En hel dag på Rio Grande bød på varmt kildevand, en lille vandretur, lokalbedøvelse direkte fra en plante, ulovlige souvenirs og frokost i skyggen af palmer. Samtidig sejlede vi frem og tilbage over den usynlige grænse mellem USA og Mexico.
26. marts, 2013
En mørk og kold morgen i ørkenen
Jeg var på farten før solopgang denne morgen. Målet var Far Flung Outdoor Center i Terlingua og derfra en heldagstur i kano på Rio Grande, floden som samtidig udgør grænsen mellem USA og Mexico gennem Big Bend.
Natten havde været kølig, og morgenen var ikke meget bedre. Temperaturen lå tæt på frysepunktet, og i mørket så det ikke ud til, at dagen ville blive meget varmere.
Det skulle heldigvis vise sig at være forkert.
Med minibus og kanoer ind i Big Bend
Efter et hurtigt stop hos Far Flung blev udstyret pakket, og vi steg om bord i minibussen med kanoerne på traileren bagved.
Vandstanden i Rio Grande var lav, så guiderne havde valgt en strækning inde i Big Bend National Park, hvor der stadig var vand nok til en heldagstur.
Det er stadig sådan, river trips i Big Bend fungerer. Vandstanden i Rio Grande kan variere kraftigt, så outfitterne kan ikke altid på forhånd love præcis, hvilken strækning man kommer til at sejle.
Far Flung skriver i dag direkte, at ruten på deres heldagstur kan blive besluttet så sent som dagen før eller samme morgen.
Sikkerhed først, selv i lavt vand
Da kanoerne var kommet af traileren, fik vi den obligatoriske sikkerhedsgennemgang.
Vandet på denne strækning var mange steder så lavt, at det knap nåede knæene, men det ændrede ikke på proceduren. Vi fik gennemgået udstyr og sikkerhed, mens guiden og deres GIT, Guide in Training, fik styr på navnene.
I dag kræver NPS et backcountry permit for kanoer, kajakker og andre både på Rio Grande inde i Big Bend National Park. På en organiseret tur står outfitteren naturligvis for den praktiske del.
Heste på den forkerte side af floden
Mens vi pakkede de sidste ting ned i de vandtætte poser, kom et par heste forbi på den amerikanske side.
Vi fik dem præsenteret som mexicanske heste, der havde fundet vej over floden. Om de ligefrem var vilde, eller bare fritgående dyr fra den anden side, fik jeg ikke undersøgt nærmere.
I dette landskab virker Rio Grande nogle steder mere som et lavt vandløb end som en international grænse.
En rolig dag på Rio Grande
Da vi først kom afsted, var tempoet meget afslappet.
Der løb en svag strøm med os, men en let modvind udlignede det meste. Hvis kanoen skulle bevæge sig fremad, måtte vi derfor stadig arbejde lidt med padlerne.
Det passede egentlig meget godt til dagen. Det var mere naturoplevelse end actiontur.
Grænsen går midt gennem Rio Grande
Den internationale grænse følger midten af Rio Grandes dybeste kanal.
Det betyder, at en kano på en snoet og lav flod i praksis kan krydse selve grænselinjen flere gange i løbet af en tur.
Så teknisk set var kanoen flere gange på mexicansk side af grænsen.
Det er vigtigt at skelne mellem det og faktisk at rejse ind i Mexico. NPS tillader river trips på vandet, men tilladelsen til at sejle på Rio Grande giver ikke tilladelse til at gå i land på den mexicanske bred.
Landing i Mexico betragtes normalt som en ulovlig grænsekrydsning, bortset fra enkelte sikkerhedssituationer.
Grænselandet ændrede sig efter 11. september
Hele Big Bend-regionen har i generationer haft tætte forbindelser på tværs af Rio Grande. For de lokale har floden ikke altid føltes som den hårde grænse, man forbinder med andre dele af USA og Mexico.
Efter terrorangrebene 11. september 2001 blev reglerne håndhævet langt strammere.
Den traditionelle grænseovergang mellem Big Bend og landsbyen Boquillas del Carmen blev lukket i 2002. Da jeg sad i kanoen den 26. marts 2013, var den stadig lukket.
Timingen var faktisk interessant: Boquillas Port of Entry åbnede igen 10. april 2013, godt to uger efter min tur.
I dag kan besøgende igen krydse lovligt fra Big Bend til Boquillas med gyldigt pas via den officielle grænseovergang.
Første stop ved en varm kilde
Et af dagens første stop blev ved en af områdets varme kilder tæt på floden.
Big Bend er ikke Yellowstone, og der står ikke gejsere og sender vand højt op i luften, men undergrunden gemmer alligevel på geotermisk opvarmet vand flere steder langs Rio Grande.
Her kom det varme vand op helt nede ved flodkanten.
Et lille bassin med varmt kildevand
Der var bygget en enkel kant af sten omkring kilden, så vandet samlede sig i et lille bassin.
Vi steg ud af kanoerne og satte os i det varme vand.
Efter en morgen tæt på frysepunktet var det ikke verdens dårligste stop.
Lokale ryttere krydsede Rio Grande
Mens vi sad i det varme vand, kom nogle lokale mexicanere ridende forbi.
De havde ifølge vores guide krydset floden til den amerikanske side længere nede og var nu på vej tilbage mod Mexico.
I 2013 fik vi fortalt mange historier om, hvordan den lokale virkelighed omkring floden gennem tiden havde været mere flydende end de formelle grænseregler.
Men rent juridisk var og er krydsning uden om et officielt Port of Entry ikke en lovlig måde at rejse mellem landene på.
Det ændrede sig for besøgende få uger senere, da den officielle Boquillas Crossing genåbnede.
Guidehistorier fra andre floder
En stor del af sådan en heldagstur er de historier, guiderne fortæller undervejs.
En af vores guider arbejdede kun i Big Bend i vinterhalvåret. Om sommeren flyttede han nordpå og guidede flerdages river trips i Idaho.
Han beskrev dem som en ret luksuriøs udgave af camping med gode telte, mad og vin. I dag ville vi nok bare kalde det glamping.
Han fortalte også historier om ture med kendte gæster, blandt andre Tom Hanks og folk fra film- og modeverdenen.
Jeg havde naturligvis ingen mulighed for at efterprøve gæstelisten. Det var guidehistorier fra en dag på Rio Grande, og sådan husker jeg dem.
En lille vandretur før frokost
Ved næste stop skulle vi spise frokost, men inden guiderne begyndte at pakke maden ud, tog vi en lille tur op på skråningerne langs floden.
Her fik vi både udsigt over området og introduktion til nogle af de planter, der vokser i Chihuahuan Desert.
Lokalbedøvelse direkte fra en plante
Big Bend har et langt mere varieret planteliv, end det umiddelbart ser ud til, når man kører gennem ørkenen.
Guiden fortalte om, hvordan forskellige planter historisk var blevet anvendt af mennesker i området.
En af demonstrationerne var en lille kvist fra en lokal plante. Vi fik lov til at prøve lidt af saften på tandkødet, hvorefter området blev følelsesløst og begyndte at snurre let.
Vi fik forklaret, at planten traditionelt havde været brugt mod blandt andet tandpine.
Jeg har ikke kunnet verificere præcis, hvilken plante guiden gav os i 2013, så jeg vil ikke sætte et navn på den eller anbefale andre at gentage forsøget på egen hånd. I en ørken med mange planter, man ikke bør putte i munden, virker det som en fornuftig begrænsning.
Udsigt over Rio Grande og Mexico
Fra højderne fik vi gode views over Rio Grande i begge retninger og langt ind i Mexico.
Herfra kunne vi også se dagens næste stop: det langt mere kendte Hot Springs Historic District.
Langford Hot Springs ved Rio Grande
Vi gik ned til Hot Springs og fik en lille halv time til at slappe af, mens guiderne begyndte at gøre frokosten klar.
Vandet kommer op af jorden med omkring 105°F, cirka 41°C, og samler sig i resterne af fundamentet fra det gamle badehus helt ude ved Rio Grande.
Det giver den lidt specielle mulighed for at sidde i varmt kildevand få meter fra Mexico.
Fra health resort til historisk område
Hot Springs var engang mere end bare en lille pool ved floden.
J.O. Langford kom til området i begyndelsen af 1900-tallet efter at have hørt historier om vandets helbredende egenskaber. Han udviklede senere stedet til et lille health resort med badehus, butik, posthus og overnatning.
Folk rejste hertil i håb om, at mineralvandet kunne hjælpe mod blandt andet gigt, hudproblemer og smerter.
De medicinske påstande skal man ikke lægge for meget i i dag, men det varme vand føltes stadig ganske godt efter nogle timer i kano.
Frokost i palmernes skygge
En del af de gamle bygninger og ruiner er bevaret i Hot Springs Historic District.
I skyggen ved området dækkede guiderne op til frokost.
Menuen var byg-selv-sandwich og bland-selv-lemonade.
Ikke helt det glampingniveau, vi kort forinden havde hørt historier om fra Idaho.
Men herude, efter en formiddag på floden, var det ganske glimrende.
De ulovlige souvenirs langs Rio Grande
Et andet særligt syn langs floden var de små souvenirs, som mexicanske håndværkere havde lagt frem på den amerikanske side.
Traditionen går langt tilbage. Lokale fra den mexicanske side krydsede tidligere floden og lagde blandt andet små figurer, walking sticks og andet håndværk frem til turisterne.
Det var ikke en officiel grænsehandel, og efter lukningen af Boquillas-overgangen i 2002 blev kontrollen strammere.
Vi hørte under turen flere lokale historier og jokes om, hvor mange ressourcer myndighederne brugte på at standse en handel med souvenirs til få dollars.
Jeg kan ikke dokumentere de konkrete dollarbeløb, vi fik fortalt denne dag, så dem vil jeg ikke gøre til fakta.
