Hjem fra Atlanta nytårsaften

En rejse hjem nytårsaften er ikke så anderledes end ellers. Årsskiftet blev fejret med en burger og køretur fra Savannah til Atlanta.

31. Dec, 2017

Burger som nytårsmiddag i Savannah

Med 6 timers tidsforskel var min frokost i Savannah det samme tidspunkt som nytårsmiddagen hjemme i Danmark. Jeg skulle køre 3.5 time til Atlanta, så gjorde ikke det store nummer ud af den. Derfor valgte jeg Five Guys til mit sidste måltid i Savannah.

Five Guys er min yndlings burgerkæde i USA. Lad dig ikke snyde af deres sparsomme indretning og peanutskaller på gulvet. De serverer nogle rigtig gode burgere og fritter.

Fra Savannah til Atlanta

Turen fra Savannah op til Atlanta er ganske fin. Det er først efter 3 timer, at trafikken melder sig og den tager til jo tættere på lufthavnen du kommer.

Atlanta har ikke dedikerede toll roads (betalingsveje), men flere steder er der Express Lanes som du skal betale for at bruge. Følger du skiltene, bør du ikke få problemer med at undgå dem ud til lufthavnen.

Tanke eller aflevere lejebilen tom

Mens der stadig var ro på trafikken (og det var nemt at holde ind på en tankstation) kørte jeg fra og tankede. Jeg skulle afleverer bilen med fuld tank.

Når i er flere chauffører, vil i typisk have lejet en bil med ekstra chauffører. Her er den første tankfuld inkluderet, hvorfor du kan aflevere med tom tank.

Er du kun en chauffør, er det en smagssag om du vil betale for benzinen ved afhentning af din lejebil eller selv sørge for at fylde den på før aflevering.

Begrænset nytårsfest, men god plads

Jeg skulle flyve med Delta fra Atlanta via Amsterdam og videre med KLM til København. Det foregik den 31. december – nytårsaften, men blev ikke fejret særlig meget. Tæt på afgang kl 18 USA tid (midnat europæisk tid), talte flypersonalet til alle på flyet, pustede i et horn og sagde godt nytår.

Udover det, var der ikke nogen festivitas på hjemturen. End ikke maden var der gjort noget ud af.

Jeg havde opgraderet fra Economy til Economy Comfort på turen hjem. Det kostede 675 kr. på denne tur. Det var penge givet godt ud, og den ekstra plads gjorde, jeg var i stand til at sove fornuftigt det meste af turen hjem. Opgraderingen betød dog ikke noget for maden, som var som du kender den.

Generelt synes jeg en opgradering kan være givet godt ud. Den ekstra plads betyder meget for komforten og på en 8-9 timer flyvetur, har du det fysisk bedre af at have lidt mere plads.

Mellemlanding i Amsterdam og videre til København

Den 1. januar, 2018 om morgenen, ankom flyet til Amsterdam. Herfra er der en paskontrol ind til den terminal, hvorfra flyet til København afgår.

Flyet til København var overraskende fyldt, men det var tydeligt at flere af passagererne havde holdt nytår i Amsterdam. Det har sikkert været en god fest, men hvorfor vælge et tidligt fly dagen derpå?

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

200 øl i Little Rock

Jeg havde udset mig Little Rock som destination for natten. Valget af Little Rock hang sammen med de to ting jeg skulle dagen derpå, men denne aften skulle jeg på The Flying Saucer og smage på god, amerikansk øl.

Madlavningskursus i New Orleans

Et madlavningskursus i New Orleans er den optimale måde at lære mere om madens historie og prøve at lave nogle af de kendte retter selv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada