Amboy Crater på Route 66 og Amargosa Hotel

Amboy Crater på Route 66 blev endelig besteget – på mit tredje besøg. Overnatningen foregik i det historiske Amargosa Hotel, som er en del af en Ghost Town.

20. april, 2016

Proviantering ved Walmart

Jeg kom desværre først ud af San Diego 9:30. Havde håbet på at komme afsted før, så det bed mig lidt i halen sidst på dagen.

Min første del af dagens roadtrip rute gik fra San Diego til Amboy Crater på Route 66.

Jeg provianterede ved Walmart på vej ud af byen, da jeg skulle lidt væk fra det hele de næste par dage, så altid godt at have lidt af mine egne ting med på køl.

Efter byen 29 Palms kom jeg for alvor ud hvor der ikke boede ret mange.

Her kunne jeg ikke dy mig for at få lidt billeder af de klynger af postkasser der står flere steder.

Amboy Crater

Det var mit tredje stop ved Amboy Crater.

Var forbi Amboy Crater på Route 66 første gang da jeg kørte Route 66 fra Chicago til Los Angeles i 2011.

Havde dog ikke afsat tid til at hike helt derud, før nu.

Det er en kort tur frem og tilbage på 5,5 km, men der var varmt og terrænet kuperet, så det tog lidt på kræfterne.
Turen frem og tilbage er ikke så speciel da landskabet er ensformigt. Det er kun krateret der bliver større.
Når du er ved krateret skal du om på den anden side for at komme ind og op.

Det er stejlt og der er masser af løse småsten (værst på turen ned) men turen værd. Fra toppen er der en god udsigt og du kan for alvor se hvor meget et krater her skiller sig ud.

Det er ikke et særlig velbesøgt sted, så tager du derud skal du tage dine forholdsregler med rigeligt vand og ikke tage nogle chancer så du kommer til skade.
Det kan være der ikke kommer andre forbi den dag – og hvis der gør kan det være de nøjes med at se det på afstand.

Jeg var frem og tilbage på 1:15.

Route 66

På turen videre havde jeg et kort stop ved Roy på Route 66.

Et forladt motel, som stadig har en aktiv café samt et posthus.

Inden jeg drejede fra Route 66, fik jeg et par billeder af udsmykningen langs vejen.

På store dele af Route 66 strækningen fra Ludlow til du kører tilbage på I-40, er der skrevet navne i sandet. Det er skrevet med sten som er lagt ud. Jeg gjorde det også selv da jeg kørte Route 66 i 2011, men har glemt hvor. Jeg har også efterladt mit mærke på samme måde andre steder i USA.

Mojave Desert National Preserve

Fra Amboy kørte jeg stik nord op gennem Mojave Desert National Preserve.

Havde tiden været med mig, ville jeg gerne have genbesøgt Kelso Dunes, men skippede dem (fandt nogle dunes i Death Valley senere på turen).

Midt i Mojave ved byen Kelso ligger en fin togstation der er restaureret og fungerer som besøgscenter for National Park Services. I gamle dage var den station for ruten mellem Salt Lake City og Los Angeles.

Jeg ville tage den direkte rute gennem Mojave og videre op mod mit hotel, lige syd for Death Valley, men pga vejarbejde skulle jeg ud på en omvej. Det, sammen med at jeg havde været lidt sløset til at komme afsted om morgenen, kom nu tilbage og bed mig, da mørket havde begyndt at sænke sig.

Amargosa Hotel & Opera House

Det gjorde nu ikke så meget, da der ikke er de store ting at kigge på før Death Valley, men stadig sjovere at køre i dagslys.

Hotellet jeg skulle bo på er klassificeret som en ghost town og der er da heller ikke meget andet end hotellet i et T-kryds i “byen” Death Valley Junction.

Hotellet hedder Amargosa Hotel og ligger sammen Amargosa Opera House. Det er lidt et tilfælde der ligger et hotel og operahus der i dag.

En punktering i 1968 på stedet, førte til en utrolig åbenbaring for kunstneren Marta Becket som tilbragte resten af sin karrierer der, gav forestillinger og renoverede stedet.

Se indlæggets rute

Her kan du se den rute jeg kørte i beskrivelsen ovenfor.

Se et kort over oplevelser i Californien

Jeg har haft rigtig mange oplevelser i Californien gennem årene. Fra Redwood områderne ved statsgrænsen til Oregon, til San Diego ved den Mexicanske grænse. Jeg har samlet dem alle på et kort, så du nemmere kan se hvilke oplevelser der kunne være en mulighed i den del af Californien du skal besøge. Se mere end 150 oplevelser i Californien

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

Grafitti på Cadillac Ranch

Cadillac Ranch er ikke en oprindelig Route 66 oplevelse, men er blevet et must-see stop. Tag spraymaling med og sæt dit personlige præg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada