Den sidste følelse af roadtrip indfandt sig på vejen fra Austin til Houston. Først ventede dog et noget mere dramatisk farvel til Austin med politi og teknikere uden for motellet, inden turen sluttede med Walmart, aflevering af Jeep’en hos AVIS og fly hjem via Heathrow.
31. marts, 2013
Politi og teknikere fra morgenstunden
Jeg havde ikke drukket hjernen ud på min sidste aften i Austin og var hjemme på motellet lidt over klokken 01.
Alligevel må jeg have sovet ganske godt.
Jeg havde nemlig ikke hørt noget til det, der var foregået lige på den anden side af vejen nogle timer senere.
Det fandt jeg først ud af næste morgen.
På parkeringspladsen stod politi og kriminalteknikere og arbejdede. Jeg kunne se dem undersøge området, mens efterforskere gik rundt og talte med folk på motellet.
Et dødeligt skyderi tæt ved motellet
Det, jeg fik at vide på stedet, var, at der omkring klokken 03 havde været en konflikt mellem flere personer, som var endt med et dødeligt skyderi.
Det var naturligvis en tragisk hændelse og ubehageligt tæt på mit motel.
Jeg har efterfølgende ikke kunnet finde en samtidig kilde, der sikkert dokumenterer alle de detaljer, jeg fik fortalt den morgen, så jeg vil ikke gøre motiv, grupperinger eller årsagen til slagsmålet mere præcis end det.
Det eneste, jeg selv med sikkerhed kunne konstatere, var efterspillet næste morgen.
En enkelt hændelse ændrede ikke mit syn på roadtrip i USA
Det fik mig ikke til at ændre min generelle opfattelse af at rejse rundt i USA.
Storbyer har naturligvis områder med forskellig kriminalitetsrisiko, og hændelser kan også ske i kvarterer, der normalt føles rolige.
Mit motel lå centralt tæt på Texas State Capitol og andre offentlige bygninger, og jeg havde ikke oplevet området som utrygt under opholdet.
For mig var episoden derfor ikke et argument imod at rejse i USA, men snarere en påmindelse om, at tilfældige alvorlige hændelser kan ske næsten hvor som helst.
Sidste dag: Fra Austin til Houston
Det var roadtrippens sidste dag.
Jeg skulle kun fra Austin til Houston og videre til George Bush Intercontinental Airport, hvor mit fly afgik om aftenen.
Der var derfor ingen grund til at skynde sig.
Turen tager normalt omkring tre timer afhængigt af trafik og præcis rute, så jeg havde god tid til både at pakke færdigt og tage et par stop undervejs.
Sen checkout og valet parking
Checkout var først klokken 12, så jeg tog morgenen stille og roligt.
Det gjorde mange af de andre gæster tydeligvis også.
Der opstod lidt kø ved valet parking, som var eneste parkeringsmulighed ved motellet og kostede 12 dollars pr. nat i 2013.
Motellet havde været godt fyldt, og mange af gæsterne var unge mennesker, der havde været ude i Austin aftenen før.
Mens jeg ventede, kunne jeg studere en buksemode, jeg stadig ikke helt forstår mekanikken bag.
Jeg var mest imponeret over, at man kunne gå sådan uden konstant at skulle samle bukserne op.
Ikke den flotteste vej, men stadig roadtrip
Ruten fra Austin til Houston er ikke den mest dramatiske køretur i Texas.
Jeg havde desuden kørt den flere gange før.
Men når man først kommer ud af Austin og trafikken tynder ud, kommer den klassiske roadtrip-følelse alligevel snigende.
Lang vej foran bilen, musik i højttalerne og ingen steder, jeg behøvede at stoppe.
Det var sidste gang på denne tur.
Vilde hjulkapsler ved tankstationen
Jeg skulle aflevere Jeep’en med relativt tom tank, så jeg forsøgte at ramme niveauet nogenlunde præcist.
Jeg havde dog presset den lidt for langt og måtte ind og købe nogle få gallons på vejen mod Houston.
På tankstationen så jeg en bildetalje, jeg ikke tidligere var stødt på.
Fælgene havde lange spidser, som stak markant ud fra hjulene. Selv reservehjulet bag på bilen havde fået samme behandling.
Det lignede noget fra en James Bond-film.
Den stil forbindes især med Houston og omtales ofte som swangas eller elbows, selv om der findes mange varianter.
Sidste Walmart og et seriøst M&M’s-lager
Da jeg nærmede mig Houston, gjorde jeg turens sidste Walmart-stop.
Der var to formål.
For det første skulle jeg have styr på bagagen og veje den, så jeg ikke fik en overraskelse ved check-in.
For det andet skulle der købes M&M’s.
Mange M&M’s.
Det er muligt, at mængden oversteg et strengt rationelt behov.
Jeg købte dem alligevel.
Gratis bilvask fra Texas-vejret
Omkring ti minutter før lufthavnen åbnede himlen sig.
Min Jeep var efter opholdet omkring Big Bend og Terlingua dækket af et ganske pænt lag støv.
De sidste kilometer mod George Bush Intercontinental blev den udsat for noget, der bedst kan beskrives som automatisk højtryksvask.
Så jeg afleverede den væsentligt renere, end den havde været en halv time tidligere.
Et minut hos AVIS
Afleveringen hos AVIS var lige så enkel, som jeg håbede.
Jeg kørte ind, hvor medarbejderen anviste, hvorefter bilens stregkode og kilometertal blev registreret.
Så gik han en hurtig runde om bilen, udskrev kvitteringen og mindede mig om at få alle mine ting med.
Han nåede også at bemærke, at regnvejret sparede dem for noget udvendig vask den dag.
AVIS ligger fortsat i det fælles Rental Car Center ved George Bush Intercontinental Airport. Det ligger cirka fire miles fra terminalerne og forbindes med lufthavnen med shuttlebus.
Hurtigt gennem check-in og security
Jeg var kommet i god tid.
Der var ingen nævneværdig kø ved check-in og næsten heller ingen kø ved sikkerhedskontrollen.
Det var en behagelig overraskelse. På tidligere ture havde jeg oplevet væsentligt længere ventetider i Houston.
Så pludselig stod jeg airside med flere timer at slå ihjel.
George Bush Intercontinental i 2013
Houston er en stor lufthavn, men i 2013 var jeg ikke specielt imponeret over mit terminalområde.
Det føltes lidt som mange amerikanske lufthavne gjorde dengang: funktionelt, men mere busterminal end destination.
Der var et par steder at spise, og jeg valgte det største, fordi der samtidig blev vist March Madness.
Maden var ikke noget, jeg siden har drømt om.
Men den slog tiden ihjel.
Lufthavnen har ændret sig markant siden. Nye internationale terminalområder, restauranter og butikker er kommet til, så min vurdering af IAH som lidt kedelig skal læses som et øjebliksbillede fra 2013.
Souvenirs og duty free
Der var også kiosk, souvenirbutik og almindelig duty free.
Normalt shopper jeg ikke ret meget i lufthavne.
Besparelsen er ofte mindre interessant, end skiltet forsøger at få den til at se ud.
Én butik fik mig dog til at stoppe.
Jack Daniel’s Tennessee Honey med hjem
Det var en Jack Daniel’s-specialbutik fyldt med flasker, tøj og alle mulige souvenirs med det klassiske sorte logo.
Jeg havde fået smag for honey whiskey på turen, så Jack Daniel’s Tennessee Honey fangede hurtigt opmærksomheden.
Tennessee Honey var på det tidspunkt stadig et relativt nyt produkt. Jack Daniel’s introducerede varianten i 2011.
Jeg købte en liter til 29 dollars inklusive tax, godt 160 kroner med kursen dengang.
Inden købet havde jeg sikret mig, at den forseglede duty free-pose kunne følge med gennem min forbindelse i Heathrow.
Regler for væsker og transfer kan ændre sig, så i dag ville jeg stadig spørge ved købet og kontrollere de aktuelle regler for den konkrete rejse.
Strøm inden den lange flyvetur
Resten af ventetiden brugte jeg ved gaten med video og lidt afslapning.
Allerede i 2013 havde de fleste efterhånden en bunke elektronik med på flyet, og det betød selvfølgelig et konstant behov for strøm.
Lufthavnen havde flere steder gratis ladestandere, hvor telefon, tablet eller computer kunne få lidt ekstra energi inden boarding.
Det virker ret almindeligt i dag.
I 2013 var det stadig noget, jeg lagde mærke til.
Fire sæder for mig selv
Til sidst blev det tid til boarding.
Og her havde jeg heldet med mig.
Flyet var ikke fuldt, og jeg endte alene på en række med fire sæder.
Jeg placerede mig, så jeg havde et tomt sæde på hver side.
Ingen servicevogn skulle konstant forbi mig, og ingen sidemand skulle vække mig for at komme på toilettet.
Resultatet blev den bedste lur, jeg nogensinde havde fået på et fly.
Jeg sov næsten otte timer.
Det gjorde et pænt indhug i den søvnmangel, der ellers plejer at følge med en hjemrejse fra USA.
Transfer gennem Heathrow
I Heathrow gentog noget af cirkusset fra udrejsen sig.
Jeg havde begrænset tid til næste fly, og lufthavnen var travl.
Som transferpassager skulle jeg gennem endnu en sikkerhedskontrol, og en stor del af tiden forsvandt derfor i kø.
Så der blev hverken sightseeing eller ekstra shopping i Terminal 5.
Det gjorde ikke så meget.
Jeg havde allerede brugt rigeligt med tid i butikkerne i Houston.
Slut på Texas-roadtrippen 2013
Dermed var Texas-roadtrippen slut.
Jeg var begyndt i Houston, kørt ned langs Golfkysten til Corpus Christi, fortsat vestpå til Del Rio og Big Bend, boet off-grid i ørkenen ved Terlingua, været tilbage i San Antonio og sluttet af i Austin.
Nu var Jeep’en afleveret, M&M’s pakket ned, Tennessee Honey lagt i håndbagagen, og det sidste lange vejstykke var erstattet af en flysæderække.
Der var ikke mere roadtrip tilbage denne gang.
Kun turen hjem.
Ofte stillede spørgsmål om turen fra Austin til Houston Airport
Hvor lang tid tager det at køre fra Austin til Houston?
Den normale køretid er omkring tre timer, afhængigt af trafik, præcist startpunkt i Austin og hvor i Houston man skal hen. Skal man helt til George Bush Intercontinental Airport nord for byen, bør man lægge ekstra margin ind.
Hvor afleverer man AVIS-lejebiler ved Houston IAH?
AVIS ligger i George Bush Intercontinental Airports fælles Rental Car Center på Palmetto Pines. Der kører shuttlebus mellem terminalerne og Rental Car Center, og returfaciliteterne er åbne døgnet rundt.
Er George Bush Intercontinental Airport stadig kedelig at vente i?
Min vurdering stammer fra 2013. IAH er siden blevet kraftigt moderniseret, især de internationale terminalområder, og har i dag et væsentligt større udvalg af restauranter, butikker og lounges.
Hvornår blev Jack Daniel’s Tennessee Honey lanceret?
Jack Daniel’s Tennessee Honey blev introduceret i 2011 som en blanding af Jack Daniel’s Tennessee Whiskey og en honninglikør.
Skal man gennem security igen ved transfer i Heathrow?
Ja. Heathrow oplyser, at forbindende passagerer skal gennem sikkerhedskontrol under transfer. Den præcise rute afhænger blandt andet af terminal og billetforhold.
Kan man tage duty free-væsker med gennem Heathrow?
Reglerne afhænger af emballage, transferforhold og de aktuelle sikkerhedsregler. Ved køb på en rejse med transfer er det derfor bedst at få varen korrekt forseglet og kontrollere reglerne for den konkrete forbindelse.
10 kommentarer
Hej Rene vi påtænker en tur til Texas til påske- har du erfaring med ranch stay- vi er landbrugs interesseret , så det kunne være spændende at møde nogle amerikanske landmænd ???? Tak for en fantastisk side, vi følger hvert et opslag hilsen Tina
@ Tina
Tak for ros.
Har ikke selv boet på en ranch, men det er udbredt og muligheden findes i næsten alle stater.
Det er Dude Ranches eller Guest Ranches du skal søge efter.
Der er stor forskel på, hvor meget “arbejde” du kan blive involveret i. Nogle steder er det muligt at komme med på en- eller fler dages tur og drive kvæg, men det er også afhængigt af årstiden.
Andre steder er det mere nogle cowboy aktiviteter du kan deltage i, men ikke driften.
Google Dude Ranch, Guest Ranch eller ranch vacation + den stat/område i skal til.
Her er nogle resultater for Texas:
https://www.guestranches.com/states/TX/texas_ranches.php
http://texashillcountry.com/10-dude-ranches-you-should-visit-in-the-texas-hill-country/
https://www.top50ranches.com/ranch-vacations/144-texas-ranch-life.htm
Hej René
Tak for en hel fantastisk hjemmeside, og ikke mindst din Facebook som vi også følger live hver onsdag.
6/10 tager vi på roadtrip, som starter i Houston. Der har vi lejet bil (gennem dit link) og kører til Dallas.
Dag 2 og 3 skal vi bo i Fortworth stockyard. Har du nogle guldkorn til hvor vi spiser godt, og hvor vi kan høre livemusik om aftenen? Vi vil gerne mærke stemningen og hygge med andre.
