New England byder ikke kun på dramatiske natur men også god seafood inkl. billige hummere. Begge dele var på programmet i Portland, Maine.
24 sep, 2018
Portland Head Light
Efter en cider og donut hos Russell Orchards, fortsatte turen nordpå mod Portland, Maine.
Lidt uden for Portland i det dramatiske kystlandskab der udgør denne del af New England, ligger et historisk lighthouse: Portland Head Light.
Portland Head Light ligger ved Cape Elisabeth og stod færdig i 1791. Det er kun et af flere fyrtårne du finder i området og langs den klippefyldte kyst op og ned af kysten i New England.
Det er muligt at komme ind og op i fyrtårnet, men vi nåede det præcis ikke inden de lukkede (husk at tjekke åbningstider på de ting du vil besøge).
Mens vi nød udsigten kom Anthem of the Seas forbi. Et af de helt store krydstogtskibe med plads til knap 5000 gæster om bord. Boston, Portland, Bar Harbor m.fl. er populære krydstogtstop langs østkysten.
Besøg Portland Head Light
Hvis du vil ikke vil misse chancen for at komme ind og op i Portland Head Light (eller andre fyrtårne), så husk at tjekke åbningstider mm. Her kan du finde mere information om Portland Head Light.
Hummer i New England
Vi sluttede dagen i Portland og havde udset en seafood restaurant hvor der skulle spises hummer. Portland Lobster Co. er et lille (bitte) sted, men har heldigvis taget udendørsarealerne til sig, så der er plads til de mange gæster.
Et opvarmet telt stod på kajen og et live band havde også fundet vej denne mandag aften.
Et lille uformelt sted, hvor du bænker dig ved langborde, går op og bestiller mad og drikke i baren, og henter det i pic-up vinduet når din plastikhummer blinker.
Jeg nøjedes med en lobster roll denne dag. En hel hummer kan være et fint måltid, men det kan være noget værre svineri og lidt af opgave at rode med, flække, knuse og pille i. Derfor vælger jeg ofte hummer på alle andre måder end hel.
Spis hummer i Portlans, Maine
Der er flere muligheder for hummer og seafood på din New England roadtrip. Kommer du forbi Portland, Maine, så er Portland Lobster Co. et godt bud. Her kan du finde mere information om åbningstider mm.
Craft Cocktails i Portland, Maine
Det sidste stop i Portland blev Vena’s Fizz house, hvor der er craft cocktails på menuen. Stedet drives i en butik der sælger alt du har brug for til at lave finurlige drinks derhjemme.
Hos Vena’s havde de en isterninge-kugle-maskine jeg har set en enkelt gang tidligere på en roadtrip. Du lægger en klump is is, og metallets varme samt vægt former en rund isterning, der gør sig godt i en drink.
Craft cocktails på din roadtrip
Det er ofte en bedre oplevelse at tage på bar i USA end i Danmark. Dels er bartenderen ofte mere snakkesalig og dels er udvalget af gode drinks bedre. Jeg opsøger helst steder de har craft cocktails. Her kan bartenderen sit håndværk, kvaliteten er i top og du kan få udvidet din horisont.
Vil du forbi Vena’s Fizz House i Portland på din roadtrip, finder du her information om åbningstider mm.
Se ruten i beskrivelsen ovenfor
Her kan du se ruten jeg kørte i beskrivelsen ovenfor fra Castle Hill Mansion og Russell Orchards i Massachusetts op til Portland Head Light i Maine.
Drikkepenge i USA
Drikkepenge er en del af kulturen i USA. Du vil opleve en forventning om drikkepenge mage steder på din roadtrip. Nogle steder er du måske klar over det, mens andre steder kan være nyt for dig. Størrelsen på forventede drikkepengene varierer og skifter mellem % og faste beløb fra ydelse til ydelse. Følg linket og læs mere om drikkepenge og ikke mindst hvor meget.
Hjælp med at hjælpe andre
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com