Solnedgang og cykeltur ved Stillehavet
En tradition ved solnedgang i Venice Beach, er en Drum Circle. En fejring af solen og et stemningsfyldt “på gensyn” til dagen der bliver til nat.
27/28 marts, 2016
Drum Circle ved solnedgang
Solnedgang ved Venice Beach kan være lidt af en oplevelse, specielt i weekenden.
Venice Beach er nogenlunde rolig om formiddagen, men over frokost liver den op, og desværre i en sådan grad med så mange mennesker, at det til tider ikke er sjovt.
Omkring aftensmad tid falder mængden af mennesker og hen mod solnedgang er der endnu færre. Det er her jeg synes bedst om Venice Beach.
En solnedgang over Stillehavet er noget der står på manges bucket list, og her har du muligheden til UG – samt krydre den med diverse oplevelser.
Lørdag og søndag på Venice Beach er der ofte en Drum Circle ude i sandet. Den starter efter frokost og fortsætter til solen går ned.
Hvis den er der, kan du høre den på lang afstand.
Jeg var nede ved den omkring solnedgang og fik de sidste beats med, inden den lukkede.
Solnedgangen var ikke spektakulær denne aften, men stemningen fejlede ikke noget.
Venice Beach Drum Circle er populær og der kommer folk til fra nær og fjern. Desværre er det ikke alle der er lige gode borgere. Ikke at det decideret er farligt, men der har været uheldige episoder – og pas på dine værdigenstande ifht. lommetyve, hvis du bevæger dig ind i mængden.
Så snart solen er gået ned, bliver cirklen langsomt lukket ned. Det foregår ved at LAPD tænder blinkene til på bilerne og venligt beder gruppen om at opløse sig.
Venice Skate Park
Et andet godt sted at opleve solnedgangen, er ved Venice Skate Park. Der er potentiale for nogle gode billeder af skatere i solnedgangens skær.
Der var ikke så mange skatere denne aften (og en kedelig solnedgang), men fik et billede med politiets blink i baggrunden. Skateparken lukker også ved solnedgang, og fremgangsmåden er den samme som ved Drum Circle.
Cykler med lys på
Den sidste oplevelse denne aften startede først ved solnedgang. Det er Venice Electric Light Parade. Her har de lokale udstyret deres cykler med en masse LED lys og cykler så i samlet flok, anført af en fyr i kanindragt med stereoanlæg i cykelanhænger, ned af Pacific Coast Bike Route mod Santa Monica Pier.
Her kan du følge med i, hvornår det sker i Venice.
Cykeltur på Venice Beach
En god måde at opleve Venice Beach på, er netop på cykel, så den næste morgen (vores sidste dag) lejede vi cykler.
Først gik turen ned forbi kanalerne i Venice Beach (hvoraf navnet kommer) for at se på lidt huse.
Længst mod syd på Venice Beach kørte vi på Pacific Coast Bike Route og fulgte den hele vejen til Santa Monica Pier (5 km).
Santa Monica Pier
Det var først på formiddagen, så Santa Monica Pier var dejlig fri for for mange mennesker. Den er nemlig alt for ofte for tæt pakket, som gør oplevelsen knap så god.
Der er gode strande ved Santa Monica Pier, så de begrænsede parkeringsmuligheder bliver hurtig fyldt.
På selve molen er der underholdning i alle afskygninger. Mest dominerende, det store tivoli og så er der ofte flere gademusikanter og andre street performers.
Der er også et bredt udvalg af madsteder. Vores sene morgenmad/tidlige frokost blev på Bubba Gump Shrimp Co. Ikke noget som rejer til morgenmad.
På vej tilbage med cyklen var der kommet gang i Muscle Beach. Der var dog ikke nogle rigtig store badejern, men de findes rundt om på Venice Beach og Arnold (og Sved Ole Thorsen) kommer også forbi en gang imellem.
Der er masser af andre aktiviteter ved Muscle Beach – basketball, handball (squash uden ketcher), racketball mm. så altid noget at kigge på.
Hjem fra Los Angeles med Norwegian
Fra Venice Beach gjorde vi stop i et mall på vejen til lufthavnen.
Aflevering af lejebilen tog 5 minutter og derfra er det en kort tur med shuttle bus til lufthavnen.
Tjek ind gik hurtigt og der var 15 minutters ventetid i sikkerhedkontrollen.
Vi fløj direkte hjem fra LAX til CPH med Norwegian, samme selskab som på vej til USA.
Vigtigt!
Inden du stiller et spørgsmål om din planlægning, flybillet, billeje, roadtriprute, overnatning mm., så læs disse sider grundigt igennem først.
Planlægning
Turen går til USA
Huskeliste til din roadtrip
ESTA - undgå at blive snydt
Flybilletten til USA
Data og taletidskort på mobil
Rejsegarantifonden
Se dit sikkerhedsnet hos Rejsegarantifonden
Billeje
Billeje i USA
Billeje i Californien.
Billeje i San Francisco.
Billeje i Los Angeles.
Billeje i New York.
Billeje i Chicago.
Billeje i Florida.
Billeje i Miami.
Billeje i Denver.
Billeje til krydstogt i Florida.
Lej en cabriolet i USA
Aldersgrænse ved billeje i USA
Ekstra Chauffør ved billeje i USA
Forsikring og fee på billeje
Envejsgebyr på billeje i USA
Bagageplads i lejebiler
GPS
Ruten til din roadtrip
Køreturen i USA
Din roadtrip tager længere tid end du regner med
Hjælp til ruter i USA
Den klassiske roadtrip på vestkysten
Route 66
Overnatning
Info om overnatning i USA
Hvad koster en overnatning i USA?
Billig overnatning i New York
Billig Overnatning i Los Angeles
Billig overnatning i Miami
Billig overnatning i San Francisco
Billig overnatning i Las Vegas
Billig overnatning i Chicago
Hvad koster en roadtrip i USA
Hvad er budgettet for en roadtrip i USA?
Se prisen på min roadtrip i 2013
Læs også de tidligere spørgsmål og svar. Jeg ved der er en del, men det kan i mange tilfælde svare på dit spørgsmål og spare dig for ventetid på et svar fra mig eller andre.
Bemærk!
Hvis dit spørgsmål omhandler en rejse lidt ude i fremtiden, så vil spørgsmålet ikke blive besvaret med det samme. Der kan godt gå dage eller uger inden du får svar.Jeg er vild med at hjælpe!
Når du spørger, så svarer jeg, men glem ikke al den information du allerede kan finde her på siden. Har du ikke allerede søgt efter svar på dit spørgsmål, så prøv. Det kan være du slipper for at vente på mit svar.
Vent venligst ....