Hvis du har andre gode råd til hvad vi bare må se når vi er der, så tager vi rigtig gerne imod dem ????
@ Christel
Tak for ros.
Der er masser af spisesteder i stockyards, så et spørgsmål om hvad i har lyst til. Steaks er hvad området er rigtig kendt for.
Billy Bob’s er den store Honky Tonk Bar, men ved ikke om der er live musik alle dage.
Stockyards har lidt forskellige oplevelser, bl.a. et cow drive om eftermiddagen (ikke alle dage) og så er der ofte Rodeo i stockyards også.
https://renefrederiksen.dk/2016/08/09/fort-worth-stockyards/
Hej Rene
Jeg har fulgt dig en del på din hjemmeside efter jeg har booket flybillet til roadtrip i Californien, Arizona og Nevada.
Jeg er kommet til billeje, hvor jeg var tæt på at leje en Chrysler Sebring 200 gennem Rentalcars for sølle 3900, noget der bekymrer mig er dog, at man ikke kan se hvilken biludlejer man får, før købet er gået igennem og det er ifølge lejebetingelserne ikke sikkert at forsikringen dækker skader på ruder og dæk, og der er muligvis en selvrisiko på? Har du bare taget chancen de gange du har bestilt, og så satset på at forsikringen dækkede alt og at der ingen selvrisiko er på?
Synes det er lidt vildt at man skal tage så stor en risiko, en ny rude eller et nyt dæk kan jo hurtigt løbe op i mange penge f.eks.
Bottom line er at jeg nu overvejer kun at leje ved autoeurope, da man er garanteret forsikringen (der dækker alt) ingen selvrisiko, og så kan man også se hvilket udlejningsselskab man får bilen hos (Thrifty og Dollar har f.eks. mange negative anmeldelser).
@ Anne Sophie
Jeg har aldrig bekymret mig om dæk og ruder. Har lejet mere end tyve biler og aldrig sket noget. Jeg kender heller ikke nogen som har været ude for noget. Derudover, så har jeg en yderligere selvrisikodækning gennem min rejseforsikring (europæiske) så har ikke skænket det en tanke.
Auto Europe har dækning nu, så vælg dem for at være sikker. Synes ikke du skal tage dig af de negative anmeldelser. Dem kan du finde om alle, inkl. Hertz og Avis. Igen kan jeg kun tale for egen erfaring, og jeg har aldrig oplevet noget der gør, at jeg aktivt vil gøre ekstra for at undgå nogle bestemte i denne situation. Jeg har jun oplevet en service som har været nogenlunde på niveau alle de steder jeg har hentet bil i USA – inkl. Thrifty og Dollar.
Det selvfølgelig ikke udelukkes at du lige rammer en dårlig dag mm. men når jeg kigger de dårlige anmeldelser igennem som findes rundt omkring, så skyldes rigtig mange af dem, at folk ikke har gjort deres hjemmearbejde – og ikke har lyttet efter i skranken.
Tak for svar.
Er nok lidt en kylling angående forsikring, så har lejet en Chevy Impala gennem Alamo (vi ville helst have en cabriolet men kunne kun finde en gennem dollar og thrifty).
Så nu satser vi på at alt kører smurt når den skal afhentes i Los Angeles int airport, og at der ikke skal betales ekstra andet end den første omgang benzin samt gps (vi har overvejet at købe en gps derovre, da den koster 12 dollar om dagen at leje, er det noget du har erfaring med?).
MVH Anne Sophie
@ Anne Sophie
Jeg har min egen GPS.
Selvom det er 10-15 dollars pr. dag at leje en GPS, så har flere steder et max. på ex. 99 dollars, uanset hvor mange dage du lejer en GPS i.
En GPS hos Walmart eller Best Buy starter ved 80 dollars. Har selv købt en TomTom i USA til 130 dollars (bemærk, at du ikke kan benytte en GPS købt i USA når du kommer hjem til Danmark, medmindre du opdaterer kortet (køber et ekstra kort)).
Hej René.
Hvor er det dog en fed hjemmeside, du har! 🙂 Jeg er tit inde på den, og det bedste er, at du er så hurtig til at svare på spørgsmål og opdatere din side.
Vi var på “den klassiske” tur i sydvest sidste sommer, og vi havde god brug af din side, både til planlægning inden ferien og undervejs, og jeg går stadig ind på den med stor interesse.
@ Allan
Tak for ros.
Glad for at kunne hjælpe.