Highway 1 fra Monterey med søløver, dramatiske broer og McWay Falls

Jetlag har i det mindste én fordel: Jeg vågner altid tidligt de første dage af en roadtrip. Efter en god nats søvn på motellet i Marina var vi derfor oppe i god tid og klar til Highway 1. Først skulle vi dog opleve Monterey med Fisherman’s Wharf, søløver og en slikbutik, der lovede lidt mere, end den kunne holde. Derefter ventede Big Surs dramatiske kystlandskab, flotte broer og det berømte McWay Falls.

1. september 2012

Morgenmad på motellet inden Highway 1

Jeg vågner som regel tidligt de første dage efter ankomsten til USA. Til gengæld bliver jeg også træt tidligt på aftenen, så efter en god nats søvn var vi klar til at tage hul på dagens oplevelser.

Vi begyndte med morgenmad på motellet i Marina, hvor vi havde overnattet efter flyrejsen til San Francisco dagen før.

Morgenmaden var ikke ligefrem overvældende, men der var, hvad vi skulle bruge for at komme i gang.

Og det var egentlig også fint. Vi havde en af de køreture foran os, som jeg havde glædet mig allermest til på denne roadtrip.

Monterey, Fisherman’s Wharf og søløver i havnen

Dagens første stop var Monterey, som ligger ved Monterey Bay på Californiens centrale kyst.

Solen var endnu ikke helt brændt igennem skyerne, så den langærmede trøje fik lov til at komme i brug.

Monterey er en afslappet kystby, hvor turisme og byens historie som fiskerihavn fylder en hel del. Det er især vandet og kysten, der trækker besøgende til, og det bliver bestemt udnyttet.

Et af de centrale steder er Fisherman’s Wharf, hvor der ligger et hav af restauranter, barer og souvenirbutikker.

Herfra starter også flere af områdets aktiviteter på vandet, blandt andet hvalsafari og forskellige sejlture ud i Monterey Bay.

Søløverne ved Fisherman’s Wharf

Man behøver heldigvis ikke tage på sejltur for at få en naturoplevelse i Monterey.

Der er nemlig også mulighed for at opleve lidt af det lokale dyreliv direkte fra havnen.

Specielt søløverne tiltrækker sig en del opmærksomhed.

På en lille platform i havnen lå en flok søløver, som man kunne betragte fra molen og fra flere af restauranterne i området.

Det er ikke nogen dårlig ekstraattraktion, når man alligevel går rundt på Fisherman’s Wharf.

Vi fik naturligvis taget billeder af dem, og jeg fik også optaget en lille video.

Monterey er en pæn og velfriseret turistby

Monterey gjorde et godt indtryk på mig.

Byen virkede pæn og ren, og folk så både sunde og aktive ud. Det passer også godt til området, hvor der er fine stisystemer langs vandet med mulighed for både at løbe, gå og cykle.

Der var også cykelstier langs nogle af vejene.

Tæt ved Fisherman’s Wharf var man i fuld gang med at gøre klar til noget festivitas. En scene og en række madboder var ved at blive sat op.

Og den måske vigtigste ingrediens var selvfølgelig allerede på plads.

En trailer med Bud Light på fadøl.

Så kunne festen næsten begynde.

Amerikanske karameller med lidt for fantasifulde smagsvarianter

Vi gik også en tur ad byens strøg, hvor butikker og caféer så småt var begyndt at vågne.

Her blev vi fanget af en meget farverig slikbutik, som havde specialiseret sig i amerikanske karameller, nærmere bestemt saltwater taffy.

Der var rigtig mange forskellige smagsvarianter, og navnene lød faktisk ret lovende.

Vi endte med at fylde en pose med blandt andet banana cream pie, mango chili, root beer og bubblegum.

Det blev ikke til noget fudge i denne omgang, men lur mig, om ikke det sker senere på turen.

Karamellerne var egentlig okay, men navnene lovede lidt mere, end de kunne holde.

Der var faktisk meget få af dem, der smagte af det, de gav sig ud for.

Men vi havde da fået en pose slik til køreturen.

Highway 1 fra Monterey gennem Big Sur

Efter besøget i Monterey var det tid til at komme videre sydpå ad Highway 1.

Ved Marina, Seaside og Monterey er dele af vejen stadig en bred vej med fire spor, så man får ikke nødvendigvis den store kystoplevelse med det samme.

Men når man kommer længere sydpå, forbi Carmel og ind i Big Sur-området, ændrer det sig.

Vejen bliver smallere, trafikken tynder ud, og Stillehavet kommer for alvor tæt på.

Heldigvis for os begyndte solen at bryde igennem, netop som de mest spektakulære kyststrækninger dukkede op.

Det kunne næsten ikke have været bedre planlagt.

Highway 1 er en af de mest kendte veje på USA’s vestkyst, og det er ikke svært at forstå hvorfor. Flere steder snor den sig langs stejle klipper højt over havet med den ene imponerende udsigt efter den anden.

Det er præcis sådan en køretur, man gerne vil opleve med taget nede på en cabriolet.

Hvis du selv planlægger en lignende tur, har jeg samlet et kort over den klassiske roadtrip på USA’s vestkyst med blandt andet Highway 1, Los Angeles, Grand Canyon, Las Vegas og Yosemite National Park.

De imponerende broer langs Highway 1

Udover kysten og de hyggelige små byer er Highway 1 også kendt for sine broer.

Nogle af dem er efterhånden blevet turistattraktioner i sig selv, og imponerende er de da også.

Den mest kendte er uden tvivl Bixby Bridge, som ligger syd for Carmel i Big Sur-området.

Broen er ikke med på billederne herunder, men vi kom forbi flere andre flotte broer og dramatiske vejstrækninger undervejs.

Det er egentlig utroligt, hvordan man har fået anlagt en vej gennem det stejle og til tider temmelig utilgængelige kystlandskab.

Julia Pfeiffer Burns State Park og McWay Falls

Selvom trafikken var blevet noget mindre, kunne man stadig mærke, at det var Labor Day-weekend.

Mange parkeringspladser langs Highway 1 var allerede fyldt godt op, hvilket vi selv fik at mærke ved vores næste planlagte stop.

Vi ville nemlig besøge Julia Pfeiffer Burns State Park og se McWay Falls.

Det er en af de seværdigheder langs Highway 1, som man bestemt ikke bør overse, hvis adgangsforholdene tillader et besøg.

To parker med næsten samme navn

Man skal i øvrigt holde lidt styr på navnene, når man kører gennem området.

Der ligger nemlig både Pfeiffer Big Sur State Park og Julia Pfeiffer Burns State Park langs Highway 1.

Det er to forskellige parker, og de ligger ikke lige ved siden af hinanden.

Pfeiffer Big Sur State Park ligger længere mod nord og er blandt andet kendt for sine skove og vandrestier, mens Julia Pfeiffer Burns State Park er den park, man skal besøge for at se McWay Falls.

Julia Pfeiffer Burns ser faktisk ikke ud af voldsomt meget fra vejen.

Men den er i den grad et stop værd.

Fyldte parkeringspladser på Labor Day-weekenden

Der opkræves normalt et gebyr for at parkere på de officielle parkeringspladser i Californiens state parks.

En betalt dagsbillet kan ofte bruges i flere af delstatens parker samme dag, men man skal være opmærksom på lokale regler og eventuelle undtagelser.

Det blev dog ikke aktuelt for os.

Da vi nåede frem til Julia Pfeiffer Burns State Park, var parkeringspladsen nemlig fuldstændig proppet.

Vi endte derfor med at parkere langs vejen, hvor det var muligt, og gå det sidste stykke.

Hvis du selv holder ind langs Highway 1, så vær opmærksom på den øvrige trafik. Der er mange turister, som parkerer, trækker ud og krydser vejen, og børn kan være svære at få øje på mellem bilerne.

McWay Falls er et lille stykke paradis

Fra vejen var der kun en kort gåtur, inden landskabet langsomt åbnede sig.

Og sikke en udsigt.

Foran os lå en lille, næsten eksklusivt udseende strand omgivet af klipper og med det turkisblå Stillehav som baggrund.

Som prikken over i’et faldt McWay Falls ned fra klipperne til stranden ved vandkanten.

Stranden er fredet og ikke tilgængelig for besøgende. Det er altså et sted, man skal nyde fra udsigtspunktet frem for at forsøge at gå ned til.

Vi havde været heldige med vejret. Solen var brændt godt igennem, og det gjorde bestemt ikke udsigten dårligere.

Vandfaldet lå dog stadig i skygge, da vi var der omkring klokken 12 den 1. september.

Men det var altså et imponerende syn alligevel.

Jeg kan sagtens forestille mig, at oplevelsen ville have været noget anderledes, hvis kysten havde været indhyllet i tæt tåge.

Flot udsigt til begge sider af kysten

Det er ikke kun udsigten til McWay Falls, som gør stedet et besøg værd.

Fra området ved udsigtspunktet kunne vi også se den imponerende kyststrækning i den modsatte retning.

Her står de stejle klipper nærmest i kø, og man får virkelig en fornemmelse af, hvor dramatisk Californiens kyst er på disse kanter.

Highway 1 fortsætter sydpå mod Hearst Castle

Efter besøget ved McWay Falls fortsatte vi sydpå ad Highway 1 i retning mod Hearst Castle.

Og der var bestemt ikke mangel på steder, hvor man havde lyst til at stoppe bilen.

På resten af turen stod de klassiske Kodak moments nærmest i kø.

Der er masser af udsigtspunkter langs kysten, og flere steder er der også mulighed for at komme helt ned til vandet og måske få øje på en surfer.

Det er en af den slags køreture, hvor det ikke nytter noget at have alt for travlt. Man skal have tid til at holde ind, nyde udsigten og tage billeder.

Og når vejret ovenikøbet viser sig fra sin bedste side, er Highway 1 svær at slå.

• Den klassiske roadtrip rute

Oplevelsen ovenfor er fra et af de mange stop på den klassiske roadtriprute på USA’s vestkyst. Ruten er oplagt til en tre ugers roadtrip i USA og byder på en varieret blanding af storbyer, små byer, kyststrækninger, strande, ørken, skove, bjerge, interstates, highways og byways.

Se mit detaljerede kort over den klassiske roadtrip på USA’s vestkyst med blandt andet San Francisco, Highway 1, Hearst Castle, Los Angeles, Route 66, Grand Canyon, Monument Valley, Antelope Canyon, Hoover Dam, Las Vegas, Death Valley og Yosemite National Park.

Se et kort over oplevelser i Californien