Bustur rundt i Boston

Få overblikket i Boston med en hop-on / hop-off bustur rundt i byen. På to timer kommer du omkrig alle de store must-see.

27. maj, 2016

Bustur i Boston og storbyer

Downtown Boston er overskuelig, men der er stadig en del interessante områder som du måske ikke lige kommer forbi på egen hånd – og slet ikke hvis du kun går rundt.

Derfor anbefaler jeg altid en bustur rundt i storbyerne for at få overblikket. Og gerne som noget af det første.
Det var ikke mit første besøg i Boston, hvorfor jeg var smuttet ud til Harvard Universityførst, før jeg tog turen rundt i byen med en hop-on / hop-off bustur.

Jeg tog med Old Town Trolleys (der er flere udbydere) og kørte rundt i et par timer.

Her kan du finde mere info om Old Town Trolley samt priser.

Dunkin Donuts

Der kommer en jævn strøm af info fra chaufføren og ikke alt man lige fanger, men at Dunkin Donuts er fra Boston (Canton, MA) bliver nævnt. Billedet er ikke af den første, men der er mange i byen og området.

Dunkin Donut har siden mit besøg i 2016, skiftet navn til Dunkin’. Det bliver rullet ud gradvist, og på et besøg i oktober 2018, så jeg et par af de første af dem i Boston.

Boston Common park i Boston

Boston Common er den ene store park i downtown. Den anden er Public Garden (vender jeg tilbage til).

Boston Common er fra 1634 og dermed den ældste offentlige park i USA.
En offentlig park på den tid, var dog noget andet end i dag. Den blev brugt til at lade køer græsse i, militærtræning og henrettelser mm.

Gør ikke parken mindre interessant og er et lækkert åndehul i byen.

Det er også ved Boston Common du finder et visiter center. Her kan du bl.a. komme på diverse walking tours af THe Freedom Trail. Det var min plan at nå dette mens jeg var i Boston. Enten denne dag eller når jeg kom tilbage nogle dage senere.

Shopping i Boston

Fra Cheers gik turen ned ad Beacon St og krydsede Commenwealth Ave.

Newbury Street har al den high end shopping du kan ønske dig og gaden er fyldt med up scale caféer og restauranter.
Hvis det ikke er nok, så er der også Boylston Street med endnu flere shoppe muligheder, et stort mail og steder du kan få stillet sult og tørst.

Er shopping på programmet på din roadtrip, kan du finde mere info her.

Boston Duck Tours

På turen rundt i Boston kommer du også forbi Science Museet. Jeg er ikke den store museumsgæst på mine roadtrips, men har du interessen eller rejser med børn skulle det være et fint sted at bruge en håndfuld timer.

Attraktionen ude foran har jeg til gengæld prøvet. Boston Duck Tours var jeg på under mit første besøg i byen i 2009. Det er en fin måde at opleve byen på, da vand er en stor del af byens geografi.

Her kan du finde mere info om Boston Duck Tours sam priser.

Sportsbyen Boston

Boston er en storby på alle måder og har også flere af de store sports franchises. Boston Red Sox (baseball – MLB), Boston Bruins (ishockey – NHL) og Boston Celtics (basketball – NBA) holder til i Boston by.
New England Patriots (football – NFL) har ikke hjemmebane i Boston, men 35 km sydvest for byen i Foxborough, MA.

TD Garden (NHL og NBA) er ikke videre interessant, men Fenway Park, hvor Boston Red Sox har hjemme, er et besøg værd. På busturen kørte jeg kun forbi Fenway Park, men ville ind på en tur mens jeg var i Boston.

MIT og Julia Childs slagter

Herfra gik ruten på tværs af floden ud til MIT. Havde selv overset denne bydel da jeg gik lige forbi på min tur hjem fra Harvard University tidligere på dagen.

Turen tilbage til downtown Boston gik via Longfellow Bridge, som jeg selv krydsede til fods tidligere, og gennem Charles Street.

Charles Street er en handelsgade. Du finder ikke high end shopping her, men stadig værd at kigge nærmere på. Bl.a ligger en kendt slagter i gaden, Savenor’s Market, hvor Julia Childs gjorde alle sine kød-indkøb.
Charles Street er historisk, så er underlagt regler for skiltning og udsmykning. Derfor finder du anonyme Starbucks i gaden.

Fra Charles Street gik turen via Massachusetts State House ned til havnen.

Her ligger Boston Tea Party Ships & Museum. Ikke det politiske parti, men et museum der gengiver begivenhederne fra den dag i 1773 hvor en masse te blev smidt i havnen i protest mod Englands King George III.

Boston havnefront og New York moments

Der er masser af oplevelser og muligheder ved og på vandet i Boston.
Bl.a. en havnerundfart, som jeg nåede at få med inden jeg forlod Boston nogle dage senere.

Havnepromenaden gennemgik en stor renovation nogle år tilbage da The Big Dig var overstået. Det har skabt en grøn kile med udstillinger og aktiviteter

Jeg stod af min hop-on/hop-off bustur på havnen og gik tilbage op til State St. Station og mit hotel.

Boston minder enkelte steder om New York og specielt the financial district. Det giver nogle New York moments når du bevæger dig rundt i de små gader mellem de høje huse i området.

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

Bozeman til Spokane

Dagen startede med lækker morgenmad i Bozeman, inden et skønt og varieret landskab virkede afstressende på turen til Spokane, Washington.

Colorado State Capitol i Denver

State Capiltol er et indblik i amerikansk politik. I Denver tog vi en guidet tour for at få mere ud af besøget og få udsigten med på toppen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Billeje i USA & Canada