Rio Hotel og Fremont Street i Las Vegas

Et værelse på et all-suite hotel, og en Fremont Street som går lidt over gevind ved aftentide. Et godt gensyn med Las Vegas op til min konference.

5. jan, 2013

Tilbage i Las Vegas

Efter en kort smuttur ud til Grand Canyon og via Sedona ned til Phoenix, var jeg nu tilbage i Las Vegas. Jeg skulle være i byen 4 nætter til en konference og skulle bo på Rio (hvor konferencen foregik). Rio ligger off The Strip på den anden side af I-15, men tæt nok til at du kan gå derfra og ned på The Strip – der er fortov.

rio_hotel_fremont_street_las_vegas_roadtrip_2013-1

rio_hotel_fremont_street_las_vegas_roadtrip_2013-2

En suite på hotellet

Dets fulde navn er Rio All-Suites Hotel and Casino og den titel forpligter mht. værelserne. Rio har ikke værelser, kun suites.
Da jeg tidligere har boet i en suite på THE Hotel, ved Mandalay Bay, så var forventningerne høje.

Suite er måske så meget sagt, når man har prøvet større og med flere funktioner, men pladsen fejlede ikke noget.

rio_hotel_fremont_street_las_vegas_roadtrip_2013-3

rio_hotel_fremont_street_las_vegas_roadtrip_2013-4

Fremont Street by night

Efter jeg var kommet på plads i min suite, tog jeg ned til Fremont Street.
Fremont Street er den originale The Strip i Las Vegas og der det hele foregik i the good old days.

rio_hotel_fremont_street_las_vegas_roadtrip_2013-5

Klik for fuld størrelse.
Klik for fuld størrelse.

Jeg har tidligere været forbi Fremont Street, men i dagstimerne. Stedet får en hel anden slags liv om aftenen, hvor det dominerende element er verdens største videoskærm som fungerer som overdækning til Fremont Street.

rio_hotel_fremont_street_las_vegas_roadtrip_2013-10

rio_hotel_fremont_street_las_vegas_roadtrip_2013-11

Fremont Street, som er det nærmeste mange amerikanske byer kommer til en slags gågade, er The Strip for fodgængere. Flankeret af kasioner helt ud til kanten (på The Strip skal du flere steder lidt ind fra gaden for at finde dem) er der tryk på for at lokke folk til. Der er krims-krams i overflod og alle kneb gælder, når folk skal lokkes til at bruge penge på spil eller drikkevarer.

rio_hotel_fremont_street_las_vegas_roadtrip_2013-17

rio_hotel_fremont_street_las_vegas_roadtrip_2013-18

Klik for fuld størrelse.
Klik for fuld størrelse.

På mange måde endnu mere tacky end lidt væk på The Strip, er det alligevel et yndet sted for mange. Det hænger bl.a. sammen med at du her kan finde drinks til nogle mere overkommelige priser end på The Strip. Det er dog typisk ude ved barerne på gaden det er billigt. Går du ind, så stiger priserne igen.
Men hvad gør det når du, som et af de få steder i USA, må drikke på gaden.

Shows på verdens største videoskærm

Hver time er der et nyt show på den store skærm. Lyset i de mange neon skilte ud mod gaden slukkes og der er et fyrværkeri af video, billeder og farver sat til klassiske sange (Bon Jovi, Queen m.fl.), mens højttalere langs hele Freemont Street blæser musikken ud.

rio_hotel_fremont_street_las_vegas_roadtrip_2013-12

Zipline på Fremont Street

Når du kigger op for at se skærmen, så kan du ikke undgå at se de mange som får en oplevelse med zipline. Du kan komme op og svinge og zippe noget af Fremont Street. En populær ting, som der ofte er lange køer til at komme til.

Klik for fuld størrelse.
Klik for fuld størrelse.

Safe Sax på Fremont Street

Når der ikke er videoshows i loftet, så er der gademusikanter og andet der underholder. En der næsten er fast inventar, er Carl “Safe-Sax” Ferris. Hans optræden (og video showsne og andre events på Fremont Street) kan findes på The Fremont Street Experience.

Fremont East og Heart Attack Grill

For enden af Fremont Street, ligger Fremont East. Et forsøg på at forlænge indtjeningsmulighederne for de forretningsdrivende, ved at tilbyde barer og restauranter i mere klassisk amerikansk stil, hvor der ikke er så meget lir og neon.
En af de store ”attraktioner” der er Heart Attack Grill, hvor alt maden er overdrevne kaloriebomber og hvor du kan spise gratis, hvis du vejer mere end 350 pund (158 kg). De har endda en vægt udenfor, så du kan veje dig.

rio_hotel_fremont_street_las_vegas_roadtrip_2013-23

rio_hotel_fremont_street_las_vegas_roadtrip_2013-24

Drinks og syndens by

Efter en masse syns og lydindtryk fra Fremont Street, trak jeg ind på en bar og iagttog noget af den synd, som der er så rigeligt af i syndens by – og nød hvert øjeblik af det.

rio_hotel_fremont_street_las_vegas_roadtrip_2013-25

Billige overnatninger i Las Vegas

Du kan altid finde billige overnatninger i Las Vegas, specielt i hverdagene. Las Vegas lokker også med luksusovernatninger og du kan finde billige suiter i hverdagene.
Find  priseksempler på hoteller i Las Vegas for hverdage og weekender. Find også mere om hoteller i de forskellige områder ved The Strip og det gamle Las Vegas.

Andre roadtrip oplevelser:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada