Der stod omkring fire en halv times kørsel mellem Phoenix og Las Vegas på dagens program, men jeg havde ingen planer undervejs og derfor god tid til at stoppe. Det blev en dag med lange ørkenstrækninger på US 93, amerikansk introduktion til rundkørsler, cheeseburger på en klassisk Route 66-diner i Kingman og et sidste bilskifte, inden jeg igen landede i Las Vegas.
5. januar, 2013
Fra Phoenix mod Las Vegas uden en stram tidsplan
Fra Phoenix havde jeg omkring fire en halv times effektiv kørsel tilbage til Las Vegas. Jeg havde ikke booket noget undervejs og skulle først frem senere på dagen, så denne gang var der ingen grund til at gøre køreturen til en transportetape, der bare skulle overstås. Det er netop sådan, jeg helst planlægger en roadtrip. Hvis der dukker noget interessant op ved vejen, skal der være tid til at stoppe i stedet for konstant at kigge på uret.
Læs også: Husk at planlægge tid til oplevelser på din roadtrip.
Allerede på vej ud af Phoenix kom dagens første lille kuriositet: en rundkørsel. I Danmark ville det næppe være værd at nævne, men i USA var moderne rundkørsler stadig forholdsvis uvante for mange bilister i 2013. Der blev derfor gjort lidt ekstra ud af vejmarkeringerne og forklaringen af, hvordan man skulle placere sig og give plads til trafikken i rundkørslen.
Jeg havde set den samme pædagogiske tilgang få dage tidligere, da jeg bestilte min Pink Jeep-tur i Sedona. Sammen med bookingbekræftelsen fulgte ligefrem en forklaring til gæster, der ikke tidligere havde kørt i en rundkørsel:
Roundabouts
Please note Sedona has many roundabouts. If you have not navigated a roundabout before, you may want to click on the link below for detailed instructions.
Linket førte til denne video:
Rundkørsler er blevet langt mere almindelige i USA siden. Federal Highway Administration betragter dem i dag som en dokumenteret sikkerhedsløsning, blandt andet fordi den lavere hastighed og færre konfliktpunkter kan reducere alvorlige ulykker. I 2013 var der stadig nok amerikanere, der skulle undervises i konceptet, til at en turistbooking kunne indeholde en instruktionsvideo.
US 93 gennem et meget tyndt befolket Arizona
Nord for Phoenix går turen via Wickenburg og derefter videre ad US 93 mod Kingman. Her ændrer køreturen karakter. Byområderne forsvinder, trafikken bliver tyndere, og de lange strækninger gennem ørkenen begynder. Jeg skrev dengang, at der var omkring 210 kilometer uden byer mellem Wickenburg og Kingman. Helt øde er det ikke, for blandt andet Wikieup ligger langs ruten, men som roadtrip-oplevelse føles det stadig som et meget langt stykke vej med ganske lidt civilisation.
US 93 er den direkte hovedforbindelse mellem Phoenix og Las Vegas, og mange dele af vejen er blevet udbygget siden min tur. Arizona har gennem flere år arbejdet på at gøre hele korridoren mellem Wickenburg og Nevada til en firesporet, opdelt highway. Landskabet er dog stadig det samme grundlæggende Basin-and-Range-terræn med store åbne områder, bjerge i horisonten og lange perioder, hvor der ikke sker meget bag rattet.
Der er rasteområder og små muligheder for pauser undervejs, og de er ikke helt dumme at bruge. Lange, næsten lige vejstrækninger med sparsom trafik kan være mere trættende, end de ser ud på kortet. I den sydlige del af strækningen stod samtidig de klassiske saguaro-kaktusser med flere arme, mens landskabet længere mod nord gradvist ændrede karakter.
Der gemmer sig naturligvis også slanger, skorpioner og andre små dyr i det landskab, men jeg så ingen af dem fra bilen. Det var nok fint nok.
Frokost på Mr. D’z Route 66 Diner i Kingman
Da jeg nåede Kingman, havde jeg brug for en pause fra de lange lige strækninger. Jeg drejede derfor ind på den gamle Route 66 og stoppede ved Mr. D’z Route 66 Diner. Det er præcis den type sted, man forventer at finde langs Mother Road: farverig facade, vinylbåse, tern og blanke overflader, klassiske amerikanske retter og rigeligt med Route 66-referencer på væggene.
Jeg havde mødt samme type diner flere gange på min tidligere tur langs Route 66. Et andet eksempel er Lucille’s Roadhouse og Bug Ranch på Route 66. Det interessante er ikke nødvendigvis, at alle stederne serverer verdens bedste mad. Det er kombinationen af omgivelserne, historien, de lokale gæster og det faktum, at man stadig sidder og spiser på den vej, som engang bar en stor del af trafikken mod vest.
