Cave of the Winds ved Niagara Falls

Cave of the Winds er nok den bedste måde at opleve de mægtige naturkræfter ved Niagara Falls – og endnu bedre hvis lidt vand ikke skræmmer.

1 okt, 2018

Cave of the Winds på Goat Island

Niagara Falls fortjener at blive oplevet på både den amerikanske og canadiske side. Du kan godt nøjes, men som jeg gennemgår i de næste par indlæg, så er der noget på begge sider som er værd at opsøge.

Byen Niagara på USA siden af vandfaldene er ikke super interessant. Det er Goat Island ved American Falls på USA siden til gengæld.

På Godt Island kan du, ud over at se vandfaldene, komme på Cave of the Winds turen. Det er en tur som tager dig ned til foden af American Falls og meget tæt på de kræfter et vandfald gemmer på. Så tæt på at du ikke kan undgå at blive lidt våd.

Cave of the Winds turen starter ovenfor vandfaldene hvor du køber billet og starter oplevelsen med et lille museum. Dernæst kommer du ind i en biograf og ser en kort film om vandfaldene og den historiske udvikling i området. Ikke den geologiske skabelse af vandfaldene, men hvordan området blev fundet og udviklet til et farligt og forurenet sted med turister der blev lokket af tivoli og gøglere. I dag er forureningen væk og Niagara er et sikkert sted at være. Dog er der stadig maser af tivoli og gøgl.

Cave of the Winds er ikke så meget gøgl. Det er rimelig lige til. Du skifter dine sko ud med sandaler og ved bunden får du udleveret en poncho. Jeg anbefaler brug af begge dele, medmindre dine sko er vandtætte og du ikke har noget imod at blive gennemblødt.

Når du først er nede ved foden af American Falls må du bruge al den tid du ønsker. På en varm sommerdag kan det være nødvendigt, da der kan være mange mennesker. Denne dag var det dog ikke noget problem at få den fulde oplevelse da der ikke var så mange. Største udfordring var ikke at blive for våd og kold (der var kun 9 grader).

Jeg trak min langærmede godt op og det samme med mine lange bukser og blæste på jeg blev lidt våd.
Cave of the Winds var en super oplevelse sidst jeg var her i 2009 og den skuffede heller ikke denne gang.

Der er bygget et stisystem blandt klipperne ved foden af American Falls og du står lige under hvor den mindste udløber (Bridal Veil Falls) fra det store vandfald kommer ned.
Det er store kræfter der er på spil og ud over vandet, så er der larm og blæst. En fed oplevelse for store og små.

Billederne fra bunden blev ikke så gode denne dag pga. vejret, men det er charmen ved Niagara Falls. Vejret kan drille.

De store Niagara Falls

Oppe igen kan du gå ud til Luna Island og se ned på det sted du lige har været. Der står et skilt med info om vandfaldet og bla. at der løber 283.000 liter vand ud over kanten hvert sekund.

På Goat Island kan du også komme tæt på Horseshoe Fall. Det ikoniske, buede vandfald, som mange forbinder med Niagara Falls. Niagara Falls er dog betegnelsen for dem alle:

  • Horseshoe Falls (167 meter højt og 820 meter bredt)
  • American Falls (34 meter højt og 290 meter bredt)
  • Bridal Veil Falls (55 meter højt og 17 meter bredt)

Maid of the Mist

Det store Horseshoe Falls havde en stor tåge hærgede over sig denne dag. Det ødelagde lidt af udsynet til hele vandfaldet, men tæt på kunne dele af det stadig opleves.

Fra toppen kunne vi også se Maid of the Mist og Hornblower (den canadiske Maid of the Mist) sejle frem og tilbage fyldt med passagerer i poncho. Vi havde ikke tid denne dag til at tage turen. Vi skulle i stedet krydse grænsen til fod, for at komme over på den Canadiske side og overnatte.

Besøg Cave of the Winds

Cave of the Winds er den oplevelse der bringer dig tættest på de store vandfald ved Niagara Falls. Hvadenten du ser vandfaldene an lidt på afstand eller vil helt op og mærke naturens kræfter, er Cave of the Winds en super oplevelse.
Cave of the Winds har åbent året rundt, men gangstierne i bunden af vandfaldet har kun åbent noget af året. Tjek åbningstider og anden info.

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

Niagara Falls Observation Tower

Observation Tower ved Maid of the Mist, giver et kig til de mange vandfald ved Niagara Falls. Det er billigt og værd at nyde udsigten der.

Hudson Yards i New York

Hudson Yards er hurtigt blevet et must-see i New York. Hudson Yards ligger ved High Line, har det ikoniske Vessel og det høje The Edge.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada