butikker, hvor loftet flere steder forsøger at ligne en permanent blå himmel. Og så er der de runde rulletrapper.
Jeg kaldte dem dengang bare runde rulletrapper, fordi jeg aldrig havde set noget lignende. Det viser sig, at de faktisk er usædvanlige. The Forum Shops oplyser, at den tre etager høje spiralrulletrappe blev specialdesignet af Mitsubishi og var den første af sin type i USA, da den åbnede i 2004. Den er stadig i drift i dag.
The Strip fungerer bedst efter mørkets frembrud
Da jeg kom ud igen, var mørket faldet over Las Vegas. Det er efter min mening stadig dér, byen fungerer bedst. Om dagen kan The Strip godt ligne en mærkelig samling kæmpestore bygninger, parkeringsanlæg og brede veje. Når lyset tændes, bliver grænserne mellem de enkelte resorts langt tydeligere, og hele den kunstige verden giver mere mening.
Jeg fortsatte nordpå langs The Strip og kom igen forbi The Venetian. Selv om kalenderen sagde 6. januar, hang juleudsmykningen stadig flere steder. Venetian havde gjort mere ud af det end de fleste, men uden helt at tippe over i det niveau af plastik og blinkende lys, som ellers ikke er svært at finde i Las Vegas.
Julelys og vinterstemning ved The Venetian
Det store juletræ foran The Venetian var stadig på plads, og resortet havde skabt en hel vinterkulisse med pynt, skøjtebane og figurer, der lignede noget fra et eventyr. Efter min tur gennem sne og frost ved Grand Canyon og Flagstaff få dage tidligere var det lidt specielt at se Las Vegas fremstille sin egen kontrollerede version af vinter.
The Venetian er fortsat et af de casinohoteller, jeg synes er værd at gå igennem, også hvis man ikke bor der. Hele idéen med Venedig er gennemført langt ud over facaden mod gaden. Inde i shoppingområdet fortsætter kanaler, gondoler, broer og malede himle, og detaljeniveauet er højt nok til, at det stadig er interessant, selv om man godt ved, at det hele er kulisse.
Der er også plads til en almindelig burger
Man behøver naturligvis ikke bruge Bacchanal-penge, hver gang man bliver sulten på The Strip. Las Vegas har restauranter i stort set alle prisklasser, og mellem celebrity chefs og eksklusive buffeter ligger mange af de samme fastfood- og diner-kæder, man finder resten af USA. De får bare ofte lidt større skilte og lidt mere Las Vegas omkring sig.
Denny’s var et af de mere genkendelige alternativer. Efter flere timer på Bacchanal havde jeg dog ikke akut behov for at teste det samme aften.
Det var nok meget godt.
Ofte stillede spørgsmål om Bacchanal Buffet i Las Vegas
Findes Bacchanal Buffet stadig på Caesars Palace?
Ja. Bacchanal Buffet findes fortsat på Caesars Palace og gennemgik en omfattende renovering før genåbningen i 2021. Konceptet bygger stadig på et stort udvalg og åbne køkkener.
Havde Bacchanal Buffet virkelig 500 retter?
Ved åbningen i 2012 markedsførte Caesars Bacchanal med mere end 500 forskellige retter fordelt over dagens forskellige serveringer og ni åbne køkkener. Det var derfor et reelt historisk markedsføringstal, men ikke nødvendigvis 500 retter fremme samtidig.
Hvor stor er Bacchanal Buffet?
Bacchanal fylder mere end 25.000 square feet, cirka 2.300 kvadratmeter. Ved åbningen var der plads til omkring 600 gæster.
Hvor meget kostede Bacchanal Buffet i 2013?
Da jeg besøgte stedet i januar 2013, kostede en aftenservering lidt over 50 dollars, mens drikkevarer kom oveni. Priserne er siden steget markant og varierer i dag efter servering og ugedag.
Kan man reservere bord på Bacchanal Buffet?
Ja. Bacchanal indførte reservationer i forbindelse med genåbningen i 2021. Det er en væsentlig forskel fra mit besøg i 2013, hvor jeg blot mødte op og denne aften var heldig ikke at ramme en kø.
Er de runde rulletrapper på Caesars Palace specielle?
Ja. Spiralrulletrappen i The Forum Shops blev specialdesignet af Mitsubishi og var ifølge centeret den første af sin type i USA, da den åbnede i 2004. Den findes stadig.
