South Beach om morgenen: Solopgang, Versaces hus og 11th Street Diner

Jetlag og en aftale med en turistbus klokken 09.30 viste sig at være en ganske god kombination. Jeg var vågen i god tid og nåede både solopgangen over Atlanterhavet, en tur forbi Art Deco-hotellerne og Gianni Versaces gamle hus samt en solid amerikansk morgenmad på 11th Street Diner. Alt sammen inden dagens egentlige sightseeing overhovedet var begyndt.

28. december, 2011

Solopgang over Atlanterhavet i South Beach

Jeg havde en aftale med en bus fra Miami Tour Company klokken 09.30, men mit jetlag sørgede for, at jeg vågnede længe før, det var nødvendigt. Når man nu bor på Ocean Drive med Atlanterhavet lige uden for døren, er det svært at finde en bedre måde at bruge den ekstra tid på end at gå ned til stranden og se solen stå op. Jeg tog derfor kameraet med og gik ud i den kølige morgenluft, mens South Beach endnu var forholdsvis stille efter nattens aktiviteter.

Stranden var næsten mennesketom, men ikke fuldstændig. Langs vandet er der en sti, som mange bruger til løb og anden motion, og en del foretrækker at løbe helt nede på sandet. Tæt ved vandkanten er sandet flere steder så hårdt og fast, at det fungerer fint som løbeunderlag. Der er også udendørs træningsudstyr og pull-up bars forskellige steder langs stranden, hvor morgenfriske strandløver i forskellige størrelser kan få dagens træning overstået. South Beach har altså sin egen lille version af Muscle Beach, bare uden at jeg ligefrem blev mødt af et helt hold bodybuildere denne morgen.

Det var en helt anden oplevelse end mit gensyn med Ocean Drive aftenen før. Der var ingen restaurantssælgere, der forsøgte at lokke mig ind med happy hour-tilbud, og trafikken var endnu ikke kommet rigtig i gang. Jeg kunne bare gå langs vandet og nyde solopgangen, inden byen for alvor vågnede. Det er en klar fordel ved jetlag, hvis man ellers kan finde på noget fornuftigt at bruge de tidlige morgentimer til.

Art Deco-hoteller og Versaces hus på Ocean Drive

På vej tilbage fra stranden gik jeg en tur langs Ocean Drive for at se de klassiske Art Deco-hoteller i dagslys. Jeg havde fotograferet flere af dem aftenen før, hvor neonskiltene og de farverige facader dominerede. Om morgenen så de helt anderledes ud. Solens lave vinkel fremhævede bygningernes afrundede hjørner, lodrette linjer og små dekorative detaljer, som var sværere at se efter mørkets frembrud. Selv om hotellerne er bygget inden for nogenlunde samme arkitektoniske periode, er der overraskende stor forskel på dem.

Der bliver gjort meget for at bevare områdets historiske arkitektur. Mange af bygningerne var i 1970’erne nedslidte og truet af nedrivning, men bevaringsarbejdet betød, at Miami Beachs Art Deco District i 1979 kom på USA’s National Register of Historic Places. Det er derfor, man i dag kan gå gennem et usædvanligt sammenhængende område med bygninger fra 1930’erne og 1940’erne i stedet for blot at finde enkelte historiske hoteller mellem nyere højhuse.

Der er også særlige regler for renovering og nybyggeri i de historiske distrikter. Jeg havde fået fortalt, at man ikke måtte rive ydermurene ned på de gamle Art Deco-huse syd for 21st Street, og at man derfor kunne se bygninger, hvor næsten hele indmaden var fjernet, mens facaden stod tilbage som et exoskelet. Det kan man ganske rigtigt opleve ved større renoveringer, men reglerne er mere nuancerede. Ændringer og nedrivninger i de beskyttede områder skal vurderes og godkendes, og der er ikke et generelt forbud, som betyder, at alle historiske ydermure altid skal stå urørte.

Mellem de mange Art Deco-hoteller ligger en bygning, som skiller sig markant ud. Casa Casuarina ligner ikke et klassisk Miami Beach-hotel, men derimod en stor spansk inspireret villa med en forholdsvis lukket facade mod Ocean Drive. Den var Gianni Versaces private hjem fra 1992 til 1997 og er især kendt for den tragiske hændelse på trappen foran huset den 15. juli 1997.

Versace købte huset i 1992, efter at han var faldet for den anderledes arkitektur og den store Aphrodite-statue foran bygningen. Han investerede efterfølgende mange millioner dollars i at ombygge ejendommen, blandt andet med en ny fløj, have og swimmingpool. Han købte også det tilstødende Revere Hotel, som blev revet ned for at skabe plads til udvidelsen. Det projekt skabte en del modstand fra de lokale bevaringsfolk, fordi Revere netop var en historisk Art Deco-bygning.

Versace plejede at gå til News Café på Ocean Drive om morgenen, og den 15. juli 1997 blev han skudt og dræbt på trappen foran sit hus, da han kom tilbage fra sin sædvanlige morgentur. Efter hans død stod huset tomt i omkring tre år, indtil det blev solgt i 2000. Ejendommen blev senere brugt som blandt andet eksklusivt hotel, privat klub og selskabslokale. Da jeg gik forbi i 2011, var det et sted, hvor man skulle have væsentligt flere penge op af lommen end på et almindeligt hotel i området.

I dag hedder stedet The Villa Casa Casuarina og fungerer som et boutiquehotel med restaurant. Meget af Versaces overdådige udsmykning er stadig bevaret, blandt andet vægge, lofter, gulve, vinduer, haven og swimmingpoolen. Jeg nøjedes dog med at betragte bygningen fra fortovet. Jeg havde også en anden aftale denne morgen, og den krævede først og fremmest, at jeg nåede at få noget morgenmad.

En klassisk amerikansk morgenmad på 11th Street Diner

Jeg havde på forhånd udset mig 11th Street Diner på Washington Avenue. Allerede under mit første besøg i Miami i 2006 havde jeg lagt mærke til den karakteristiske diner, men dengang var der ikke blevet tid til at spise der. Aftenen før havde jeg derfor været forbi for at finde den, så jeg ikke skulle bruge en del af min morgen på at lede. Det var en god beslutning, for jeg havde allerede brugt rigeligt med tid på stranden og ved hotellerne.

11th Street Diner er en helt klassisk amerikansk diner med blanke metalflader, røde vinylsæder og en lang counter med barstole. Der var god plads denne morgen, så jeg valgte selvfølgelig at sidde ved disken. Det er næsten altid den mest underholdende plads på en diner, fordi man kan følge med i, hvad der foregår bag skranken, se maden blive sendt ud og høre lidt af snakken mellem personalet og de faste kunder.

Jeg valgte en Western omelet med skinke, løg og bell peppers og tog også en bagel med cream cheese. Det hører sig næsten til, når man sidder på en amerikansk diner og skal have en ordentlig morgenmad inden en lang dag. Stedet serverede morgenmad døgnet rundt på tidspunktet for mit besøg, men menuen var naturligvis langt større end æg, bacon og pandekager. Man kunne lige så godt have bestilt en burger, selv om jeg stadig syntes, det var lidt tidligt til den slags.

11th Street Diner er ikke bare indrettet, så den ligner en gammel diner. Den er en gammel diner. Den blev bygget i 1948 af Paramount Dining Car Company i New Jersey og stod oprindeligt i Wilkes-Barre i Pennsylvania. Her serverede den mad i 44 år, inden den blev skilt ad, transporteret til Miami Beach og restaureret. Den åbnede på sin nuværende adresse den 11. september 1992 og har siden været en institution i South Beach. Den er blandt andet blevet vist i Food Networks Diners, Drive-Ins and Dives, hvilket næppe har gjort den mindre kendt blandt turister, der interesserer sig for amerikansk diner-kultur.

Dineren findes heldigvis stadig. Den har også fortsat morgenmad på menuen hele dagen, men den er ikke længere døgnåben alle ugens dage. Det er den i dag fredag og lørdag, mens den på andre dage normalt lukker lige før midnat. Der er altså stadig rig mulighed for en solid morgenmad ved disken, hvis man ligesom mig vågner alt for tidligt i South Beach.

Efter omeletten og min bagel var der ikke meget mere at presse ind i formiddagen. Klokken nærmede sig 09.30, og jeg skulle mødes med Miami Tour Company, som ville vise mig rundt i byen. Jeg havde dog allerede nået både solopgang ved Atlanterhavet, en god portion Art Deco-arkitektur, Versaces gamle hus og morgenmad i en rigtig amerikansk diner.

Ikke dårligt for en morgen, der egentlig bare skulle bruges på at vente på en bus.

Ofte stillede spørgsmål om South Beach, Versaces hus og 11th Street Diner

Overnatning i Miami