Jeg valgte en cheeseburger med sweet potato fries og nød frokosttravlheden med en blanding af lokale og Route 66-rejsende. Mr. D’z eksisterer stadig i dag og holder fast i diner-konceptet. Kingmans turistkontor fremhæver i øvrigt især stedets hjemmelavede root beer, som jeg tilsyneladende havde forsømt at prioritere denne gang.
Arizona Route 66 Museum i den gamle Powerhouse
Jeg havde stadig god tid, og næsten lige ved siden af lå endnu et oplagt stop: Arizona Route 66 Museum. Museet ligger i den historiske Powerhouse-bygning i Kingman og åbnede i 2001. Udstillingen fortæller ikke kun historien om Route 66 som turistikon, men følger de forskellige grupper, der gennem tiden rejste vestpå gennem den korridor, som senere blev Mother Road.
Det er en type museum, man møder flere gange på Route 66. De fortæller selvfølgelig alle noget om den overordnede vejhistorie, men de bliver mest interessante, når de også går ned i det lokale. Route 66 havde ikke den samme betydning for alle byer, og konsekvenserne af Interstate-systemet var vidt forskellige. I Kingman er Powerhouse i sig selv en del af historien. Bygningen blev opført i begyndelsen af 1900-tallet som kraftværk og leverede blandt andet strøm i området, før Hoover Dam ændrede energiforsyningen.
Hvis man planlægger en hel Route 66-roadtrip, er museerne derfor noget af det, der skal indregnes i tidsplanen. De kan hurtigt koste en time eller to, og der er nok af dem til, at man ikke bare kan stoppe ved dem alle uden konsekvenser for dagsruten.
Her er nogle af de Route 66-museer, jeg havde besøgt på min tidligere tur:
Route 66 museum og Pontiac Museum i Pontiac.
Tilbage mod Las Vegas og farvel til Ford Edge
Fra Kingman satte jeg igen kursen mod Las Vegas. Vejen fortsætter gennem det åbne nordvestlige Arizona mod Hoover Dam, og først når man nærmer sig Nevada, begynder trafikken og bebyggelsen for alvor at tage til. Det var stort set den samme korridor, jeg havde kørt den modsatte vej nogle dage tidligere, men uden afstikkeren ned over selve Hoover Dam denne gang.
Inden jeg kørte til hotellet, havde jeg dog endnu et praktisk stop. Siden ankomsten til Las Vegas havde jeg haft en SUV. Først den kortlivede Chevrolet Traverse og derefter Ford Edge’en, som havde taget mig gennem vintervejret ved Grand Canyon, Flagstaff og Arizona Snowbowl. Det var netop derfor, jeg havde valgt den bilklasse.
Nu var situationen en anden. De næste dage skulle jeg være i Las Vegas og derefter videre sydpå med hjemrejse fra Los Angeles. Jeg havde ikke længere brug for høj frihøjde eller ekstra plads, så det gav mening at skifte til en mindre bil. Edge’en blev derfor afleveret, og i stedet fik jeg en Ford Fusion.
“Mindre” skal naturligvis ses med amerikanske briller. Ford Fusion var stadig stor nok til en helt almindelig roadtrip og havde uden problemer plads til mig og min bagage. Forskellen bliver tydeligere, hvis man sammenligner bagagerummene:
Ford Edge bagagerum
Ford Fusion bagagerum
Tilbage i Las Vegas og ind på Rio
Fra biludlejningen var der kun en kort køretur til mit næste hotel. Denne gang skulle jeg ikke tilbage på Excalibur. Jeg var kommet til Las Vegas for at deltage i en konference og havde booket værelse på Rio All-Suite Hotel & Casino, hvor konferencen også skulle foregå. Det var derfor svært at finde en mere praktisk placering.
Rio var på dette tidspunkt en del af Caesars-systemet og hed officielt Rio All-Suite Hotel & Casino. Meget er sket siden. Hotellet blev solgt til Dreamscape i 2019 og har gennemgået en omfattende renovering. I dag hedder det Rio Hotel & Casino og er en del af Destination by Hyatt, men konceptet med store suiter og omfattende konferencefaciliteter består.
Dermed var den lille rundtur gennem Arizona slut. Jeg var begyndt med nytår på The Strip, kørt via Hoover Dam og Route 66 til Grand Canyon, stået på ski ved Flagstaff, været offroad i Sedona og taget en aften i Phoenix.
Nu ventede nogle dage i Las Vegas igen.
Denne gang med arbejde på programmet.
Ofte stillede spørgsmål om turen fra Phoenix til Las Vegas
Hvor lang tid tager det at køre fra Phoenix til Las Vegas?
Den direkte køretid ligger typisk omkring fire en halv til fem timer afhængigt af trafik, rute og aktuelle vejforhold. På en roadtrip er det værd at afsætte ekstra tid til stop undervejs.
Er der rundkørsler i USA?
Ja. Moderne rundkørsler var forholdsvis sjældne i USA for få årtier siden, men de er blevet langt mere almindelige. Federal Highway Administration fremhæver dem i dag som en dokumenteret sikkerhedsforanstaltning.
Er der virkelig ingen byer mellem Wickenburg og Kingman?
Strækningen er meget tyndt befolket, men den er ikke helt tom. Blandt andet ligger det lille samfund Wikieup langs US 93. Der er dog lange vejstrækninger med få servicemuligheder sammenlignet med mere befolkede områder.
Findes Mr. D’z Route 66 Diner stadig?
Ja. Mr. D’z Route 66 Diner ligger fortsat på Andy Devine Avenue i Kingman og serverer klassisk amerikansk diner-mad i Route 66-omgivelser.
Hvor ligger Arizona Route 66 Museum?
Arizona Route 66 Museum ligger i den historiske Powerhouse-bygning på Andy Devine Avenue i Kingman. Museet åbnede i 2001 og fortæller historien om rejserne langs den korridor, der senere blev Route 66.
Findes Rio All-Suite Hotel stadig i Las Vegas?
Ja, men navnet og ejerskabet er ændret. Hotellet hedder i dag Rio Hotel & Casino, ejes og drives af Dreamscape Companies og er tilknyttet Destination by Hyatt. Det er fortsat et all-suite hotel med store møde- og konferencefaciliteter.
3 kommentarer
Kære Rene
Jeg har på din hjemmeside ledt med lys og lygte efter en mailadresse til dig 🙂
Nu prøver jeg kommentarfeltet og håber på ‘kontakt’!
I uge 7 tager jeg mand og 14-årig søn under armen og flyver tur/retur til Los Angeles. Vi har 8 dage. Thats it.
Vi vil gerne nå følgende:
To overnatninger i Las Vegas
Super outlet
Grand Canyon
Hollywood.
Evt. Route 66
Men ellers er vi totalt åbne og fleksible. Vi lejer en bil i LA for 8 dage. Og her kommer så spørgsmålet. Med disse ret stramme rammer, hvilken rute vil du da anbefale, at vi kører, og hvilke high lights SKAL vi lægge ind på ruten – og har du forslag til, hvordan vi bruger mindst mulig tid på at køre fra LA til Las Vegas (tidlig morgen/aften?)
Håber du har tid og lyst til at svare.
Mange hilsner fra Trine.
@ Trine
Der er en kontaktside, men vil helst have spørgsmålene her så alle får gavn af svaret (og kan byde ind med andre idéer).
Når du siger “8 dage” er det så med eller uden flyveturen? Either way, så bliver det lidt et presset program.
Dag 1. I lander sikkert midt/sidst på eftermiddagen i LA. Hent bil og overnat. Forlad LA tidligt næste dag (ikke svært, da i vil vågne tidligt grundet jetlag).
Dag 2. Brug dagen i LA for at falde til. Hvis i bor ved Venice Beach, så er det relativt nemt at komme til de forskellige steder i bil.
Dag 3. LA til Lake Havasu. Der er for langt at køre til Grand Canyon på en dag – hvis der også skal være tid til at stoppe og se lidt – så Lake Havasu er et godt stop for natten.
Dag 4. Kør til Grand Canyon (gør stop ved National Geographic Grand Canyon Visitor Center) og brug nogle timer. Kør retur til Williams og overnat.
Dag 5. Kør fra Williams via Route 66, Seligman og Grand Canyon Caverns, Hackberry til Las Vegas. Nå Hoover Dam på denne dag eller den næste.
Dag. 6 Las Vegas
Dag 7. Las Vegas til LA. Turen tager 5 timer, så der er tid til noget i LA sidst på dagen.
Dag 8. LA/Hjem
Kære Rene
Tusind tak for svar!
Ja, vi har en presset tur 🙂 Vi har otte dage i Californien, så det er eksklusiv flytur.
Tak for dine gode råd, og überfede blog, der gør det blogs akkurat skal, når de er bedst = inddrager og servicerer en specifik målgruppe inden for en afgrænset niché – og med personlig stemme. Det er i alle tilfælde mit mantra, når jeg underviser på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i diplommodulet ‘Sociale medier i strategi og kommunikation’.
Keep up the good work – jeg tweeter et billede hjem from overthere som tak!
Mange hilsner fra Trine.