Reglen er til gengæld klar, også i dag: man må ikke købe de varer, som efterlades til salg på den amerikanske side af Rio Grande. NPS betragter dem som ulovligt importerede varer, som kan beslaglægges.
Efter genåbningen af Boquillas Crossing er der heldigvis en lovlig løsning. Man kan købe lokalt håndværk i selve Boquillas eller købe officielt importerede produkter i butikkerne i Big Bend.
Ingen Santa Elena Canyon denne gang
Efter frokost fortsatte vi på dagens sidste del af Rio Grande.
Jeg havde oprindeligt gerne villet på river trip gennem Santa Elena Canyon, hvor de enorme vægge rejser sig på begge sider af floden.
Vandstanden var imidlertid for lav til den tur på dette tidspunkt, så vores rute blev en anden.
Vi fik dog enkelte stræk med klipper tættere på floden, som gav en lille forsmag på canyon-stemningen.
I dag tilbyder Far Flung fortsat canyon-ture, men understreger, at vandstanden afgør både den præcise rute og i nogle tilfælde typen af båd.
Up the creek without a paddle
Det sidste stykke blev også dagens mest besværlige.
Vandet var så lavt, at padlen ofte ramte bunden.
På et tidspunkt sad min fast, og jeg mistede grebet om den.
Så stod jeg pludselig midt på Rio Grande uden padle.
Heldigvis sad jeg i kano med vores GIT, som kunne hente den igen.
Ikke ligefrem dramatisk whitewater.
Men dagens mest bogstavelige udgave af “up the creek without a paddle”.
Ud af vandet ved Rio Grande Village
Efter det meste af en dag på vandet og efterhånden også mange timer i solen nåede vi frem til Rio Grande Village.
Kanoerne blev trukket op, læsset på traileren, og vi kunne sætte os ind i den airconditionerede minibus tilbage mod Terlingua.
Efter en morgen tæt ved frysepunktet var dagen endt med høj sol og varme.
Det var en ganske god udvikling.
Far Flung Outdoor Center i Terlingua
Jeg valgte Far Flung Outdoor Center, fordi de i 2013 havde en tur, der passede med både den ene dag, jeg havde til rådighed, og den lave vandstand.
De eksisterer stadig og har arrangeret ture i Big Bend-regionen siden 1976.
Ud over river trips tilbyder de i dag blandt andet Jeep-ture, ATV-ture og overnatning i Terlingua.
Min heldagstur kostede 145 dollars i 2013.
Den tilsvarende One-Day Canyon Float står i 2026 til 175 dollars pr. person plus skat og gebyrer. Den konkrete rute kan først bestemmes tæt på afgangen, fordi vandstanden i Rio Grande hele tiden ændrer sig.
Marts omkring Spring Break var travlt allerede på min tur, og det er fortsat en periode, hvor jeg ville reservere på forhånd.
Far Flung oplyser aktuelt, at deres almindelige heldags-canyonture ikke sejler gennem den varmeste sommerperiode fra maj til sidst i september.
Så hvis Rio Grande står på programmet, er det en af de oplevelser, hvor både årstid, vandstand og booking bør undersøges inden turen.
Ofte stillede spørgsmål om kanoture på Rio Grande
Kan man sejle i kano på Rio Grande i Big Bend?
Ja. Rio Grande er en populær paddling-rute gennem Big Bend National Park. Rute og bådtype afhænger blandt andet af vandstanden, og private river trips kræver et NPS backcountry permit.
Krydser man grænsen til Mexico, når man sejler på Rio Grande?
Den internationale grænse følger midten af flodens dybeste kanal, så en kano kan krydse selve grænselinjen flere gange. Det giver dog ikke tilladelse til at gå i land på den mexicanske bred.
Hvor varmt er vandet ved Hot Springs i Big Bend?
Langford Hot Springs kommer op af jorden med cirka 105°F, omkring 41°C. Det varme vand samler sig i resterne af det gamle badehus ved Rio Grande.
Kan man besøge Boquillas i Mexico fra Big Bend?
Ja. Boquillas Crossing er den officielle grænseovergang inde i Big Bend National Park. Den genåbnede 10. april 2013 og kræver gyldigt pas. Åbningsdage og tider bør kontrolleres hos NPS før besøget.
Må man købe de mexicanske souvenirs langs Rio Grande?
Nej. Varer, som er bragt ulovligt over floden og lagt frem på den amerikanske side, betragtes som contraband og kan beslaglægges. Lovligt importeret håndværk kan købes i Boquillas og i udvalgte butikker i parken.
Tilbyder Far Flung stadig kanoture i Big Bend?
Ja. Far Flung Outdoor Center tilbyder fortsat både korte og længere river trips. Deres heldagstur koster i 2026 175 dollars plus skatter og gebyrer, og ruten vælges efter de aktuelle vandforhold.
Hjælp med at hjælpe andre
Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Overnatning:
