Latourell Falls, Shopping og Grants Pass

Latourell Falls er en af flere vandfaldsoplevelser nær Portland der fortjener et stop. Oregon er også en oplagt shopping destination, da sales tax er 0%.

14. april, 2016

Latourell Falls i Columbia River Gorge

Multnomah Falls er det store trækplaster i Columbia River Gorge (faktisk er det Oregons største turistattraktion), men området gemmer på en masse oplevelser med vandfald.

På min videre færd denne dag, gjorde jeg stop 10 minutter nede af vejen ved Latourell Falls.
Ikke så stort som Multnomah Falls, men stadig imponerende.

Der er to vandfald, men for at komme til Upper Falls, skal man hike en knap 4 km strækning. Dog ikke så stejl som ved Multnomah, men ville tage for lang tid, så jeg sprang over.

Upper Falls er det lille af de to, så går du efter størrelse, kan du springe det over. Det er dog ikke et vandfald som “bare” falder lige ned, så har du tiden vil jeg anbefale det.

Oplevelsen ved Latourell Lower Falls ligger nemt ved parkeringspladsen og du kan komme rigtig tæt på og mærke bruset.

Vista House

Holder du dig til Historic Columbia River Hwy på din tur ind/ud af Portland, kommer du også forbi Vista House.
Det er et skønt udkigsspot, som desværre var lidt begrænset i dag, pga vejret.

Stedet er bygget som udkigspost i 1918, ligger 223 m over floden og har en imponerende udsigt til Columbia River Gorge. Udover en god udsigt, kan jeg anbefale at kigge indenfor i Vista House, som gemmer på historiske informationer og nogle imponerende toiletter.

Tax Free Shopping I Oregon

Fra Vista House kørte jeg syd på. Målet for dagen var Grants Pass i den sydlige del af Oregon.

Kører du I-5 på disse kanter, skal du regne med tæt trafik fra Seattle, WA i nord til Eugene, OR i syd.

Først når du kommer syd for Eugene tynder trafikken ud.

Efter mere regn og kø-kørsel gennem Portland, valgte jeg en lille pause da jeg nåede til Woodburn.
Ikke et tilfældigt stop i byen, men ved Woodburn Premium Outlet.

Woodburn er et af de største outlets på vestkysten med 110 butikker og det er ikke tilfældigt et så stort outlet ligger i Oregon.

Oregon er en af de få stater i USA der ikke har sales tax. Det betyder, at den pris du ser skiltet på varerne også er den pris du skal betale ved kassen. I de fleste stater i USA, skal du ligge en sales tax oveni prisen du ser. 7-9% afhængig af stat.

Det blev til to par Converse og et par Levi’s jeans.

Shopping i USA og Canada

Der kan være gode penge sparet på at shoppe på din roadtrip i USA eller Canada. Her kan du finde detaljeret information om shopping i USA og Canada.

Grants Pass, Oregon

Efter yderligere 1.5 time på vejen, kom jeg forbi Eugene og trafikken tyndede ud.

Det første stykke er lidt fladt, men der kom hurtigt flere bakker i landskabet.

Bakkerne blev til bjerge i og midt i et bjergpas ligger Grants Pass. Her overnattede jeg og brugte aftenen på at gå lidt rundt i byen.

Grants Pass var ikke valgt pga en oplevelse eller andet, men blot fordi den lå tilpas langt nede i Oregon, så jeg kunne få min rute ned til San Diego til at hænge sammen på de få dage jeg havde til turen.

Se indlæggets rute

Her kan du se den rute jeg kørte i beskrivelsen ovenfor.

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

Amicalola Falls State Park

Amicalola Falls ligger lidt nord for Atlanta, hvor Smoky Mountains begynder. Et vandfald på 222 meter du kan hike til toppen af.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada