Fra sne til Venice Beach og hjem på Premium

Der er kun en kort tur (afhængig af trafik) mellem sol og strand og sne og after ski i bjergene ved Los Angeles. Et perfekt afbræk hvis du løber død i for meget storby og glamour.

27 marts, 2017

Morgenmad og sne i Big Bear Lake

Min sidste dag på denne roadtrip bød på en masse forskellige oplevelser, inden for kort tid.

Jeg startede dagen i Big Bear Lake, hvor jeg havde overnattet.

Ikke en type by og område man forbinder med 2.5 times kørsel fra LAX, men der gemmer sig perler omkring LA som denne.
Jeg gik en runde i byen denne kølige morgen og fandt noget morgenmad i den knap så sunde ende af skalaen.

Jeg tjekkede ud fra mit hotel og kørte først op til Snow Summit. Et af flere skisportssteder i området.
Det sang på sidste vers, men stadig fyldt godt op på parkeringspladsen og gang i liftene. Også på trods af, at det var mandag formiddag.

Med godt 2.5 times kørsel fra stranden i Venice Beach er det en oplagt afveksling i programmet at tage herop på ski en dags tid i løbet af sæsonen. Det er ikke et kæmpe område, men du kan godt få en dag til at gå på pisterne.

Trafik og Venice Beach

Fra Big Bear Lake kørte jeg ned af bjerget mod bedre vejr – og mere trafik.

Så snart jeg kom ned på interstate igen, var der non-stop trafik den sidste 1.5 time ud til kysten og Venice Beach.

Venice Beach er mit favorit område i LA på trods af, at det er lidt turistet.
Men der er mange muligheder i området og trækker du dig lidt væk fra vandet, er der interessante områder med små og store oplevelser.

Bl.a kanalerne ved Venice.

Men den lille hovedgade mellem Venice og Santa Monica er også et besøg værd.
Om aftenen er Abbot Kinney Blvd. en overset perle i området med masser af mad og drikke muligheder som ikke føles så udsat, som nogle synes Venice Beach er om aftenen.

Basket og skateboard på Venice Beach

I dag var der dog kun tid til lidt oplevelser på stranden og den berømte board walk (som ikke er lavet af board – brædder).

Muscle Beach er en klassiker på Venice Beach. Der var lidt køligt i dag, så ikke så mange badejern igang med curls denne dag, men der var lidt aktivitet ved de gamle maskiner og de mere urbane motionsstativer i området.

Til gengæld var der mega gang i den på basketball banerne.
Der var pause i de kampe der normalt fylder banerne op og der blev i stedet battlet på at lave seje dunks. Det tiltrak et stort publikum og der var god underholdning for hele familien.

Venice beach er tapetseret med souvenir bikse og mangler du noget i din strand-taske, har de det. Jeg har købt min share af souvenir t-shirts, så sprang over denne gang.

Istedet fandt jeg vej ned til skate-banen.
Her er der, uanset tidpunkt på dag og uge, altid gang i den. Der er mange rigtig dygtige skatere imellem og hvis du troede det kun var for børn, sættes dine fordomme på prøve fra tid til anden, når nogle fra den ældre generation kommer blæsende ind på banen og laver tricks.

Hjem på Premium fra Los Angeles

Venice Beach ligger tyve minutters kørsel fra LAX, så jeg sluttede min dag her, pakkede det sidste i min bagage og kørte hen til Alamo og afleverede min cabriolet.
Jeg skulle også flyve Norwegian hjem på Premium Class.

Sæder, benplads og generel komfort er i top på denne sæde-klasse, men Norwegian er stadig et lavprisselskab, så maden er ikke super. Men prisen kan ikke sammenlignes. Du kommer ikke i nærheden af så gode sæder og plads på andre selskaber til den pris Norwegian har sat deres Premium Class til.
Her kan du se en længere gennemgang af Norwegians Premium Class på en anden flyvning jeg havde.

Se indlæggets rute

Her kan du se den rute jeg kørte i beskrivelsen ovenfor.

Se et kort over oplevelser i Californien

Jeg har haft rigtig mange oplevelser i Californien gennem årene. Fra Redwood områderne ved statsgrænsen til Oregon, til San Diego ved den Mexicanske grænse. Jeg har samlet dem alle på et kort, så du nemmere kan se hvilke oplevelser der kunne være en mulighed i den del af Californien du skal besøge. Se mere end 150 oplevelser i Californien

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

Venice Beach

Med en god zoom på kameraet, kunne vi fra Santa monica Pier se vores hotel i Venice Beach.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada