Med lidt hjælp fra kameraets zoom kunne vi fra Santa Monica Pier se det hotel, vi havde booket længere nede ad kysten i Venice Beach. Valget skyldtes både dovenskab og praktik. Efter næsten 2.500 miles på Route 66 havde vi ikke den store lyst til at afslutte dagen med at køre rundt i Los Angeles og lede efter et hotel. Så vi havde booket på forhånd. Og når det nu skulle være, kunne vi lige så godt bo helt nede ved stranden.
16/17 aug, 2011
Venice Beach efter Route 66
Jeg havde ikke rigtig oplevet Los Angeles-kysten, da jeg sidst var i byen i 2005, så Venice Beach virkede som et godt sted at begynde. Det blev samtidig lidt af et miljøskifte efter ti dage på Route 66. Vi var gået fra lange ørkenveje, småbyer og meget langt mellem mennesker til en af de mere farverige dele af Los Angeles.
Vejret gjorde dog ikke meget for den klassiske Californien-stemning. Det var overskyet og under 25 grader, og selvom vi havde forsøgt at planlægge dagen fornuftigt, var klokken omkring 19, før vi var fremme på hotellet. Solnedgangen over Stillehavet måtte derfor blive ved tanken.
Boardwalk og menneskeliv i Venice Beach
Venice Beach er især kendt for Ocean Front Walk, som de fleste bare kalder Venice Boardwalk. Den brede promenade følger stranden i mere end to miles og er fyldt med butikker, caféer, kunstnere, gadeoptræden, skatere, cyklister og mennesker, der på den ene eller anden måde har besluttet sig for at skille sig ud. I dagtimerne er selve menneskemylderet næsten en seværdighed i sig selv.
Da vi ankom, var den travleste del af dagen dog ved at være slut. Mange butikker var ved at lukke, og gadelivet begyndte langsomt at dø ud. Området omkring hotellet virkede ikke utrygt, men da vi kørte rundt i de små baggader for at finde parkering, fik vi samtidig set en anden side af Venice. Der lå hjemløse og mennesker med tydelige alkoholproblemer flere steder, og omkring 50 meter fra hotellet var jeg temmelig sikker på, at jeg overværede en narkohandel.
Det er en observation fra vores aften i 2011 og ikke en generel vurdering af Venice Beach i dag. For os var kontrasten bare voldsom. Efter mange dage gennem små amerikanske byer og åbent landskab var vi meget hurtigt blevet mindet om, at vi nu befandt os midt i en storby.
Langs stranden så vi også folk, der delte kaffe og mad ud til hjemløse, som fandt læ omkring bygningerne og promenaden for natten. Samtidig var der fortsat masser af almindelige besøgende ude at gå. Venice viste allerede den blanding af turisme, strandliv og rå storby, som området er kendt for.
En øl på afslutningen af Route 66
Det overskyede vejr havde fjernet muligheden for de solnedgangsbilleder over Stillehavet, jeg havde håbet på. I stedet fandt vi en café, der stadig havde åbent, og fejrede afslutningen på Route 66 med et lille udvalg fra deres ølkort.
Efter turen fra Chicago til Santa Monica var der trods alt noget, der skulle markeres. Vi havde nået Stillehavet, bilen havde registreret 2.498 miles, og næste morgen skulle vi for første gang i lang tid ikke lede efter endnu et gammelt Route 66-skilt.
Morgen på Venice Beach
Næste morgen var vejret ikke blevet meget bedre. Det var stadig overskyet, men prognosen lovede opklaring senere på dagen. Det havde vi desværre ikke tid til at vente på. Sidst på formiddagen havde vi en aftale hos Warner Bros. i Burbank, så Venice måtte klares inden morgenmaden var fordøjet.
Vi nåede heller ikke forbi Muscle Beach, det berømte udendørs træningsområde på Venice Beach. Muscle Beach Venice eksisterer stadig som en del af Venice Beach Recreation Center, og der bliver fortsat pumpet jern få meter fra Stillehavet. Det måtte vente til en anden gang.
I stedet satte vi os på en lille café med udeservering og spiste morgenmad, mens Venice langsomt vågnede omkring os. Der var kondiløbere, cyklister, skatere og folk på boards i en lind strøm. Det var lidt mindre kaotisk end aftenen før, men bestemt ikke mindre varieret.
Mens vi spiste, begyndte en ældre kvinde at gøre sin bod klar på promenaden. Sortimentet bestod primært af budskaber og materiale om forskellige konspirationsteorier. Venice var altså også vågnet.
Hotel helt ned til stranden
En af fordelene ved at have booket på forhånd var placeringen. Hotellet lå stort set i første række til stranden, så vi skulle bare ud ad døren for at stå midt i Venice Beach. Ved vores besøg i 2011 kostede værelset 200 dollars for natten. Det er naturligvis en historisk pris fra turen og siger ikke noget om, hvad et tilsvarende værelse koster i dag.
Placeringen gjorde også morgenen nem. Vi behøvede ikke først at køre til stranden og finde parkering for at opleve Venice. Vi boede midt i det hele, og det var egentlig præcis hensigten efter en lang køredag gennem Los Angeles.
Arkitektur med meget forskellige udtryk
Boligerne langs Venice er en blanding af gammelt og nyt, små bygninger og langt mere ambitiøse projekter. Grundene ligger tæt, og der er ikke spildt mange kvadratmeter mellem husene. Det siger sig selv, at beliggenheden tæt ved stranden ikke gør området til et sted, hvor man nødvendigvis kommer langt med et beskedent boligbudget.
Ikke langt fra hotellet lå blandt andet huset på billedet herunder. Det skilte sig markant ud fra naboerne med store glaspartier direkte mod gaden. Friskt nok, når man tænker på, hvor mange mennesker der passerer gennem Venice Beach i løbet af en dag. Man skal i hvert fald ikke være typen, der bruger meget tid på at overveje, om gardinerne er trukket ordentligt for.
Venice Beach som filmkulisse
Da vi skulle forlade Venice Beach og køre mod Warner Bros. i Burbank, var nogle af gaderne omkring hotellet blevet spærret af. Området foran os var ved at blive omdannet til filmset, og der skulle tilsyneladende optages senere på dagen. Om det var til en film, tv-serie eller noget helt tredje fandt vi aldrig ud af.
Det var ikke specielt overraskende. Venice Beach bruges stadig flittigt som location til film, tv og reklamer, og Los Angeles har særskilte regler for optagelser på Boardwalk og stranden. At gå direkte fra en filmoptagelse uden for hotellet til en studietur hos Warner Bros. var derfor en meget passende start på vores næste dag i Los Angeles.
Venice Beach var et brat, men passende skifte
Vi nåede ikke at se særlig meget af Venice. Ingen solnedgang, ingen Muscle Beach og kun en enkelt aften og morgen på Boardwalk. Men som overgang fra Route 66 til Los Angeles fungerede stedet næsten bedre på den måde.
På få timer gik vi fra Santa Monica Pier og afslutningen på en roadtrip gennem småbyer og ørken til tæt by, strand, hjemløse, løbere, skæve boder, moderne boliger og et filmhold uden for hotellet. Der var ikke så meget stille roadtrip over det længere. Vi var kommet til Los Angeles.
Ofte stillede spørgsmål om Venice Beach
Hvad er Venice Beach Boardwalk?
Venice Beach Boardwalk, officielt Ocean Front Walk, er promenaden langs stranden med butikker, caféer, gadeoptræden, kunstnere og nogle af Los Angeles’ bedste muligheder for people-watching.
Hvor lang er Venice Beach Boardwalk?
Ocean Front Walk strækker sig mere end to miles langs Venice Beach og forbinder strand, butikker og flere af områdets kendte attraktioner.
Findes Muscle Beach stadig?
Ja. Muscle Beach Venice eksisterer stadig som et udendørs styrketræningsområde ved Venice Beach Recreation Center.
Er Venice Beach kun en strand?
Nej. Området omfatter blandt andet stranden, Ocean Front Walk, Muscle Beach, skatepark, basketballbaner, cykelsti, butikker og restauranter.
Er Venice Beach et godt sted at opleve mennesker og gadeliv?
Ja. Venice Boardwalk er især kendt for sit meget blandede gadeliv med besøgende, lokale, kunstnere, skatere, sælgere og gadeoptræden.
Bliver der stadig optaget film og tv på Venice Beach?
Ja. Venice Beach bruges fortsat til film-, tv- og fotooptagelser, og Los Angeles har særlige regler og tilladelser for produktioner på stranden og Boardwalk.
Hvad kostede vores hotel ved Venice Beach?
Ved vores ophold i 2011 kostede hotellet helt ned til stranden 200 dollars for en nat. Det er en historisk pris fra vores roadtrip.
Hvor ligger Venice Beach i forhold til Santa Monica?
Venice Beach ligger umiddelbart syd for Santa Monica langs Stillehavskysten, så de to områder er nemme at kombinere på samme besøg.
Oplevelsen ovenfor er fra et af de mange stop på den klassiske roadtrip rute på USA’s vestkyst. Den klassiske rute er oplagt til en tre ugers roadtrip i USA. Den byder på et varieret udvalg af oplevelser med bl.a store og små byer, kyststrækninger, strand, ørken, skov, bjerge, interstates, highways og byways.
Her kan du se et detaljeret kort over ruten og alle oplevelserne på den klassiske roadtrip rute som bl.a inkluderer San Francisco, Highway 1, Hearst Castle, Los Angeles, Route 66, Grand Canyon, Monument Valley, Antalope Canyon, Hoover Dam, Las Vegas, Death Valley og Yosemite National Park m.fl.
